- er helt klart andelen af mænd som kan finde ud af at trække i jakke, skjorte og slips, eller det er en af de visuelle glæder ved at være konservativ.
Nu er det snart tid til Landsråd hos de ungkonservative, bedre kendt som Konservativ Ungdom.
I den anledning har jeg lige fået meldt mig og brormand til og brormand er sikkert glad for at have en søster som kan ordne næsten alt det praktiske.
Han har så meddelt at han så er nødt til at have skjorte og et par pæne bukser, for han vil sikkert blive disset hvis han ikke troppede op i den mundering, ifølge ham selv.
Søster her er ikke enig i den betragtning, men glæder sig over at han frivilligt vælger at ville i skjorte og pæne bukser.
Sidste år troppede han op iført pæne jeans, lyserød skjorte, hvidt slips og sort cardigan.
Den lyserøde skjorte nægter han dog i år, i år skal den være sort og så kan det hvide slips overvejes, hvis det kan findes i skabet.
Bukserne skal ikke være jeans, og så var det heldigt at søster har billeder af de fleste af drengene fra Bruxelles af, for han udpegede bukserne på den ene af dem og sagde: "Sådan en slags må det gerne være."
Nu skal han så have overtalt vores mor til at købe den slags bukser til ham.
Men jeg klapper i mine små hænder over min bror, som har forstået det med pæn påklædning til sådanne arrangementer.
