Tilbudsjægerne

Endnu et nytår trædes ind med nye mennesker, det er nok min nytårstradition og det generer mig overhovedet ikke, det er faktisk lidt sjovt.

I år fejres nytåret her på kollegiet, og inden jul troede jeg at vi kun blev to - de to idémagere der havde lyst til en meget casual aften med god mad.

Men sådan skulle det heldigvis ikke gå, for vi ser ud til at blive hele 11 mennesker, hvor man ikke kender hele selskabet, men kun dele af selskabet som var vi en kæde, det er sgu lidt fedt.

Så i dag to mig og den anden idémager på indkøb til middagen i morgen og vi endte med at være i tre supermarkeder og en grøntbutik for at købe alle tingene der hvor de var billigst.

Da vi bor på et kollegie, rettere på et køkken hvor der ikke er meget fællesudstyr.
Så skal maden være sådan at det kan tages selv og derfor ingen portionsanretninger.

Så menuen i morgen aften står på:

Forretten/Velkomsthalløj: Grøntsagsstave, chips og to slags hjemmelavet dip.
Hovedretten: Tre forskellige kalkunbryststege, en med flødeost og urter, en med kryddersmør og en med champignoner og soltørrede tomaer, så skulle der også være lidt for en hver smag.
Her til bagte løg, hasselbagte kartofler, salat med dippen som genganger.
Dessert: Is med forskellige frugter og varm chokoladesauce.

Det er ikke noget ringe menu, og til en pris til studentervenlig pris på lidt over 50kr.

Jeg glæder mig til denne nytårsaften, fordi det bliver så afslappende og ikke har den der sky af "årets fest" hængende over sig.
Dress-coden er endda: Kom som du er, så hellere intet pres der og hold op hvor er det lækkert, dog kan det ske at jeg lige kaster lidt mascara på ;)

Kage!

I sidste uge fyldte min søster år og i den anledning skulle hun have en lagkage.
Så mig og en af hendes veninder strøg ned i byen efter ingredienser til en beskidt lagkage.

Så var det jo oplagt at lave en rigtig beskidt kage, med et fyld som er mit yndlingsfyld indenfor dessertverdenen.
Et fyld hvor den oprindelige opskrift stammer fra min barndoms disneykogebog, jeg har så forfinet den.

Først et billede af kaloriebomben:


Fyldet er simpelt det består af:

½L piskefløde
200g makroner
200g chokolade
500g jordbær
3 lagkagebunde.

Makroner, chokolade og flødeskum blandes og fordeles på bundene.
Jordbærene skives og lægges på toppen.

Nå men, jeg faldt så over brødrene Price på DR2 og de dedikerede et helt program til den søde tand.
Spise med Price - La dolce vita
Deres programmer er i det hele taget geniale, madprogrammer på den ikke selvhøjtidelige måde.

Vol II - Det er så nu den fortællling burde komme.

I går aftens efterlyste jeg fortællingen om de ti på restaurant, og fiskede efter historien på min anden blog/ gamle blog.
Pling plingeling, der hjalp en venlig sjæl mig med fortællingen.
Clueless?
Det er så nu den fortælling burde komme

Her kommer den:
"Her er historien om 10 personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restaurenten ender hver dag på 1.000 kroner, og de 10 deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skat her i Danmark.
De første 4 - de fattigeste - skal derfor ikke betale noget.
Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner.
Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på.
Lige indtil restauratøren pludselig giver dem rabat: "Eftersom I er så gode kunder" siger han, "giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middag".
En middag for 10 personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første 4 bliver ikke påvirket: De skal stadigvæk ikke betale.
Men hvad med de 6 andre - dem som betaler - hvad skal de gøre??
Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del?
Nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner delt med 6 bliver 33,33 kroner.
Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver persons regning omtrent jævnt, og sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale. Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner, istedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de 4 første kan fortsat spise gratis.
Men så er det, at én i selskabet begynder at samligne, hvad de hver især har sparet. De står uden for restauranten: "Jeg fik kun 10 kroner af de 200" begynder den sjette person og peger på den tiende, "men du tjente 70 kroner".
"Præcis" siger den femte person, " jeg sparede også bare en 10'er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!"
"Det er sandt" råber den syvende person.
"Hvorfor skal han have 70 kroner når jeg kun fik 20?
De rige skal altid have det bedre!!!"
"Hør et øjeblik" forsøger de 4 første: "Vi fik jo overhovedet ingenting,
"DET HER SYSTEM UDNYTTER DE FATTIGE!!!"

De 9 personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de 9 andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende.
Da regningen kommer, opdager de noget.
DER MANGLER 520 KRONER............!"

Det var historien skåret ud i pap, om hvordan dette samfund er indrettet.

For store forventninger?

Helt sikkert vil mit svar være.

Jeg forventer en masse skuffede mennesker inden længe, sådan som manden er båret frem som en anden Messias.
Jeg fatter ikke hvorfor hele verden går helt amok over at en Præsidentindsættelse over i "Guds eget land".
Ved at følge lidt med i medierne, så får man den opfattelse at mange europæere jubler vildt og voldsomt over den nye Præsident og alle de gode ting han vel gøre for hele verden og USA.

Det eneste som jeg reelt kan være imponeret over med den nye Præsident er hans hudfarve, for han er første ikke hvide mand til at bestride den post.
Det er spændende at se hvordan hans udseende vil følge ham, når man tænker på at det ikke er meget mere end 50 år siden at den farvede del af den amerikanske befolkning fik adgang til samme skoler som de hvide.

Men rent poltisk så skal han nu bevæge sig på den knivsæg der hedder: Afghanistan, Irak, Israel/Palæstina, US Økonomiske situation og US-Europaforholdet.

Alle disse punkter bliver spændende at se hvordan han sammen med sin stab vil håndtere disse problemstillinger?
Jeg tror som mange andre, at europæerne vil blive fælt skuffede over den nye Præsident, fordi han næppe bliver den Messias som alle har hylet op om.

Jeg er bare træt af hele Obama-maniaen.

Men der skal da lyde et tillykke med det nye job herfra, det bliver næppe en walk-over, men det er der intet i politik der er.