Ohh.. I can’t belive she’s a chemist!

Så kører det sgu! – sådan næsten da.

Sidder i lab og prøver at køre forsøg på skrumlet der ses  bag mig, meeeen det går ikke helt så strygende, for jeg skal bruge ozon og det skal jeg selv fremstille og grundet ny gaslinjeopbygning, så har denne ozonfremstilling skulle ske på en måde jeg ikke har gjort før.

Denne (for mig) nye måde/metode har ikke været helt vellykket, men jeg vil forsøge at køre forsøg på mængden alligevel også selvom forsøgsresultaterne næppe bliver fantastiske.

Men jeg er i gang og det er det aller vigtigste.

Miniature Ebba/Ølbong og hvad der kunne kaldes lappeløsninger.

Enhver der er gammel nok til at være startet på uni før rusturen blev et overkontrolleret fænomen med negativt syn på alt hvad der måtte være af ungdommeligt socialt gøgl.

De har sikkert været forbi en Ebba eller Ølbong – kært barn har mange navne, så vil de sikkert kunne se en vis lighed med dimsen her under som ligner sådan en miniatureudgave dette kære alkoholiske barn.

Det var en dims der blev bikset sammen i lab i går, inden jeg fik at vide at en langt lettere løsning faktisk var ganske udemærket ifølge ph.d’eren.

Så lappeløsningen er endt som noget der alligevel ikke er brug for, men jeg vil alligevel vise den – nu hvor det er fredag og det minder om en miniature Ebba:

Miniature Ebbaen består af:
Et styks glasrør
Et styks metaldimmer med gevind.
Et stykke teflonslange.
Et styks haveslange
To spændebånd.

Bare hvis man selv skulle have lyst til at lave sådan en miniature Ebba.

Dårlige nyheder for en slutspurtsspecialestuderende i atmosfærekemi.

I dag har jeg modtaget en mail med temmelig triste nyheder for mig, i det apparaturet mine forsøg laves i, er i en ukampdygtig tilstand da der mangles vitale dele såsom oliepumpe(r?) og ventiler til gaslinjen.

Så i stedet for to uger i lab, risikerer jeg kun at have en uge i lab idet der gerne gå to dage på at få hele systemet op at køre igen.

Så hybriden er blevet en lille trist hybrid på grænsen til at blive småstresset.

Er dog enormt glad for at jeg fik en mail om det i dag, fremfor at jeg skulle opdage det ved selvsyn i lab i morgen tidlig.

Nu skal forsøgsplanerne lige tænkes igennem igen, for nu ved jeg godt hvad der er vigtigst at få lavet af mine to typer forsøg og hvilket der kun bliver lavet hvis der bliver tid til det.

Hvilket er lidt noget tis, da det er planen at mine forsøg skal grifles ned i et scientific paper og så skal tingene gerne være i orden, hvis dette grifleri skal accepteres af tidsskriftet det indsendes til.

Jeg er ikke fan af hokuspokustrylleri i lab!

Møg spektrum siger jeg bare og dumme apparat!

Skulle klaregøre til at køre andet forsøg i dag, men det var apparaturet åbenbart ikke helt enig med mig i, for bedst som jeg har kørt anden scanning af det som burde være en tom celle, efter at cellen vel og mærket er tømt kort forinden, så opdager jeg to små fine toppe som ikke var se i det første spektrum...

GRRR...

Ergo noget nyt som er dukket op sådan vupti, så der måtte lige køres et par spektre af noget der burde være en tom celle og så røg der en time på det og dermed for meget tid i forhold til at andet forsøg skulle startes op.
Ved fjerde scanning er det væk igen, så nu hober spørgsmålene sig op - hvor kommer det fra?
Hvad mon det kan være der er ligger lige i det område?

Sådan noget er temmelig trættende og pænt irriterende!


Derfor er jeg ikke en lab-rotte!

Alle taler om klima.

Alle taler om klima og om CO2-stigning, klimaændringer som følge af en global opvarmning.
Det er teorier der involverer disse der er bred konsensus om at være den rigtige løsning.
På den anden side har man solforskerne, det er de som mener at solen spiller en meget vigtig rolle i de ændringer der sker med vores klima, man forholder sig lidt mere skeptisk overfor teorierne om at det der sker er menneskeskabt.
I aften var der netop et program på DR2 omkring disse forskere i programmet Viden Om dette blev behandlet.

Jeg kan kun anbefale dette program, for det giver en anden indgangsvinkel til hele klimaspørgsmålet.
Programmet bliver genudsendt den 6. december 2009.

Gaffa og elefantsnot er løsningen!

Mandagen starter fantastisk når man opdager at der er lavet forsøg i weekenden, hvilket ikke er så fedt igen når man ikke har fået fortalt at andre ville bruge lab midt i min forsøgsperiode.
Især er det temmelig ufedt, når jeg kan spotte en forbindelse som jeg selv kæmpede med i foråret og som ikke gør noget godt, faktisk er der en større chance for at det laver noget det ikke skal.

Så mit humør var ikke videre sprudlende da jeg fandt ud af at min rensning af forsøgscellen i sidste uge har været spildt arbejde, så daler humøret.
Det næste der hev humøret en tak ned var spektrometret (apparatet der måler forsøget), det viste en signalstyrke på en fjerdel af hvad det var sidste mandag, efter det var blevet fikset.

Så endnu en gang skulle dette justeres og da jeg ikke var helt sikker på proceduren, så kunne jeg ikke andet end tænke: NÅ!

Så jeg gik til frokostmødet/oplægget og var lettere irritabel over at miste endnu en forsøgsdag, men men men...
Efter frokost mødte jeg så det kloge hoved på gangen og hun fik vist mig (endnu engang for arveprins Knud) hvor man pillede og hvordan det skulle gøres, samtidigt fik jeg at vide at det var en lækage der har drillet i resultatet, denne lækage blev lappet med elefantsnot!
Og så bedre kendt som: Min vejleders yndlingsværktøj...

Så i dag får jeg alligevel lavet et forsøg, selvom det bliver sent inden jeg er hjemme, så er det fedt at få kørt et forsøg.

Det havde jeg alligevel ikke regnet med!

What did I learn in school today?

- Man kan godt blive klogere af fuldemandssamtaler med journalistspirer, hvilket jeg fandt ud af på ugens frokostmøde, hvor det fakultetets journalist sagde, ikke bragte meget ny viden til undertegnede.
Ja, jeg ved godt at tingene skal skæres ud i pap, hvis det skal ud i til menigmand og selvom jeg ikke bryder mig om det, så vil det ikke være den fulde sandhed der bliver bragt i mediebilledet, kun essensen.

- Man kan godt regne ud hvilke punkter der skal med på en graf, hvilket gør analysen lettere.

- Når man fjerner "ukrudtsdata", så bliver graferne ikke nødvendigvis pænere.

- Vand er en pestilens og det giver ikke altid mening hvornår den dukker op i billedet.

- data der umiddelbart ser pæne ud, kan sagtes være sminkede af ukrudt.

- Man laver rigtig forskning, når pæne ting viser sig ikke at være så pæne igen.

Så så man lige mig danse en lille sejrsdans inde på kontoret

Der er bare ting der frembringer små sejrsdanse og især forskning kan frembringe sejrsdanse, når resultaterne kunne tyde på at man har fat i noget.

I August kørte jeg nogle forsøg på noget man ikke rigtigt har haft resultater på før, så det var en fed fornemmelse at lave noget, som lignede et positivt resultat.

Men når man kører forsøg, vil man som oftest gerne være sikker på at det man lavede første gang ikke var en tilfældighed, men snarere et reelt resultat.
Så her i Oktober kørte jeg forsøget igen, med næsten samme betingelser som sidst - med næsten menes der var et par graders forskel, noget der ikke burde spille en større rolle i dette eksperiment, men alligevel: Noget der gjordet at der ikke var komplet replikation.

Jeg kørte forsøg i fire dage, og så de seneste par dage har jeg bearbejdet data og hentet dem ud fra et program for at gøre dem klar til at blive analyseret og spyttet ud i tal i et andet.

I dag kunne første graf så fremstilles og lige med et var det svært ikke at smile og danse på stolen.
For det lignede sgu noget jeg havde set før, ergo det i August var næppe en tilfældighed.

Hold kæft hvor er det en fed fornemmelse at opleve ting lykkes, især ting som kræver skrappe betingelser for at kunne lade sig gøre.

Nu ser det lige frem ud til at jeg har noget at kunne præsentere på et kommende gruppemøde, det er da lidt sejt?!

Summary er ikke opklarende men forvirrende!

Sådan en opsummering burde være opklarende i forhold til det man laver, rent forskningsmæssigt.
Men men men... Jeg synes det er langt fra opklarende og temmelig forvirrende at læse.
Opsummeringen er på fem og en halv side, hvor der går halvanden side til kilde/litteraturhenvisning, halvanden side til figurer og tilbage er der sølle to og en halv sides tekst.

Nu hvor opsummeringen er så forvirrende, får jeg den følelse at min mest anvendte kemibog skal findes frem fra hylden, i håbet om at jeg bliver klogere på hvad der står på disse specialerelevante seks ark.

Forskning når det er sjovest, eller noget.

At tjekke data på noget der ikke er lavet data på før

For 99% af læserne er dette indlæg nok en omgang sort snak, men min underbo sætter nok pris på at jeg ikke danser flere sejrsdanse end højst nødvendigt!

Det at lave ny forskning det er noget forskere gør og ikke noget speciale og bachelorstuderende gør, de gentager blot arbejdet, eller gør de nu også det?

Jeg har muligvis gjort et forskerarbejde, for det forsøg jeg har arbejdet på det seneste halve år, først som præprojekt/lær-tingene-at-kende-projekt og siden som en del af specialet "fordi det kunne jeg da lige så godt have med i specialet".
Efter noget finpudsning den seneste måned, så har jeg fået nogle resultater ud som opfører sig pænt og giver den grafiske afbildning som man måtte forvente.

Så har jeg siddet og ledt efter mulige tidligere forsøgsresultater, med meget lidt held.
Se, det er der så en meget god forklaring på, for der er tilsyneladende ingen der har lavet/haft held til at lave det forsøg før.
Der er kun lavet forsøg med noget der ligner og mine resultater ligger godt op ad sine "søskende", det er jo ikke nogen skidt ting.
Men så kommer næste spørgsmål så, er resultatet det der ledes efter eller er det et mix af andre ting?

Uanset hvad, så er jeg lidt stolt over at have produceret noget, som kunne minde om en reproduktion eventuelt noget nyt.

Jeg er ellers ikke forskermateriale, men det er nu sjovt at lave noget som umiddelbart ligner noget med potentiale!

Databehandling

Findes der noget så kedsommeligt som databehandling?
Nej vel?!

Sidder her og generere data på min computer, og i det tilfælde er jeg nu glad for at jeg har computeren til at gøre arbejdet, fremfor pen, papir og lommeregner.
Men det er nu ikke specielt ophidsende at generere data, opsamle det i et format og indsætte det i et andet og tilsidst beregne skidtet.

Det er en langsommelig proces.

Jeg har en idé om at data er mindre kønne, efter at have lavet første beregning, det ser meget lidt kønt ud.
Det ligner ikke noget man kan konkludere ret meget ud fra, ud fra en enkelt beregning.

Men sådan er forskning, det går kun rigtig godt en mindre del af gangene.

Nu kører det!

Så er apparatet oppe at køre, det tog så også det meste af dagen at få samlet apparatet igen, da en af pærerne kolliderede med et af lysstofsrørerne (i mangel af bedre ord) inde i kassen, lige som vi skulle lukke den.
Kliiiiiir og så måtte siden af igen, så det smadrede rør kunne komme ud, nu hvor det lå i masser af stumper.

Så lidt bøvlen med at finde det rigtige lysstofsrør og endelig!
Så blev kassen lukket og de første eksperiment kunne begynde.

Nu står der så og bliver suget luft ud af selve reaktionskammeret (og nej, intet med A-kraft og det der ligner her, til de nervøse).
Dette sker med en turbosuger, sådan en fiks lille fætter som i optimal hastighed snurrer med 30.000rpm, hvilket er hurtigere end molekylerne bevæger sig, så de bliver simpelthen skovlet ud!

Så i morgen skal der laves forsøg, hvilket er lidt spændende, da det kan vise sig at give ny viden omkring den pågældende forbindelse.

Så må jeg sige, det er lækkert at kunne gå i lab uden en plettet kittel, det mest farlige jeg arbejder med er flydende kvælstof, hvilket er pænt koldt.

Et miljøspørgsmål - hvem har ansvaret?

I morges da jeg kørte min mor ind på arbejde, så talte de i radioavisen om problemet med el-sparepærerne, da noget der minder om halvdelen af alle de som bliver solgt i Danmark, ikke bliver afleveret på genbrugspladsen, men der imod ryger i affaldsposen i køkkenet.
Hvilket er problematisk, da el-sparepærerne indeholder en lille mængde kviksølv og ja, kviksølv er ikke pokkers sundt at slippe ud i naturen.
Så når sådan en pose med køkkenaffald hvor i pæren ligger, bliver brændt af, hvor er der stor sandsynlighed for at kviksølvet ender?
Ude i atmosfæren og så er fanden løs, for luft kender ikke til landjordens grænser og svineriet sker derfor ikke kun over Danmark.

Så i morgenradioavisen hev de fat i en eller anden kommunalpolitiker, som sidder i KL's miljøudvalg - hvis jeg fangede det korrekt.

Han kendte tilsyneladende ikke til dette problem, og hvilket man ikke kan fortænke ham i.
Der er nemlig en rimelig logisk forklaring på dette.

Kviksølv er tilsyneladende ikke populært at arbejde med i længden, det var pop i den periode da Galathea sejlede rundt på sin ekspedition og da der var ballade omkring tandklinikassistenterne, men ellers lever forskningen indenfor dette sit meget stille liv.
Med god grund, for der er ikke mange forskere her i landet, som nørder i det grundstof og politisk er det generelt ikke noget der er stemmer i.

Affødt af den samtale jeg havde med min mor, så er det gode spørgsmål så, hvem skal gøre befolkningen opmærksom på at disse pærer skal sorteres fra og afleveres på genbrugsstationen?

På emballagen står der godt nok at pærerne ikke må smides ud med køkkenaffaldet, det har de sikkert fået påbud om fra højere instans af.

Er informationen på emballagen godt nok, eller skal producenten reklamere for det i sin reklame for sit produkt, eller er det staten/kommunerne som skal køre oplysningskampagne om det eller skal det dikteres?

Kort sagt, hvem har ansvaret?

21. december: Tænd et lille lys i mørket

I dag er det fjerde søndag i advent og julen er faretruende tæt på for alle de julestressede.
Men dagen i dag er for nogle og en glædens dag, da det er årets korteste og tingene kan kun gå frem ad og dagene bliver langsomt længere.

Men hvad ville vi danskere være uden sterinlys i alskens udformninger og hygge i stride strømme?
I juletiden er det som om sterinlys og hygge er et fast makkepar.
Men al vores snak om forurening ude i trafikken, så er mange næppe klar over at danskernes forbrug af levende lys også gør noget ved sundheden.
Indendørs luftforurening lyder muligvis tosset, men danskernes forbrug af levende lys hjælper ikke på en bedre indendørs luft.

Synderen kaldes partikler og partikler kan inddeles i forskellige størrelser, en noget længere og knap så hyggelig forklaring.

Denne artikel fra polititiken af - fra i sommers fortæller det ganske godt (godt skrevet af den pågældende journalist): Lys sviner dit indeklima til

Jeg underskylder hvis jeg ødelagde julestemningen, men man behøver ikke altid stryge alle med hårene, det er når man stryger mod hårende de spændende ting sker.

1. december - jul med jordforbindelse(n)

billedet er fundet på Wikipedia

Velkommen ombord på jordforbindelsens julekalender.

1. december er som bekendt AIDS-dagen og derfor vil det være naturligt at starte turen rundt i det naturvidenskabelige univers med denne sygdom.
Hvilken munter måde at starte årets sidste måned på, men AIDS er en festdræber, det er en af de få sygdomme som man har svært ved at helbrede for, det er dog sket fornylig med en mand i tyskland, men jeg tør ikke tænke på de økonomiske omkostninger der har været ved hans behandling.

Forskerne arbejder på at finde ud af mysteriet omkring AIDS (og HIV), man kan ikke andet end at tage hatten af for forskerne, for de har på forholdsvis få år fundet en livsforlængende kur, noget som dog er i den rigtige retning mod helbredelsen.
Læste et sted at nogle forskere har fundet ud af, at der kunne været en geniske kodning for om man vil kunne få HIV eller ej.

Der forskes meget i medicin til HIV-patienter, men jeg er overbevist om at kun en brøkdel af det ryger videre i medicinalske fremstillingsmølle, der kan være forskellige årsager til dette, lige fra økonomiske til eventuelle bivirkninger på stoffet.

Så selvom man ikke hører om nyt fra forskningen indenfor dette område hver og hveranden dag, så er det ikke ensbetydende med at der ikke sker noget.

Dette var dagens pip, ha' en god 1. december.

Overflytningsansøgning

Så er jeg nået der til i processen hvor jeg skal ansøge om overflytningen og hvis jeg havde troet at det var let, så havde jeg været naiv.

Jeg havde kontaktet en på centret angående overflytning, men da jeg ikke hørte noget derfra, så gik jeg på jagt på KU's hjemmeside.

Mens jeg rodede rundt derinde og ledte efter de oplysninger jeg skulle bruge, så slog det mig at KU og SDU har en ting tilfælles, deres hjemmesider stinker og er svære at finde rundt på!

Jeg fandt så den side jeg skulle bruge, men de link som førte til ansøgningsskemaet, som jeg skulle bruge var et dødt link.

Hvad gør man så?

Jo, jeg endte med at ringe til studenterservice for fakultetet og så fik jeg at vide at de var ved at ændre på skemaerne, derfor kunne de ikke hentes på egen hånd, så hun ville sende det til mig pr snailmail også kendt som postDK.

Så i dag modtog jeg ansøgningsskemaet for optagelse på kandidatuddannelserne ved naturvidenskab for eksterne studerende.
Det var så ansøgningsskemaet for generel optagelse på kandidaten, hvilket jeg skal bruge i første omgang og i anden omgang skal jeg så bruge et meritansøgningsskema.

Tal om papirarbejde og en flertrins raket.

Men da jeg kun skal skrive mit speciale ved KU, så vil jeg forsøge at vedsende samtlige papire vedrørende de kurser jeg har i mit studieforløb og deres ects-værdi.

Jeg håber at det måske kan gøre at jeg undgår en omfattende meritansøgning, hvis de har samtlige data på forhånd.

Næste hurdle, i de afkrydsningsmuligheder der er på skemaet, så er der kun mulighed for at krydse af ved ting indenfor fakultetet og da jeg jo er en to-faglig hybrid med fag fra to fakulteter, så er jeg lidt blank på hvilket af felterne jeg skal krydse af.

One of my blond moments

Så er der hele boligsituationen, for det er lidt underligt at jeg skal til at skrive en opsigelse for denne jeg bor i, især nu hvor jeg ikke har nogen bolig på hånden på den anden side af bæltet.
Jeg må håbe at en lille fin mail, kan hjælpe på min situation, således at jeg kan få en manuel fremrykning.
Hvis man ikke spørger, så får man ikke svar.

Men det er lidt vildt at tænke på, at om tre måneder så befinder jeg med al sandsynlighed øst for Storebælt - lidt skræmmende.

Et skridt tættere på specialet

Så er specialet rykket et skridt tættere på, for nu er emnet på plads og samtidigt har jeg fået tre artikler som lidt baggrundsmateriale til selve mit speciale.

Jeg kommer på et forum, hvor der er en tråd hvor alt omkring det at skrive speciale bliver vendt.
For når man taler om speciale, så er der mange trin i processen frem mod at kunne aflevere sin opgave.
Først skal man vælge sit område, det er ikke nødvendigvis let, hvilket jeg kan skrive under på.
Jeg begyndte at tænke på specialet allerede i februar i år, for der var ingen oplagte muligheder lige hvor jeg var, så jeg var allerede der indstillet på, at jeg muligvis skulle andet sted hen i landet for at skrive.
Undersøgte hvad der var af muligheder både på AU, KU, DTU og div. forskningsinstitutioner under universiteterne.
Jeg kunne se at alle pilene pegede mod Sjælland, så i slutningen af april bad jeg min bachelorvejleder om at hjælpe mig med steder, der kunne være oplagte for mig at undersøge.
Det var så her at jeg blev sat i forbindelse med KU, hvorefter jeg kontaktede dem og fik en aftale sat i stand.

Så der kom min første specialesamtale i stand, hvilket blev et møde hvor jeg blev vist rundt i de faciliteter som det pågældende forskningscenter på kemisk institut har, samt introduceret til de forskellige specialemuligheder der var.
Hvilket var alligevel nogle stykker, så der gik jeg fra at have ingen mulighed til at have mange.
Samtidigt blev jeg stillet overfor et vigtigt spørgsmål, skal jeg være ekstern eller intern studerende ved KU?

Så hele sommeren blev brugt til at overveje hvad jeg skulle vælge.

I den uge som der nu er ved at være ovre, til min anden samtale inden specialet.
Her foreslog han et emne og jeg er overrasket over at han ramte med et emne, som jeg selv har undret mig over indimellem, et område hvor jeg har stillet spørgsmål til mig selv, som jeg af gode grunde ikke har kunne besvare.

Emnet rammer af andre grunde plet i mit syn på forskning indenfor kemien, hvor mit temperament ikke er til navlebeskuet forskning, som jeg kalder det.
Det vil sige, forskning som man ikke på 5 minutter kan forklare en almen dansker hvad er.
Ikke at jeg ser ned på den navlebeskuende forskning, for det er forskning som er enorm vigtig og som jeg anerkender - det passer blot ikke til mit temperament.

Nu hvor jeg har besluttet mig for at skrive ved KU, så har jeg også besluttet mig for at blive overflyttet til KU for at blive intern studerende og ikke blot gæstestuderende.
Hvilket også er fornuftigt i boligmæssig henseende, da pendling mellem nuværende bopæl og KU er på over to timer hver vej, hvilket er i overkanten i min optik.

En ting jeg oplevede allerede ved første besøg, var at jeg følte mig "hjemme" på instituttet, hvilket jeg desværre aldrig har gjort mit nuværende sted, hvorfor kan jeg ikke rigtigt svare på.

Denne oplevelse har gjort at jeg nu er mere motiveret til at tage en slutspurt i mine sidste kurser, tiltrods for min studietræthed - en læsetræthed.

Faglig stolthed

Hvad er korrekt og hvad er sandheden?
Hvor mange forsøg eller tests skal der til og hvordan skal de udføres?
Disse spørgsmål kan man let komme til at stille sig selv, især for øjeblikket hvor der går store bølger i Danmark angående sundhedsspørgsmålet.
For så kan man stille sig spørgsmålet: Skal man stole på det etablerede system, herunder sundhedsstyrelsen eller skal man stole på det alternative system?

Argumenterne fra det etablerede system angående det alternatives system, går ofte på de videnskabelige data, er forsøget foregået på en måde så det er sammenligneligt med det man finder i det etablerede videnskabelige system.
Argumenterne fra det alternative, går oftest på pengespørgsmålet, at det etablerede system er betalt af store firmaer.

Man har altså som udefra kommende to lejre, som står stejlt og knurrer af hinanden som to hunde og hvilken en skal man så stole på?

Som studerende indenfor det naturvidenskabelige område, kan jeg godt føle at mine mange timer med snuden i bøgerne bliver nedværdiget af nogle at disse selvudråbte helseguruer.
Er det virkelig 5 år på universitetet værd?
Når man igen og igen kan få lov til at forklare hvad e'et i e-numre står for, når man hører argumentet at man ikke vil indtage e-numre.
Når gennemprøvede forsøg latterliggøres, mens der tilsvarende trækkes viden frem skabt på hvad man har oplevet hos den nærmeste familie og dette udgør erfaringsgrundlaget til at afgøre om noget er godt eller skidt.

Dermed har jeg ikke sagt at der ikke findes brodne kar hos den etablerede videnskab, for det ser man desværre.
Det er gerne folk som er gode til at råbe op eller bruge rundsavene på albuerne.

Men sådanne typer finder man alle steder også inden for den alternative verden, for også her anerkender man begrebet: Cool cash - for man gør det sjældent for ens blå øjnes skyld.

Disse få højtråbende, rammer de mange forskere som er dedikeret til deres forskning og finder nogle guldkorn som er brugbare for mennesker, såvel som dyr.
Forskning som umiddelbart ser ud til at kunne udrette noget stort, men som ikke kommer ud i systemet fordi guldkornet enten er for dyrt at producere i forhold til modtagergruppen, eller forsat er for usikkert at udsætte en patient for oven i prisen.

Mange mennesker tænker ikke over at forskning tager tid, det kan faktisk tage meget lang tid inden et emne er undersøgt til bunds, fordi man ønsker at have en vis sikkerhed for at resultatet
er det "rigtige" inden man lukker resultatet ud til den brede offentlighed.

Så i øjeblikket føler jeg at min stolthed som naturvidenskabsstuderende, bliver dasket kraftigt til og latterliggjort af folk som måske ikke har den store faglige baggrundsviden om hvordan kemi og biologi hænger sammen.

Dermed ikke sagt at jeg ikke anerkender at den alternative version kan have nogle pointer og guldkorn ind imellem, ting som muligvis er gavnligt for bestemte grupper.
Men at en bestemt metode skulle være en universal løsning og tingen gælder for alle, der har jeg min skepsis, idet min nysgerrighed byder mig, at jeg vil vide hvordan og hvorledes man er kommet frem til den pågældende konklusion og sammenholde denne konklusion med et tilsvarede forsøg fra den etablerede videnskab.

Så er vi fremme ved den vigtige pointe, nemlig kildekritik!
Det er hvad det hele drejer sig om.