En solopgang som denne kan vække en masse spørgsmål, spørgsmål som de fleste børn tør stille sig undrende overfor og spørge om åbent, mens de voksne nøjes med at undre i stilhed.
Det er en smule generaliserende, men der er vel lidt om det.
For voksne accepterer at sådan er tingene bare, medmindre at de beskæftiger sig med det på en eller anden måde.
Så vækkes nysgerrigheden og tingene undersøges.
Det er sandsynligvis de færreste som ikke fascineres af en solopgang som den på nedenstående billede.
Hvor de fleste almindelige mennesker nøjes med at blive fanget af det de ser, så tænker nørden lidt videre bag ved det man umiddebart ser.
Hvilket fysiske og kemiske mekanismer der udspiller sig.
For hvad er det lige som gør at himmelen har de farver den har ved solopgang og solnedgang for den sags skyld.
For kemikeren sker der også noget væsenligt, især for en atmosfærekemiker.
For det har betydning om det er "nat" eller "dag" alt efter hvilken kemisk reaktion man er interesseret i.
En atmosfærekemiker er interesseret i hvad der sker i atmosfæren, hvordan stofferne som fiser op fra jordkloden af opfører sig.Hvilket er en større opgave, for der er mange forskellige faktorer som kan spille ind.
Har man hørt en smule om atmosfærens opbygning, så har man hørt om tryk og temperatur, hvilket er en varierende størrelse op igennem atmosfæren.
Et sådan detektivarbejde er ikke noget som blot tager tager et par timer, for har man en ubekendt faktor for meget i sit regnearbejde, så skal denne ubekendte faktor findes.
Nogle af de stoffer, som man er interesseret i at undersøge er chlorider og bromider grundet deres egenskaber.
Hvorfor er lige præcis disse to interessante, er det oplagt at tænke.
Men kodeordet er Ozonlaget, Ozonhullet og CFC-gasser.
De fleste over en vis alder har hørt om dengang man på verdensplan blev enige om at stoppe med at bruge CFC-gassen Freon som kølemiddel i køleskabe, hvilket det var uhyr effektivt til, men det var ikke det eneste sted hvor det var effektivt, det var det skam også i atmosfæren, når køleskabet/fryseren blev skrottet og det så fik adgang til at fise ud i atmosfæren.
I atmosfæren fik det et godt øje til Ozon og det udviklede sig til et par huller især overAntarktis.
Jorboerne bør være glade for at det var chlorid, som indhold i kølemidlet, som vandt i sin tid, selvom bromiden er mere er mere effektiv.
Normalt foretrækkes det mest effektive, men da bromiden var noget dyrere at bruge og til masseproduktion tilbage i 30'erne, så var det finanserne der bestemte.
Havde man brugt bromiden istedet for, så er det ikke sikkert at der ville være liv på denne klode, som kaldes jorden.
Fordi ozonlaget ville være forsvundet.
Denne historie er vist en standardhistorie som fortælles i miljøkemikurser, for at understrege at to "nabo" grundstoffer i det periodiske system, kan have forskellig effekt, når de er i samme tilstand.
Men historien huskes og giver en forståelse for, alvoren af de ting man arbejder med som kemiker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar