Så selvom jeg burde få styr på lidt figurhalløj og tabeller, så er jeg på nippet til at sige: Zzzz…
I dag nåede jeg et punkt hvor jeg sad lidt fast i skriveriet og tænkte:
”Hmm… Jeg har en kuglepen og to bananer – det kan jeg sikkert få noget sjov ud af”.
Så billedet taler vist for sig selv…
Fredagsroderier med lidt tal, meget uforståeligt for nok alle andre end mig selv.
*Grifle*
*Grifle*
*Klikketiklak*
*Klikketiklak*
*Bladre*
*Bladre*
*Bladre*
…
…
…
*Klikketiklak*
Ja, der skrives speciale her på stedet, så er det kun dejligt at vejret for en gangs skyld er med mig, når jeg sidder og sveder over en opgave.
Vejret plejer jo ellers at være i mod sådan en eksamenssvedende person og så denne person har overstået eksamenen, så bliver vejret elendigt.
Jeg kan kun håbe på at det forholder sig anderledes i år.
Bemærk lige hvilken sætning der befinder sig mellem pege og langemand ;)
Jeg er som bekendt ejer af et styks pelskræ, som ynder at gnide sin pels af de mest irriterende steder.
Her i blandt inde i klædeskabet, oven på tøjet!
Nå men, i går da jeg ville finde tøjet frem til i dag, der opdager jeg at min nederdel er forvandlet til en pels.
Så er der kun en ting at gøre og det er at finde pelsfjenden frem og gå amok.
Sådan en klisterrullefætter er mere effektiv end de der velourbørster, da de ikke fanger de små fine dyrehår.
Til en flad 20’er, så er denne klisterrullefætter pengene værd, sådan vupti dupti så er tøjet pelsfrit.
Hvis man skulle være i sparehjørnet, så kan en stor rulle brun pakketape også bruges – sådan en af også effektiv.
Lige inden jeg skulle til at skrive dette indlæg valgte pelskræet at forsyne mine spliternye nylonstrømper med et hul på låret, hvilket er skyld i at mit lår nu stinker af neglelak, fordi jeg orkede at lede skufferne igennem for endnu et nyt par nylonstrømper.
I det spæde morgengry
bli’r natten pluds’lig bleg.
Underet er sket på ny,
lyset er på vej.
Den smukke jomfru morgenstund
danser let omkring
slukker stjerner med sin mund,
dagen står på spring.
(Ib Kornum Jørgensen/ Claus Flygare – 1977)
Første vers af en mine yndlings morgensange, med en utrolig skøn melodi og tekst.
Jeg har været knap så positiv det seneste, men da det er langt lettere at skrive frustrationerne ned end yay-oplevelserne.
Så derfor får I lige de seneste par dages yay-tanker:
Så det hele er ikke så skidt igen.
Lige så rart det kan være med et styks rovdyr der ruller sig sammen i armen på en om natten, lige så irriterende kan det være efter at have siddet og indsnuset forårsluften i tændstikæskens vindueskarm hele dagen, for så at beslutte at den vil ud i kampens 75. minut og når dette ønske ikke bliver opfyldt lige med det samme, så skal reolen tømmes.
Når jeg så endelig har fået set kampen færdig (elendigt resultat i øvrigt), og rovdyret så får sin sele på.
Vil det åndsvage kræ så udenfor?
Nej da, så planter det sig godt og grundigt i dynen!
Men ud skal det, så jeg hiver i snoren og lokker med en åben dør – hiver lidt mere og BUMP katten kommer lige så stille og roligt hen mod døren.
Endelig ude og hvilket fantastisk vejr det har været her til aften, rigtig smukt og på ingen måder køligt – havde bare tæer i skoene, hvilket nok ikke var et smart træk med den stemme jeg (forsat) render rundt med.
Vel inde igen, har rovdyret krøllet sig sammen midt på dynen.
Det bliver spændende hvordan der skal blive plads til mig.
Miniature Ebbaen består af:
Et styks glasrør
Et styks metaldimmer med gevind.
Et stykke teflonslange.
Et styks haveslange
To spændebånd.
Bare hvis man selv skulle have lyst til at lave sådan en miniature Ebba.
Oven på en dag hvor mit hovede har været et rod af alt for mange ting, som har overskygget det egentlige formål med at sidde på specialekontoret – nemlig at skrive speciale.
Så fortjener jeg i den grad at se en lyserød film, humøret kom lidt op i det øjeblik jeg trådte ind af døren til lyden af et højlydt Miaaav.
For findes der noget bedre end et kæledyr der er glad for at se en og derfor er indenfor en arms længde.
Samtidigt gik det op for mig at træthed gør ikke ens problemer mindre, tvært i mod det blæser små bitte ting op til kæmpe store problemer, lidt lige som en vingummibamse i et glas vand natten over.
Gad vide hvilke taster der er blevet brugt mest?
Jeg er totalt ineffektiv i dag, sidder og stirrer på computeren og har lidt fornemmelsen af at hovedet allerede er gået på weekend.
Efter at have brugt to lørdage i godt selskab med politiske diskussioner, en god kvantum alkohol og nattogstur.
Så nyder jeg en lørdag aften i laveste gear, sådan en aften hvor det stærkeste der er blevet indtaget er Ribena.
Det er fantastisk at kunne lade fuldstændigt op til en ny uge, ved at lave absolut ingen ting – hvilken luksus!
Billedet er fra Hellerup station (surprise surprise!) en sen kold nattetime.
[Her skulle have været et billede af dåsen i sin fine sorte velourfrakke, men en kat stjal billedet og var linselus].
Så i stedet får I billedet af dåsen og en stribet katteryg, denne elnett var jeg så heldig at vinde i en konkurrence over på I love beauty.Stenet og grynet billede, men what the heck, linselusen aka rovdyret skal luftes ind med jævne mellemrum.
Tryk på billede for opskrift – billedkredit: Arla
Men indtager dette:
Fordi der ikke er mere mælk i køleskabet og det er for koldt at gå ud efter blot den ene ting.
Det er vist nu man kan råbe: Dovenskaben længe leve!
- CV-skrivning - tjek!
- Jobansøgningsskrivning.
- Opgaveregning - i gang.
- Oprydning - i gang (også kendt som overspringshandling).
- På posthuset efter pakke.
Udenfor ligger der sne, tændstikæsken føles som en fryser, hænderne er iskolde og for at toppe det hele indtages der pistacieis med flødeskum på dåse.
Hvor smart er man så på en skala fra en kvart til fem syv-trettendele??
Men der er mening med galskaben, der ses SATC og hurra for vejret at være koldt, så er der en god undskyldning for at blive indendøre og under dynen.
Hold da magle!
Aldrig har rovdyret mjavet SÅ meget under en togtur og aldrig har rovdyret ville så meget ud af transporttasken, som her til morgen da jeg tog toget hjemad igen.
Lige meget hjalp det, om jeg nussede kræet, faktisk var hun halvt ude af tasken da billetten skulle tjekkes, togdamen havde så ondt af rovdyret at det lige fik et lille nus.
Helt slemt blev det, da vi nærmede os stationen og jeg begyndte at finde mine ting og tage jakken på.
Da jeg så hoppede ind i S-toget, så lod jeg rovdyret komme ud af tasken.
Dette var okay, lige indtil toget begyndte at køre – så blev der ynket igen fra kræet.
Endelig rammer vi “min” station og jeg (og katten) skal af.
Turen fra stationen og hjem har aldrig taget så lang tid, for katten ville ikke i tasken, ikke gå og ikke på armen…
Men hjem kom vi og det første der blev hilst på hjemme var ganske som ventet… tadaa… Madskålen, hvad ellers?
… og ja ikke mindst, den helt store motor gik i gang og der skulle nusses og puttes.
Mon rovdyret er glad for at være hjemme igen og ikke skal konkurrerer med to andre katte og en hund om opmærksomheden? :D
