Hulen på femte sal.

Det er gråt, vådt og meget blæsende udenfor, på gangen er der bare koldt i det et par store vinduespartier, der næppe er termoruder suger den smule varme der måtte være på gangen til sig.
Men så er der kontoret, det er stedet der omdannet til en lille hule, hvor gardinerne er trukket for, da der hellere ikke her, er effektive ruder og som bonus er vinduerne hellere ikke vandvittig tætte.
Så udover at radiatoren er på overarbejde, så er der sat en varmeblæser til og døren ud til gangen lukket.

Vi er tre frossenpinde på kontoret og en der sidder og vifter med et papir indimellem.

Men her er nu hygsomt med den varme, selvom det er et kontor og larmen fra håndværkerne nede på jorden er monoton og meget højlydt.

Et tegn på at her er meget koldt.

... katten er rykket fra kurven i vindueskarmen, til indkøbskurven ved radiatoren...

Desværre er det ikke muligt at regulere på varmen selv, den er styret centralt fra.
Så der kommer først mere varme på, når temperaturen ryger under nul udenfor.

Når påklædningen er mere til vejret udenfor

Jeg render rundt i lab og der er kraftig udsugning på, så det er lidt køligt hvilket er i stor modsætning til vejret udenfor, hvor folk indenlænge slæber dem selv ud for at slikke sol på deres håndklæder iført badetøj, lige overfor bygningen hvor jeg befinder mig.

Bliver jeg en lille smule misundelig?
Ja, i den grad.

Men når jeg tænker over det er det måske mere fornuftigt det jeg laver, jeg udsætter i det mindste ikke mine medmennesker for mit usandsynligt hvide korpus.

PS.
Hvorfor har fjerde sal også tømt deres beholder med flydende nitrogen,samtidigt med os.
Det gør det nødvendigt at trille tommelfingre indtil der er kommet nitrogen i beholderen igen.

Snemanden

Hvis der er noget jeg er, så er det bleg og ikke bare bleg - jeg er en omvandrende snemand.
Så når folk begynder at drøne ud i solen for at labbe d-vitamin i sig, så holder jeg mig så vidt muligt indendøre, for skal jeg ud skal det helst ske med en god mængde solcreme, ellers kunne jeg godt gå for at være et styks skaldyr hvor kun citronen og dilden mangler.

Her i pinsern har vejret været fantastisk og jeg var hjemme hos forældrene, for at hjælpe min bror med at læse op på en eksamen.
Eksamenslæsningen foregik ude under det tidligere japanske kirsebærtræ - nu fuglekirsebærtræ.
Dette foregik uden solcreme i et par timer, indtil jeg kom i tanke om hvilket resultat det plejer at give.
Så lidt creme blev plasket på.

Det hjalp da en smule, for blev ikke branket i hovedet og på armene hvor cremen kom på, til gengæld fik jeg lettere krebsefarvede ben, plejer ellers aldrig tage i mod noget som helst farve der og så i midterskilningen.

Det sidste opdagede jeg først her i dag, da jeg kiggede mig i spejlet.

Så nu er jeg lige blevet mindet om at bøllehatten kommer på resten af sommeren, skal ikke risikere mere brankning i hovedbunden.

Det er nu tosset at jeg glemmer solcremen, når jeg udemærket godt ved at solen og mig ikker er de bedste venner.

Så nu kunne det godt ske at solcremen skal til at bo i mine tasker, så jeg har det med mig hele tiden.

Solklar

I forrige indlæg skrev jeg lidt om solcreme og så måtte jeg jo hellere gøre noget ved det.

Det blev til en creme til ansigtet og den klistre ikke, dejligt!
Så en solstift til mine ørespidser og næsetippen, hvor jeg gerne bliver rød.
Det gode ved disse to striber er at de er svanemærket, hvilket er et nordisk miljøstempel, så lidt til samvittigheden er der også.

Mine fødder skal også plejes, så en fodbadeolie er det også blevet til, samt to neglelakker.
En underlak og så den neonpinke (34) fra depend.

Så nu er jeg så småt klar til solen, hvilket ikke helt hamonerer med vejrudsigten den kommende uge.

Ugens sang.

Hvis der er en sang som kan lyse mit humør op i den mørke vintertid, så er det Sommer i Europa med Rasmus Nøhr.
Jeg bliver simpelthen i et ekstremt godt humør, det er en af disse sange som kan redde min dag.

I dag er der en måned til at granskoven rykkes ind i de små hjem, pyntet med lys, glimmer og glitterstads.

Dermed er der også en måned til at dagene langsomt men sikkert bliver længere igen.

Sikken voldsom trængsel og alarm

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træ'r og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk dem bare: under indkøbspris.
Pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris!

Kalenderen siger nu november, hvilket betyder at julekatalogerne er begyndt at blive spyttet ud med ting, som man bare må ønske sig til jul.
Således at man kan nøjes med at sætte kryds i katalogerne og skrive at dette her ønsker jeg mig.

Hvor er jeg glad for at jeg ikke behøver dette mere, jeg satte mig for inden julen sidste år, at jeg skulle have mig en general ønskeseddel, sådan en som jeg også kunne strege i udenfor "sæsonen".

Verset i starten af indlægget beskriver juletiden ret godt, især den materielle del af den.
Men den minder mig også om det kvalmende helvede december er, for nogle gange virke julen mere som et prestigegaveræs, hvor man helst skal overgå hinanden og give så fancy og store gaver som muligt eller bare gaver fra en bestillingsliste uden hjerte.

En anden ting ved julen er reklamerne for årets julekalendre, hvor man bliver mindet om at støtte "Z - det gode formål".
November er også måneden hvor julebryggen frigives, hvilket tilsyneladende er en vildt stor årlig ting.
Så er der julefrokosterne som så småt begynder rundt omkring og hvis man er "heldig", så har mange mange julefrokoster at æde sig igennem.
Snaps, øl, sild, flæskesteg og ris a la mande i stride strømme og folk som normalt ikke er at finde i nattelivet, dingler rundt i nattelivet, hvor alle hæmninger smides over bord.

Julen er i den grad hjerternes fest og spritrazziaernes tid!