Sort snak om nørderier.

Jeg kan næsten ikke være andet end kemiker, selvom vejen langt fra har været rosenrød indtil videre (jeg mangler lidt endnu for at kunne kalde mig kemiker).

Men jeg er i den grad kemiker in spe når følgende tanker farer rundt i hovedet på mig:

"Gad vide hvor rent dette tøris er og gad vide hvor mange gram CO2 der er?"

eller:

"Hvad mon det er som gør, at silikagelen bliver lavendellilla, når der dannes ozon?"

eller det jeg har tænkt rigtig tit på det seneste:

"For pokker! Hvor kommer det vand og CO2 ind henne, hvor er lækagen?"

Til den sidste tanke, så undersøges dette i morgen, hvilket forhåbentligt besvarer spørgsmålet.

18. december: Kys, møs, kissemis

Menthol er endnu et af de stoffer med en sjovere struktur, i hvert fald i mine øjne og hvorfor så det?
Menthol som vi forbinder med menthol, er kun menthol grundet den måde strukturen er på, da grundstrukturen giver anledning til forskellige isomere, dvs. forskellige udgaver ud fra umiddelbart samme struktur.

Når man ser på strukturen, så ser man nogle fede linjer og nogle stiplede linjer, dette fortæller at det ikke er ligegyldigt om grupperne vender ud eller ind af ”papirets plan”.
Stiplede = ind.
Fed = ud.

Som kemiker ser det, så giver dette forskellige muligheder, da der nu er fire forskellige muligheder og en ”stjerne” kan sættes, hvilket angiver at der er tale om en isomer.
Dette genfinder man igen i det strukturelle navn:
(1R,2S,5R)-2-Isopropyl-5-methylcyclohexanol

Ja, navnet ser temmelig sort ud, men gør jo ikke tingene mindre spændende.

Menthol anvendes utroligt mange steder, lige fra slikprodukter til kosmetik.
Og så kunne det være nærliggende at tænke: Kosmetik?
Jep! I forskellige læbeprodukter er det muligt at finde menthol.

Hvis man overvejer at lave mentholbolcher selv, så husk at vaske hænderne, inden disse føres rundt i ansigtet – primært øjnene.
For det svier pænt meget!
Sådan nogle mentholkrystaller kan godt smelte i hænderne.
Been there - done that!

17. december: Orden i systemerne

Det periodiske system er i grunden noget underligt noget.

De fleste har vel set dette meget mærkværdige system enten i folkeskoletiden eller i gymnasiet.
Hvor en eller anden underviser fortalte at sådan så det ud og sådan var det bare – acceptér det!
Hvis man var heldig at have kemi på højniveau i gymnasiet, så kan man have været udsat for en underviser som begyndte at fægte med balloner som en anden ballondyrsklovn, fordi ballonerne kan illustrerer orbitalerne og her bliver snakken sort.

Man har nok også hørt om at der er system i tingene, på en eller anden mærkværdig måde.

Hvilket vi kan takke russeren Dimitri Mendelejev for, han var en pioner indenfor dette område.
Han var en af de første som begyndte at ane et mønster i de grundstoffer man allerede dengang havde opdaget og opskrev derfor et detaljeret periodisk system, hvor han efterlod tomme pladser rundt omkring, fordi han mente at der måtte der være et endnu uopdaget grundstof, hvilket ikke ligefrem blev modtaget med åbne arme, folk mente der imod at han var lidt tosset.

Dette skete helt tilbage i 1869 og her præsenterede han sin viden, hvor de endnu ukendte stoffer skulle ligge og hvorfor de ville ligge der.
I 1870 fandt han frem til densiteterne (massefylden) og hvordan tingene ville reagerer med Oxygen (et af grundstofferne).

Der gik alligevel mange år hvor man forsat ikke troede på Mendelejev, men anerkendelse kom langsom og først da man opdagede grundstoffer der lå hvor Mendelejev havde gjort plads til dem i systemet, begyndte latteren at forstumme.

Da fysikeren Henry Mosely i 1913 bekræftede teorien om atomnummer og antallet af elektroner hos grundstofferne, blev Mendelejevs arbejde anerkendt.
Dette fik han desværre ikke lov til at opleve da han døde i 1907.

Mendelejevs periodiske system ligner dog ikke det system vi kender i dag.
Men hvor er der mange oplysninger at hente i sådan et peiodisk system og de grundstoffer der er her i.
I min kemiuddannelse har jeg haft tre hele fag som på hver deres måde behandlede grundstofferne i det periodiskesystem.

Lige fra underviseren der lavede små puf, brag og bang forsøg, til faget hvor underviseren legede med "ballondyr".
Kom ikke at sige at kemi er kedeligt.

16. december: Dejlig er den himmelblå

Jeg ved ikke om jeg har skrevet det før, eller også har jeg flere gange overvejet at skrive dette.
Det lå ikke ligefre i kortene da jeg startede på uni at jeg skulle farve min uddannelse hen i den miljømæssige afdeling.
Mine valgfag i gymnasiet var dengang: Kemi A, mat A og samf B og den gang så fik jeg knopper hvis nogen sagde miljø til mig, for miljø var for mig dengang lig med gummistøvler og mudder.

Så simpelt kan det siges.

På fjerde semester skulle jeg have miljøkemi og ærlig talt, så var min indstilling til dette fag ikke særlig positivt, så slet ikke frem til det.
Men da faget så var der, så skete der noget for det var slet ikke så ringe igen.
Da vi så kom til laboratoriedelen så skete der for alvor noget, for vi fik lov til at "lege" med prøver som vores undervisers specialestuderende arbejdede med.
Så det at stå med noget brugbart i hænderne, fik ændret mit syn på tingene.
Samme semeste havde jeg et projektfag, hvor mig og min makker skulle lave et simpelt arkæokemiforsøg.
Et projekt som vi endda blev tilbudt at publicere, noget der desværre ikke skete da jeg ikke havde tit til at grifle artiklen sammen.

Når man siger atmosfæren, så er det ikke en lille bitte simpel ting, kort fortalt når man har et fag som hedder atmosfærerkemi og dette dække alligevel en del emner, så bliver man klar over at det ikke er simpelt.

Atmosfæren er ikke en stor ens masse, der er forskellige temperaturer og tryk som man stiger op igennem atmosfæren og dette giver forskellige reaktionsbetingelser.

Der findes mange spændende reaktioner i atmosfæren, alt for mange til at de kan nævnes her.

Atmosfæren spiller også en stor rolle når vi som mennesker udleder ting ud i luften, for det vi lukker ud hen over den geografiske plet som vi kalder Danmark, tingene spredes ud.
Hvilket man tydeligt så efter katastrofen ved Tjernobyl, hvor man også målte radioaktivt nedfald henover samernes områder.
Hvilket gav den konsekvens at rensdyrkød ikke må eksporteres fordi det er forurenet.

Af nyere viden af atmosfærekemisk relevans, kan man tale om kviksølvforurening.
Et område jeg havde fornøjelsen at skrive BA om.
Kviksølv er noget skidt rent ud sagt, stoffet er flydende ved stuetemperatur men dets fordampningspunkt ligger ikke meget over, så ved stuetemperatur har man allerede en lille fordampning.

Når vi så udleder kviksølv via luften, så har det en påvirkning i de aktiske egne, da man har målt at IQ'en hos den grønlandske befolkning er faldende, hvilket man tilskriver kviksølv.
Kviksølv er bioakummulerende og da mennesket er øverst i fødekæden, så kan mennesket optage meget kviksølv.

Så er der hele smøren om kuldioxid og alle de meninger der er om dette, er det godt eller er det skidt.
Noget der lige så meget er et politisk projekt som det er et naturvidenskabeligt projekt.

Det er så en af de ting som gør miljøområdet spændende, for sådan en som mig som er et politisk dyr (indrømmet, jeg har en mening om politik), men da miljø er mit fagområde så har jeg ingen officiel holding til miljø og dette er af hensyn til mig selv og mine eventuelle fremtidige arbejdsgivere.

Hvis man er lidt nysgerrig på det miljømæssige, så kan jeg kun anbefale at man kigger for DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser), der kommer der en del interessant ud med jævne mellemrum.

Så troede man lige at man havde opfundet den dybe tallerken

Men nej.

Jeg har pønset på en lille julekalender på bloggen, men så ser jeg at mode med mere i dag har annonceret sin julekalender.

Nå men, det skal da ikke afholde mig fra at poste min alligevel, den vil selvfølgelig have omdrejningspunktet kemi, og indholdet vil være små ting som jeg enten finder sjove eller på anden måde fascinerende i mine øjne.

Så følg med de næste 24 dage også selvom noget af det kan virke som sort snak.

Ryst posen!

Et eller andet skulle der jo stå.

Klokken har nu passeret 3 mandag morgen og jeg er i fuld sving med min printer, fordi der er en lille bitte opgave som skal printes ud.

Så er det, at det slår mig.

Normalt er jeg ikke den vilde natteravn, ikke at det ikke er sket at jeg først er gået i seng efter klokken 5 om morgenen, for det er sket gentagne gange efter lidt for meget øl eller rødvin i festligt lag.
Så kører jeg så tilgengæld på reserverne og går ud som et lys, et det sekund hovedet rammer puden.

Men når det kommer til opgaver og eksamenssjovet, så er jeg forholdsvis klar i hovedet og jeg kan bedst læse og skrive mellem 22 og 05 i selskab med enten en cd på computeren eller en film, som så kværner i baggrunden som hyggestøj eller i sjældne tilfælde intet baggrundsstøj overhovedet.
Samtidigt er jeg trukket i nattøjet og min dyne.
Af drikkelse har jeg te eller kaffe - hurra for coffein og thein.

Det er sjovt som jeg kan vende min døgnrytme på hovedet når det gælder studierelaterede ting, det skyldes klart min koncentration.
Jeg er nok lidt sensitiv på det område, for jeg kræver temmelig meget ro, og så kunne en skarpsindig en sige at musik ikke har noget med ro at gøre, jo det har det.
Det er noget jeg kan vælge at pille fra, hvis det bliver for meget.
Det kan jeg ikke med trafikken udenfor, naboernes puslen osv. osv.

Nå, nu er printeren færdig med sit arbejde, hvilket minder mig om den nyhed jeg hørte forleden angående partikler fra printere.
Det var ikke en nyhed der kom bag på mig, for man har længe haft kopimaskiner og printere stående væk fra kontormiljøerne på arbejdspladserne, fordi man havde målt at der blev dannet ozon i disse maskiner.
Så at der skulle være sundhedsrisici med blækprintere og partikelforurening fra disse, det overraskede mig som sagt ikke.
For indendørsluftforurening er temmelig undervurderet her i landet og det er noget der forskes i.

Til køjs med mig, må hellere få et par timers søvn.

Lugten af lab?

Ja, det var lugten af lab som min næse mødte, da jeg kæmpede med min krukke med køkkensalt tidligere i dag.
Det lugtede af saltsyre, mon det er lugten af chlor/chlorid?
Køkkensalt: Natriumchlorid (NaCl)
Saltsyre (HCl)

Bare en tanke.

En klassiker

Mentos og Cola en vaskeægte klassiker.

Den lige vej er sjældent den sjoveste

Det med at finde sin rette uddannelseshylde er ikke så let, som de "kloge" hoveder inde på borgen gerne vil gøre det til.

Ser jeg på min egen vej rundt i uddannelsesjunglen, så har mine ønsker og drømme været i forskellige retninger og den vej som jeg er ved at tage slutspurten er ikke den vej, som jeg havde forventet, hvis havde spurgt mig bare for 7-9 år siden.

Jeg kan huske en episode da jeg gik i 3.G, så det har været i 2001-2002, hvor min far kom hjem og fortalte om en oplevelse, han havde haft på arbejde.
Her havde ham og en anden talt om deres afkom og så havde min far fortalt at hans ældste barn (dvs. mig) næsten var færdig med gymnasiet og havde fagene kemi og samfundsfag, som valgfag.
Hvortil den anden part havde sagt noget i stil med:

"Jamen der har vi en fremtidig miljøpolitisk ordfører for et parti."
En konklusion sluttet ud af mine valgfag.
Det morede mig i grunden lidt, for jeg havde allerede dengang interesse for det der sker i politik, men så absolut ingen interesse for miljø, for det var sådan noget med gummistøvler og nu var det ikke lige biologi, der var mit interesseområde.

Den bemærkning blev ved med at spøge inde i baghovedet og den kom da frem og blev støvet af, da jeg kiggede lidt nærmere på det dersens politik, og ellers parkeret i baghovedet igen.
For miljø var så absolut ikke mig, igen mig og gummistøvler - No way Amigos!

Så skete der et eller andet mystisk da jeg nåede 4. semester, hvor jeg skulle have et basisfag indenfor miljøkemi og min indstilling til faget var mildest talt ikke særlig positiv dengang i slutningen af januar, inden jeg skulle have faget.
Men et eller andet skete der, for faget var faktisk ganske spændende og kom rundt om de fleste miljøkemisk emner, både til vands, til lands og i luften.

Så da muligheden bød sig for et valgfag i atmosfærekemi på 6. semester, så sprang jeg til.
For min nysgerrighed var for alvor pirret til.
Det var i dette fag at jeg fik en forklaring på et fænomen, som jeg oplevede da jeg var på studietur til Rom tilbage i foråret 2001 med min gymnasieklasse.
For der tog jeg dette billede af Rom, man kan godt nok ikke se Rom, for det gemmer sig under den grå dyne.

Den grå dyne som man også kunne mærke, når man gik rundt i Rom, for den skønne farve man fik i dagtimerne, kunne vaskes af med vand inden man gik i seng om aftenen!
Det lyder vældig sundt, ikke?
Dengang i Marts 2001, der var det ren undren og nysgerrighed der fik mig til at tage billedet.
Så da jeg i atmosfærekemi kom forbi forskellige luftforureningstyper, så fandt jeg dette billede frem og tog det med til min underviser, for at få bekræftet at der var tale om det pågældende fænomen.
I det øjeblik, så var miljø ikke længere synonymt med gummistøvler, miljø viste sig at være langt mere end frøer, fisk og vandløb.

Det var også i denne periode at jeg fik den smarte idé at gå fra at læse ren kemi, til at koble et samfundsvidenskabeligt fag på.
Hvilket jeg kan hilse at sige er noget så bøvlet et tidspunkt, men det er en anden snak.

Dette fag gjorde at kommentaren fra år forinden kom frem i hukommelsen igen, for jeg indrømmede over for mig selv, at det der miljø nok ikke var så giftigt igen.
Det var som om en helt ny verden åbnede sig og jeg underligt nok begyndte at føle mig hjemme, hvis man kan bruge det udtryk.
Interessen for miljøkemi og i den grad "luftkemien", påvirkede også mit valg af bachelorprojekt, som kombinerede min interesse for både det miljømæssige, det kemiske og det samfundsmæssige.

Da jeg så skulle vælge specialeområde var valget rimelig oplagt, og da kontakten blev skabt mellem mig og mit kommende specialested, så var det faktisk som om at jeg følte mig hjemme allerede ved første besøg på afdelingen.

Når jeg i dag tænker over det, så har det miljømæssige på en eller anden måde altid interesseret mig, jeg har bare ikke ville stå ved det overfor mig selv.
Det var mig som var skyld i, at mine forældre begyndte på at opsamle batterierne i sin tid, frem for blot at kyle dem i skraldespanden, det var mig som fik dem påvirket til at sætte maden ind i en kold ovn, fremfor en opvarmet en.
Det var et udbrændt brændefyr, som var skyld i at jeg valgte kemien vej, fordi jeg undrede mig over hvor meget energi/varme sådan et fyr kunne give ved maksimalt påfyldning og hvilken udnyttelse der kom ud af det, tænk her canot maskiner.

Så når jeg som 11-12 årig kunne få tanken til at være med til at tage et ansvar for miljøet, så er det i dag blevet lidt af en kæphest for mig, at hvis vi skal gøre en forskel og ikke blot fråse løs, så skal vi som menige borgere i samfundet også turde tage et ansvar for vores handlinger og ikke blot pålægge andre ansvaret og så selv læne os tilbage.

Nogle vil mene dette er en politisk udmelding, dem om det, men jeg mener blot at dette er ganske sund fornuft.

Med hensyn til kommentaren om miljøpolitisk ordfører, så har jeg så absolut ingen politiske ambitioner i den retning.
Så den kommentar, kan jeg med 99,9% sikkerhed afvise at den en gang vil blive til sandhed, sådanne ting lader jeg andre om.

De små ting

Naturen er forunderlig, at det bliver studeret af kittelklædte mennesker, for mennesket er nysgerrigt og ønsker svar på hvad det er deres sanser opfanger.
En solopgang som denne kan vække en masse spørgsmål, spørgsmål som de fleste børn tør stille sig undrende overfor og spørge om åbent, mens de voksne nøjes med at undre i stilhed.
Det er en smule generaliserende, men der er vel lidt om det.
For voksne accepterer at sådan er tingene bare, medmindre at de beskæftiger sig med det på en eller anden måde.
Så vækkes nysgerrigheden og tingene undersøges.

Det er sandsynligvis de færreste som ikke fascineres af en solopgang som den på nedenstående billede.
Hvor de fleste almindelige mennesker nøjes med at blive fanget af det de ser, så tænker nørden lidt videre bag ved det man umiddebart ser.
Hvilket fysiske og kemiske mekanismer der udspiller sig.
For hvad er det lige som gør at himmelen har de farver den har ved solopgang og solnedgang for den sags skyld.
For kemikeren sker der også noget væsenligt, især for en atmosfærekemiker.
For det har betydning om det er "nat" eller "dag" alt efter hvilken kemisk reaktion man er interesseret i.

En atmosfærekemiker er interesseret i hvad der sker i atmosfæren, hvordan stofferne som fiser op fra jordkloden af opfører sig.
Hvilket er en større opgave, for der er mange forskellige faktorer som kan spille ind.
Har man hørt en smule om atmosfærens opbygning, så har man hørt om tryk og temperatur, hvilket er en varierende størrelse op igennem atmosfæren.
Et sådan detektivarbejde er ikke noget som blot tager tager et par timer, for har man en ubekendt faktor for meget i sit regnearbejde, så skal denne ubekendte faktor findes.
Nogle af de stoffer, som man er interesseret i at undersøge er chlorider og bromider grundet deres egenskaber.

Hvorfor er lige præcis disse to interessante, er det oplagt at tænke.
Men kodeordet er Ozonlaget, Ozonhullet og CFC-gasser.

De fleste over en vis alder har hørt om dengang man på verdensplan blev enige om at stoppe med at bruge CFC-gassen Freon som kølemiddel i køleskabe, hvilket det var uhyr effektivt til, men det var ikke det eneste sted hvor det var effektivt, det var det skam også i atmosfæren, når køleskabet/fryseren blev skrottet og det så fik adgang til at fise ud i atmosfæren.
I atmosfæren fik det et godt øje til Ozon og det udviklede sig til et par huller især overAntarktis.
Jorboerne bør være glade for at det var chlorid, som indhold i kølemidlet, som vandt i sin tid, selvom bromiden er mere er mere effektiv.
Normalt foretrækkes det mest effektive, men da bromiden var noget dyrere at bruge og til masseproduktion tilbage i 30'erne, så var det finanserne der bestemte.
Havde man brugt bromiden istedet for, så er det ikke sikkert at der ville være liv på denne klode, som kaldes jorden.
Fordi ozonlaget ville være forsvundet.
Denne historie er vist en standardhistorie som fortælles i miljøkemikurser, for at understrege at to "nabo" grundstoffer i det periodiske system, kan have forskellig effekt, når de er i samme tilstand.
Men historien huskes og giver en forståelse for, alvoren af de ting man arbejder med som kemiker.