Politik med et glimt i øjet - endnu en video.

Bang har gjort det igen, det er vel det man kalder en konstruktiv overspringshandling?

Det er i grunden lidt morsomt at han (og en hulens masse andre fælles konservative bekendte)linkede til denne video i dag.

For jeg har været til et specialeforsvar, hvilket kan være nyttigt når man selv på et tidspunkt (forhåbentlig) skal igennem sådan noget.
For vedkommende der var til eksamen i dag har fået sig en ph.d-stilling, bare ikke indenfor landet grænser, så denne nyslåede Cand.Scient skal være glad for at han ikke bliver bonget for at tage sin viden med sig udenlands.

Men se med, også selvom du ikke umiddelbart kunne være enig - man bliver også klogere på sig selv og egne holdninger, ved mødet med andres politiske syn.

Se ikke denne video hvis du har ikke-vandfast mascara på !

Hr. Bang har gjort det igen, han har endnu en gang lagt en video på på youtube og endnu en gang med rekvisitter.
Der leges både med papir (toiletpapir?), lighter og ikke mindst han danser! (Ømt! Meget ømt!)
Jeg gad godt vide hvor mange kopper kaffe der er strøget indenbords inden denne video er blevet til.

Alle politisk aktive unge drømmer om en dag selv at blive politiker.

Det er et udsagn i den retning mange politisk aktive unge møder, på et eller andet tidspunkt i deres ungdomspolitiske karrierer.
For nogle unge er det ganske sandt, de drømmer om en politisk karrierer på magtens tinde og de forfølger denne drøm aktivt.
Så er der den anden store gruppe, som måske faktisk er majoriteten der ikke har de ambitioner og derfor igen og igen skal forklare overfor andre både internt men også fremmede at de ikke er politikerspirer.

Den sidste gruppe tilhører jeg helt klart, for jeg er en af dem der ikke har planer om at blive politiker, hvad enten det er kommunalt eller MF'er af en simpelt grund, de slagsmål jeg har haft som ungdoms/studenterpolitiker er alt rigeligt for mig.

Faktisk tilhører jeg den sjældne race af politisk aktive som finder det organisatoriske arbejde vildt morsomt, for jeg elsker at tulle rundt i baggrunden og sørge for at tingene klapper som de skal, det er noget jeg kan få et kæmpe kick af især når tingene går stærkt og der skal tænkes hurtigt.
Jeg elsker at gribe nogle tanker og derefter holde øje med hvad der sker på dette område og så spille bolden tilbage til rette vedkommende, så tingene kan blive spyttet ud.

Det er disse ting der prikker til min indre cirkushest der indsnuser duften af manegen, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre om et år når jeg er ude af studenterpolitik, for jeg er vild med dette spil i baggrunden.
Jeg har helt sikkert ikke fået nok.

Her restitueres!

Lørdag var der Konservative Studerendes Landsråd og der var jeg selvfølgelig at finde, både til det politiske om dagen, men så sandelig også til det sociale om aftenen og ud på de små timer, sådan noget kan mærkes dagen efter, men jeg ville ikke være disse oplevelser foruden for at undgå festeftervirkninger - livet er nu en gang til for at det skal leves.

Men hvilken sommerfuglefarm jeg har i maven efter sådan et Landsråd samt fest, det er en følelse der kan leves højt på den næste uges tid.

Aunt Scrooge

Her til aften var der den årlige generalforsamling i studenterforeningen hvor jeg slår mine folder, og hvilken hyggelig generalforsamling.
Vi var vel mere eller mindre det antal der i forvejen sad i bestyrelsen plus et par stykker ekstra.

Jeg havde fået tjansen som referent, noget jeg har stor erfaring i, dog fik jeg ikke alt med ordret, da min stenograferingsevne er lidt rusten.
Men nøj hvor er det sært at fremlægge regnskabet mens der samtidigt skal skrives referat, det er noget der ikke kan lade sig gøre, skal jeg hilse at sige!

Endelig nåede vi frem til del i programmet der omhandler det nye foreningsår og dermed bestyrelsessammensætningen, og jeg kan hermed annoncere at jeg blev genvalgt som hende der sidder tungt på pengekassen - der har vi vores Aunt Scrooge.

Så i mit andet år på kassemesterposten og sidste år som bestyrelsesmedlem i studenterforeningen, er nu begyndt.

Det er lidt vemodigt på en måde at vide, at vil jeg forsætte med politisk foreningsarbejde på bestyrelsesplan, så skal jeg melde mig på banen hos moderpartiet og dermed indtræden i de voksnes rækker.

Men er jeg overhovedet parat til at være rigtig voksen?



Nå ja, Når Uncle Scrooge ikke rigtigt passer på mig grundet kønnet, så må jeg næsten være Aunt Scrooge.

Julefrokost i O’ense.

Sidste weekend var jeg til julefrokost hos de ungkonservative hjemme på øen.

 Lige midt i klimakonferencetiden pudsede DSB selvfølgelig deres glorie på afgangsskærmen.

Turen over Storebælt

*Ahem*
Artobillede uden trutmunden – det eneste billede,
hvor tøjet kan ses.

Ham her har tilsyneladende fået en fremtrædende plads på matriklen.

Pap-Jan iklædt julemandsfrakke og tidligere på aftenen var han også iklædt en nissehue.
I baggrunden ses i øvrigt den fede plakatvæg.

…og her er Odenses borgmester (i lidt over en uge endnu) og mig.
Han var tilstede under en god del af festen, hvilket jeg synes er rigtig god stil.

Det var en ganske fin julefrokost og hold da op, hvor var der mange yngre mennesker jeg ikke havde mødt før.
Det var underligt at komme til en fest, hvor man tidligere kendte nærmest alle deltagerene på forhånd og til at komme til en fest med en masse nye ansigter, hvilket jo kun er positivt, for det betyder at der er yngre kræfter der ude til at tage over.

Sådan kan man også udbrede sit budskab

Hvis man gik rundt og troede at borgerlige politiker(spirer) var tørre og støvede når de ville have deres budskaber ud, så er der en video her som går lidt den anden retning.

Se selv.


På hans blog findes der et par links på, hvad det er han udspyder sin holdninger til.

Der er en kæmpe fordel ved konservative fyrer!

Det er deres festpåklædning, som kvinde vil man sjældent være overdressed.

Hvorfor så det?
Jo svaret er simpelt, når der er fest er det kun et fåtal der ikke møder op i skjorte, slips eller fløjse, pæne bukser og jakke.

På den anden side så er det let at være en underdressed kvinde, hvilket sker meget sjældent til de rigtige festlige lejligheder.

Nå men, jeg er jo udstyret med to x-kromosomer og som mange andre af mine kønsfæller, så har jeg den der lille stemme i baghovedet der siger: "Ej, du kan da ikke dukke op i det samme tøj til to fester inden for det sidste halvår med den samme flok af mennesker."
Selvom fornuften siger at sandsynligheden for at de andre (kvinder) kan huske at man har haft dresset på inden for det sidste halve år ikke er pokkers stor, så bliver det let et kæmpe (luksus) problem.

Næste weekend har jeg så en julefrokost og fornuften siger at jeg saaaaaagtens kan genbruge en af de kjoler, der hænger i skaber og jeg sagtens kan bruge et af de to par høje festlige sko.
Samtidigt har jeg en anden side - ganske som Anders Ands to hjælpere på skulderne (engel vs djævel), hvor den anden side forsøger at finde på argumenter for hvorfor jeg skulle finde en ny kjole til anledningen.

Så nu står jeg med luksusproblemet, skal jeg lytte til fornuften eller til den knap så fornuftige side...

Håbet er forsat lysegrønt i Dronningens København!

Der er forsat et spinkelt håb at spore i København, hvis vi konservative er rigtig heldige, så er der nogen der har fået kolde fødder i forlovelsen mellem R og DF, og DF samtidigt er villige til at opgive en borgmesterpost til de konservatives fordel, (at de sikkert vil tage sig godt betalt, vil så ikke være nogen nyhed, det kender vi allerede fra Christiansborg) det vil ikke være første gang at der er nogen der har fået kolde fødder efter konstitueringerne under "de lange knives nat" for uge siden.

Håbet er forsat lysegrønt

Seneste køb...

... er der ikke billede af, da købet er en buket blomster til den nyudnævnet Kommissær i EU og minister med ansvar for COP15, tidligere Klima og Energiminister.
(Så fik jeg vist også det hele med).

Årsagen er rimelig simpel, Connie Hedegaard var tilbage i 1981-84 i den Konservative Studenterbevægelse, først som formand for lokalforeningen i hovedstaden og derefter som Landsmand, inden hun blev valgt ind i folketinget ved valget i 1984.

Som KS'er kan jeg kun være stolt over at se en KS'er komme til tops, og vise at et politisk engagement i studietiden kan føre til noget.

Connie er dog ikke den eneste, må hellere nævne Lene Espersen, Henriette Kjær og Lars Barfoed, af kendte MF'ere der har været forbi den konservative studenterbevægelse.

Tænk at der allerede er gået fire år.

Det er lidt mærkeligt at der allerede er gået fire år, fire fantastiske år som har været med til at udvikle mig enormt.

Det gik for alvor op for mig for lidt siden da jeg læste dette indlæg hos Miss Jeanett.

For fire år siden blev jeg for alvor aktiv i politik og det gik ikke bare stærkt, det gik rigtig stærkt.
Det startede med at jeg meldte mig ind i studenterorganisationen (Konservative Studerende aka KS) lige op til semesterstart, og en dag blev jeg ringet op af dennes formand, der ville høre om jeg kunne give en hånd med i valgkampen.

Da jeg så dette som en oplagt mulighed til at møde nye mennesker takkede jeg ja, således skete det at første gang jeg mødte mine partifæller var i ført arbejdstøj, messy hår og en generthed der af en eller anden grund var forsvundet, for jeg skulle ud at hænge plakater op.

Noget der viste sig at jeg havde gode evner for, så der hang jeg og dinglede i de Odenseanske lygtepæle med grønne plakater i hånden.
Herefter gik det slag i slag og lige pludselig var jeg med nærmest alle vegne og hverdag.

Der gik ikke engang 14 dage, for så var jeg blevet overtalt til at stille op til det Akademiske Råd på "mit" fakultet, hvilket jeg gjorde fordi jeg kun regnede med at blive listefyld, men sådan skulle det ikke gå da der var fredsvalg og tjahh... så blev jeg valgt.

Da kommunal og regionsvalget var overstået deltog jeg i min første konference med KS' landsorganisation inde på Christiansborg og en efterfølgende julefrokost med den københavnske lokalafdeling.

Det hele gik simpelthen så stærkt, at jeg nåede at mærke den der lille tvivl i mig - var jeg vitterligt havnet det rigtige sted, var jeg virkelig konservativ?
Konferencen på Christiansborg gjorde udslaget, i det vi havde Lars Barfoed til at holde et oplæg, og i det oplæg kom Lars ind på hvorfor han i sin tid meldte sig ind under de grønne faner og de ord der kom ud af hans mund, var som taget ud af de tanker jeg havde gjort mig og lige der vidste jeg, at jeg var havnet det rette sted.

Herefter forsat tingene med at gå stærkt, for udover min mikropolitiske post på uni, så indtog jeg to organisatoriske poster det efterfølgende forår.

Dette politiske bekendtskab har givet mig en masse viden, erfaring og mod, som jeg ikke ville have turde at gøre forinden.
Ting af både positiv og negativ karakter, som gør at jeg er den jeg er i dag.

Selvom jeg langtfra altid er enig i partilinjen i alle deres udmeldinger, så er jeg konservativ inderst inde og står ved det!

Når man skal til fest, så findes tøjet bedst i sidste øjeblik…

Når man skal til fest i den anden ende af landet, så finder og pakker man selvfølgelig tøjet i god tid.
Så bukserne blev selvfølgelig lappet aftenen i forvejen lidt over 23 om aftenen og bæltebeslutningen kunne ikke tages, så begge bælterne i mit skab, blev kastet i en pose.

Bluserne jeg skulle have på blev håndvasket torsdag aften, da jeg ikke lige kunne overskue en tur i vaskehuset, og det var selvfølgelig ikke tørt fredag.
Så det blev hængt til tørre på kontoret om fredage. Meget heldigt at det var et møgvejr udenfor, så virkede tøjtørringn knap så underligt.

I dette festtilfælde, gjorde det ikke så meget at mit tøj var i det casual hjørne, selvom festen var blandt konservative.

Faktisk var vi ikke mere end 20-25 mennesker til den fest og kun tre kvinder, så det ville være svært at undgå at få opmærksomhed.

Vi havde ikke været tilbords særligt længe, da værte tabte noget af sit shotsglas med fisk over mine bluser (ulempen ved hvidt tøj!).
Senere fik det følgeskab af et glas vodka udover fronten og føj!
Vodkaen mindede mig ekstremt om mine dage i lab, mmm… lugten af sprit.

Selvom festen startede med at være temmelig stenet, så skete der et eller andet omkring midnat, for da blev det bedre.
Det var næsten som før i tiden, hvor jeg tilbragte en hel del torsdage i Odense KU’s lokaler sammen med en drengene.

Noget der imponerer mig allermest, er mit fodtøj.
For jeg havde mine grå støvletter på, uden forfodsindlæg da disse har gemt sig, og jeg havde slet ikke ondt i fødderne lørdag!

Reaktionen har gjort det igen!

De akademiske gutter over på Konservativ Reaktion har gjort det igen, lavet et intellektuelt indlæg der giver en noget at tænke over.
Indlægget kommenterer VisitDenmarks Youtube kampagne, som ikke ligefrem har sat danske kvinder i et specielt flaterende lys, hvorefter der filosoferes videre over begrebet (kvinde)frigørelse.
Find indlægget her.

Jeg må indrømme at jeg følte mig stemplet som dansk kvinde, som værende billig, villig og skøgagtig.
Hvilket billede af danske kvinder, hvordan skal vi så fremstille de danske mænd, for at tiltrække de udenlandske kvinder?
Når nu vi danske kvinder er skøgagtige, hvad er de danske mænd så, på den tiltrækkende måde?
Lige så billige, villige og løsagtige?

Klædt på til partifest.

I weekenden var der som tidligere nævnt Landsråd i partiet og aftenen var der selvfølgelig Landsrådsfest.
Så mig hjem for at skifte tøj og lægge makeup, til denne supermansomklædning havde jeg hele 35 minutter tilrådighed!
Jeg nåede det næsten og med næsten mener jeg: Jeg så toget kører foran næsen på mig (og hurra for lørdag aften og 20 min. drift).
Så det endte med at jeg ankom samtidigt med partiformanden/ministeren.
Hvilket gjorde at jeg endte med at gå lige bag dem og dermed stå lige bagved hende og manden, da fotograferne sprang frem.

Lige der følte jeg mig som et rådyr fanget i skæret fra et sæt billygter!
Fordi jeg ikke kunne spotte de mennesker jeg skulle sidde til bords med, men jeg fandt dem.

Senere på aftenen, rettere meget senere fik jeg overtalt en af fyrerne fra bestyrelsen til at agere fotograf, så jeg kunne få et billede af hvordan jeg så ud til LR09.
Jeg er faktisk imponeret over at han ikke stillede videre spørgsmål ved det, jeg tror alkoholen havde gjort sin del.
Men det grynede mørke resultat af et billede ses herunder.

De politiske dyrs weekend

Ergo jeg var tilstede.

Hvis man tilhører partierne: Det radikale venstre eller det konservative folkeparti.
Begge partier har denne  weekend afholdt deres årsmøder, hvor alle med bare et lille politisk dyr i sig var mødt frem.
De radikale havde indtaget Nyborg og vi konservative indtog igen i år Bella Centret på Amager.

I år tog jeg med til mit fjerde landsråd, men mit første landsråd hvor jeg ikke skulle slæbe materiale frem og tilbage for studenterforeningen (og sådan noget fylder kan jeg hilse at sige!), ej hellere har jeg skulle proppe en kuffert med mine ting og sove på et vandrehjem, men have muligheden for at sove i min egen seng.

Men landsrådet er altid en fornøjelse, at opleve stemningen, at høre hvad der bliver sagt på talerstolen og bagefter læse journalisternes udlægning af hvad der er blevet sagt – lad mig sige det sådan, journalister er glimrende til at twiste de ting der blev sagt.

Men alt i alt så gør sådan en weekend her, at jeg bliver bekræftet i mit politiske standpunkt, og sådan et politisk møde er en positiv oplevelse, for det er de små nuancer der debatteres, for selvom vi alle er konservative så har vi hver især vores variant af hvad konservatisme er.

Seneste køb

To pins blev det til, den ene en almindelig c-nål, mens den anden støtter de danske udsendte soldater.

Desuden har jeg en ting for pins.

Pressemeddelelsen jeg savnede

Her er den pressemeddelelse jeg efterlyste i forrige indlæg, jeg faldt over det kort efter hos Konservativ Reaktion, hvor den også er gengivet.

KU vil ikke tage stemmeretten fra nogen!

Lad det være helt klart. Konservativ Ungdom ønsker ikke at tage stemmeretten fra nogen. Heller ikke personer på overførselsindkomster. KU hylder demokratiet og alle borgeres ret til at udøve deres indflydelse på samfundsudviklingen.

Hvorfor fremstiller flere medier så KU som værende for at ville fratage folk på overførslesindkomster deres stemmeret? Det mest åbenlyse svar er nok mediernes desperate forsøg på at finde historier i en tid, hvor der traditionelt ikke er meget nyhedsstof at kaste sig over.

Det er korrekt, at der på KU’s forum er en debat om demokratiets udvikling set i lyset af det stigende antal danskere, der modtager ydelser fra staten. Men der er langt fra en teoretisk debat til at det skulle være KU’s officielle politik. Og vi gentager gerne, at det ikke er KU’s politik at fratage folk på overførselsindkomster deres stemmeret.

Konservativ Ungdom har landets største politiske debatforum. Her debatteres alt åbent. Det er således et debatforum for alle politisk interesserede og ikke kun KU’s medlemmer. Den pågældende debat er for eksempel startet af en bruger, der ikke er medlem af KU. Der er mange, der har blandet sig i debatten, og som politisk organisation mener vi, at det er vigtigt, at man kan sætte alt til diskussion. Derfor fjerner eller lukker vi ikke debatter, og KU sætter ytringsfriheden højt selv i forhold til kontroversielle emner.

Sagen blev i første omgang taget op af Politiken, og torsdag den 26. juni fulgte TV2-nyhederne op på sagen. I den forbindelse gjorde vi det ganske klart for TV2, at dette ikke var KU’s politik, men et brudstykke fra vores åbne forum fra en debat, der var startet af en ikke-KU’er. Dette blev sagt gentagne gange i interviewet, men TV2-journalist Michael Stuhr valgte alligevel at klippe alt dette ud for at få det til at fremstå som KU’s officielle politik. Det synes vi er useriøs journalistik, og vi kan kun konkludere, at TV2 bevidst har valgt at stramme sagen for konfliktens skyld og sætte KU i dårligt lys. KU har i øvrigt tænkt sig at følge op på denne sag i forhold til TV2.

Så konklusionen er klar. KU er ikke for at fjerne stemmeretten for folk på overførselsindkomster. Vi mener naturligvis, at det er i orden at sætte alt til debat, og det gør vi også dagligt på vores forum. Vores debatter er dog ikke udtryk for vores officielle holdning, hvilket mange medier misvidende har fremlagt.

Uddrag fra KU’s politiske program, hvilket er vores officielle holdning:

"Konservativ Ungdom hylder demokratiet, da vi mener, at denne styreform sikrer den største grad af frihed samt giver borgerne den bedste garanti mod overgreb. Konservativ Ungdom mener, at en effektiv og utvetydig tredeling af magten er nødvendig for borgernes retssikkerhed."

Mediernes dagsorden

Er dårlig presse altid bedre end ingen presse?

Ja, det spørgsmål stiller jeg mig selv lige for øjeblikket, da en debat på KU's åbne forum første endte i på en af de landsdækkende avisers netudgave, inklusiv et link til selve tråden på KU's forum.
Det medførte en øget trafik af ikke konservative/KU'ere som ytrede deres mening om forslaget også ytringer i den mindre konstruktive genre.

Nogle fra KU valgte så at gå i Tv2 Nyhederne og her kom et mudret svar ud, sandsynligvis grundet sammenklipningen af indslaget og nu er fanden da først løs, for hvor mange ude i befolkningen tror at det er KU's generelle holdning og ikke kun et udtryk for en holdning fra en mindre gruppe af KU'ere.
Det er næppe et fåtal!

Når man på et offentligt tilgængeligt forum debatterer et forslag, som er meget ømtåleligt og samtidigt ikke er den officielle holdning for organisationen, så gør man det klart og tydeligt for offentligheden, når det når medierne at den pågældende holdning IKKE er den officielle holdning, således at det er sværest muligt for det pågældende medie at klippe en anden historie ud af interviewet - fordi meldingen er temmelig entydig og umulig at tolke på anden måde.

Det er ulempen ved at have et åbent forum, hvor alle kan deltage i debatten og starte debatter.

Jeg mener dermed ikke at man skal forbyde sådanne debatter eller tie dem ihjel, for der skal være plads til at debattere sådanne ting, men man skal være meget obs på hvilket signal man kan komme til at sende, når man ender på tv.

Hvis man endelig vil fortælle at der er tale om en åben debat med højt til loftet, så sker det ved en pressemeddelelse ikke i et indslag på tv.

Jeg ønsker ikke at ynke KU, for de er næppe de eneste som medierne har fået fordrejet en historie om i tidens løb.

Men jeg kan rundt om på nettet og i andre medier fornemme fordommen om KU som en samlet enhed værende: Uniformselskende fascistiske rich kids, en fordom som der er blevet brugt krudt på at få manet ned, men når sådan en historie dukker op, så får den desværre visse folks fordomme bekræftet.

Hvilket rammer et KU-medlem som jeg og rigtig mange andre, som tit har skulle forsvare det at være KU'er og konservativ.
Fordommen rammer sågar KU's søsterorganisation KS (Konservative Studerende) hvor vi endnu en gang kan få lov til at fortælle at KU og KS ikke er det samme.

Jeg skammer mig ikke over folks holdning, den har de ret til, men jeg krummer tæer når man ikke lige overvejer hvilke konsekvenser en optræden i medierne gør, netop fordi medierne gerne flikker tingene sammen som det passer dem.

Hårdt angrebet af den politiske bacille

I dag har jeg befundet mig på en skole som tilforordnet og det er faktisk spændende, for man møder mange forskellige mennesker sådan en dag, så da valget var opgjort så var det første jeg gjorde at ringe til min lillebror som også er bidt af den politiske bacille, knægten havde set valgtv hele dagen.
Så da jeg ringede til ham, så var han fuldt ud opdateret på tingene.

Nu er det nervepirrende, for konservative lå i starten til to mandater og venstre til to mandater, hvor det nu er vippet til en og tre, hvor det sidste mandat ligger og vipper mellem de to partier og det kan i princippet først afgøres ved fintællingen hvor valgforbundet mellem de to partier afgører hvem der trækker det længste strå.
Alligevel er det stort at konservative går frem, selvom jeg ikke er helt enig alle de europæiske linjer af mit parti, men det kræver et indlæg en anden dag.

Men det er ikke det eneste sted der er spænding, for der er også spænding hos Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, for her ligger et mandat også og vipper.
For skal de have tre hver eller skal Socialdemokraterne hive fire hjem og SF nøjes med to.

Jeg vil dog sende en anderkendende hilsen til DF og Morten, og deres markante fremgang på EU-fronten, hele to mandater ser de ud til at kunne sende afsted og det gør de unde valgforbund, det er nu lidt beundringsværdigt.

Og så lige i dette øjeblik ser det ud til at tronfølgerafstemningen er hjemme, udfra barometret på DR1.
Det sgu stort og det er nu at der skal sendes en tak til protestsofavælgerne og de ugyldige stemmer til denne afstemning!

Er man først bidt af den politiske bacille

Så er det svært at blive kureret for den.
Så i går fredag brugte jeg hele eftermiddagen iført en kampagne t-shirt og en stak valgpjecer, så i går aftes var jeg godt brugt.

For på Frederiksberg var der god sol, hvilket jeg gik glip af, da jeg stod i skyggen.
I Lyngby var vejret tilforladeligt, hvis det ikke lige var for den halve pelikan vinden blæste med.

Det er sjovt at stå og dele valgpjecer ud, for man møder en masse mennesker og en masse sjove kommentarer.

Den sjoveste kommentar fik jeg fra en mand i sin bedste alder på sin el-scooter, for han mente helt bestemt at EU ville blive det nye Nazityskland, det Tyskland Hitler drømte om, og det var fusk, svindel og humbug det hele.
Danmark skal bare ud af det foretagende, fordi vi er et lille land så vi vil bare blive kvalt af alle de store, underforstået vi vil som lille land klare det langt bedre selv!

Argumentet morede mig, for jeg er selv skeptisk hvad angår hele dette EU-foretagende, men EU har nogle (få) kvaliteter, som alligevel gør det attraktivt at være med, fremfor at stå helt udenfor.

En anden morsom kommentar var da en forbipasserende troede at jeg var kandidaten, lidt morsomt eftersom vi ikke ligner hinanden.

Men sådan en dag ude med valgpjecer er ganske underholdende og det er klart sjovere at stå med pjecer en kold dag i november, som ved kommunalvalgene, for folk er i et noget mere positivt humør, end sådan en grå novemberdag.

Jeg har før blogget om en konservativ EP-kandidat, Mette som er at finde over i min blogroll ude i siden.

Men det var ikke hende jeg gav en hånd med denne gang, denne gang var det Julie Broe,som havde brug for en hånd.
Begge kandidater er et bevis på at Europa Parlamentet ikke kun er de gamle koryfæers politiske kirkegård eller politiske skammekrog, hvilket er de to ting man nok mest forbinder Europa Parlamentet med.

EP-kandidaten