Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

tirsdag den 23. marts 2010

Årsagen til at man skal beholde studiebøgerne og ikke sælge dem.

DSC04107

Man kan let havne i den situation at bøgerne skal bruges i slutningen af studiet.
Bøgerne stammer fra kurser på 2-6. semester og under computeren ligger endnu en bog, bogen fra det berygtede femte gangs forsøg.

Der står faktisk mange guldkorn i dem, hvem skulle have troet det, især den nederste bog har i de lange løb været den billigste af bøgerne, da den er blevet anvendt i både kvante, fysisk A, fysisk B og nu igen underspecialet kan jeg bruge den.

mandag den 1. februar 2010

Jeg ved godt at der er trængsel på hylden, men…

... jeg lod mig friste af bogtilbudsstanden, så jeg kom hjem med denne bog:

DSC03904

Bogen eller rettere forfatteren har jeg fået anbefalet af en af pigerne på kontoret, så nu håber jeg at bogen er god.

tirsdag den 1. september 2009

Paperback?? Ffff.. A Hardback to me - please!

Æsh... Dumme københavner boghandlere, hvorfor har de ikke den udgave jeg vil have.
Jeg mener, en mobbedrengsbog vil blive krassemeret efter få ganges bladren og så er det penge direkte ud af vinduet.

Undskyld - sort snak.

Må hellere uddybe, jeg har et par af Harry Potter bøgerne på engelsk, rettere jeg har: 1, 2, 6, 7 og mangler derfor de midterste.
Men de bøger er kun at finde som paperbacks, når jeg endelig har fundet vej til hylden med bøger på engelsk.

Så nu er jeg på vej mod Amazon og nu kommer det store spørgsmål:
Skal jeg købe alle tre bøger med det samme (og spare porto, men æde af opsparingen) eller købe en af gangen og... skal jeg vælge børnecoveret eller voksen ditto?
Har 6'eren med voksencoveret, da det var noget federe og de andre tre er med børnecoveret fordi de var det fedeste.
4'eren og 5'eren er jeg afklaret med, de skal være med børnecoveret da de er fedest her, men 3'eren er fed i begge udgaver.
Semiuskyldig børnecover og lettere dystert voksencover, nå ja og så er der lige £1's forskel på de to udgaver.
Meget underligt i grunden.

Jeg går i tænkeboks.

mandag den 24. august 2009

Der er intet som en god bog

DSC03052

Der findes bøger man ikke kan holde op med at læse, hvor man bare læser og læser på livet løs og omvendt så er der bøger man tvinger sig selv til at læse.
Jeg har på det seneste prøvet begge dele og begge dele har været frivillig læsning/skønlitterær læsning.

Der findes en serie af bøger som er så fantastisk skrevet at de kan læses igen og igen.
I mit tilfælde er det bøgerne om troldmandslærlingen og hans eventyr, de bøger er simpelthen geniale.
Navnene på de forskellige karakterer, hvad enten de er passive eller aktive er geniale.
Jeg elsker simpelthen sådanne bøger, hvor tingene er skrevet på en måde at det er meget let at forestille sig hvordan tingene ser ud.

fredag den 14. august 2009

Mon jeg ikke bare skulle springe på en gammel kending?

Nogle bøger kræver godt nok en overvindelse, for at få den læst færdigt.
Sådan en bog sidder jeg med lige for øjeblikket, det er sådan en bog hvor samtlige karakterer er usympatiske, overfladiske og snobbet.
Det kan godt være bogen hedder fire blondiner, men de to noveller jeg har fået tygget mig igennem har ikke øget den naturlige nysgerrighed for at forsætte læsningen.
Det handler om at være blandt de rigtige mennesker og lade som man er noget andet og mere end mand egentlig er.

Sådan en falskhed som jeg i den virkelige verden krummer lige så meget tæer over.

Så bogen "fire blondiner" af Candace Bushnell kan ikke anbefales, medmindre man absolut ikke har andet læsestof i umiddelbar nærhed.

Jeg tror jeg vil grave bøgerne om Harry Potter frem igen, de er i det mindste noget mere fængende.

søndag den 1. marts 2009

Som sagt, enhver kubikmeter skal udnyttes!

Enhver kubikmeter værelse skal udnyttes, så jeg tog i Ikea.
Min oprindelige plan var en reol til 150kr, men da jeg kom derud, så var begge de reoler der stod til den pris noget værre skrammel!
I mine øjne var de reoler ikke meget mere end 50kr værd, de var ikke kønne og de lignede ikke noget der kunne holde til meget andet end nips.
Hvilket ikke man kan påstå ringbind og bøger kan kategoriseres som.

Så jeg er glad for at jeg havde veninden med, for hun fik mig sporet ind på en stigereol og ærlig talt, så var den flere gange kønnere end de to reoler jeg først havde kig på.
Prisen var også lidt højere med side 435kr, for den kombination som passede til mit behov.
Men denne reol er vist også en del mere egnet til at bære på ringbind, bøger og så min symaskine, end de som jeg oprindeligt havde kig på.



Nu skal de sidste flyttekasser tømmes for indhold, hvilket bliver rigtig godt.
Nu har de også stået og glanet en hel måned - lidt utroligt at jeg har boet her i en måned nu?!

lørdag den 15. november 2008

books books books

Hos 2300happiness læste jeg om de bøger som hun gerne vil udvidde sin samling med og det inspirerede mig lidt.
For som jeg har kommeteret på hendes blog, så er min bogsamling kun en baby i forhold til hendes.

Jeg har i min bogsamling fem bøger som enten kun er læst halvt i, eller slet ikke læst i.
Lidt pinligt må jeg indrømme, jeg tror noget af det skyldes min evne til at stene foran tv-tuneren eller netsurfing.

De fem bøger som glaner på hylden er:
"Reagan & Gorbatjov - afslutningen på den kolde krig"
"Sex and the city"
"Djævlen går i Prada"
"Blondiner"
"Catch me if you can"

Når det er sagt, så har jeg læst et stykke ind i de tre nederste og af en eller anden grund så er jeg ikke kommet videre med dem.

Måske skal jeg lave en aftale med mig selv om, at når jeg sender min stationære pc på pension, så skal jeg ikke investere i en ny tv-tuner til min bærbare.
Istedet for så skal jeg læse mine bøger og få set de dvd'er jeg har stående uåbnet.
Især på bogfronten vil det være et positivt tegn, for de sidste par gange jeg har været forbi en boghandel, så har der været flere bøger som har trukket i mig.
Men som jeg fornuftmæssigt lod stå, da det er bedre at få læst de ulæste bøger herhjemme først.

Nu hvor jeg allerede er i bøgernes verden, så fik jeg en mail fra Amazon om at "The Tales of Beedle the Bard" udkommer i både en ordinær version til £3,43 og en samlerversion til £50.
Hvis man ikke lige ved hvad det er for en bog, så er det bogen som Hermione får af Dumbledore i bog 7, altså en bog der bliver læst i bogen.

Nu er jeg vild med Harry Potter og hele det univers, det har jeg vist nævnt i et af mine første indlæg.
Jeg gad godt være indehaver af samlerversionen, selvom den billige udgave vil passe langt bedre til min økonomi.