Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten shopping. Vis alle opslag

torsdag den 20. maj 2010

Udbyttet af FAA-aften

DSC04404

“Goodiebag” aka net med FAA-logoet.
Tak til veninden fordi at jeg måtte få hendes goodiebag aka net plus magasiner (Costume – juni nummer og H&M magasin).
Kvaliten af nettet er ikke dårlig.




DSC04405



To par hipsters til ens pris, faldt over en bomuldsudgave med blonder (det er dælme sjældent det sker!), samt et par 60den leggings (yderst til højre, næsten udenfor billedet),

DSC04406

Endelig en enkelt FAA-ting.
En dullegrejsfestivaltaske i plast indeholdende:
Et spejl, bodywash, mini håndklæde, neglefil, læbebalsam (med vaniljeduft), fake-tusher (i bedste børnetyggegummistil), samt kardonger - (Det er vel ikke et festivalskit i FAA-ånd uden?).
Nu kan mit dullegrej få lidt bedre plads at bo på og samtidigt fik jeg klaret det med et makeupspejl uden et nuser/hello kitty motiv.
Den der læbebalsam er i øvrigt ikke helt ringe, den reddede lige mine tørre læber natten over.

Jeg overvejede også et sort og hvid stribet tørklæde fra herreafdelingen, men jeg besindede mig.

mandag den 3. maj 2010

Hvordan man gør en kjole 10 cm kortere uden at have saksen fremme...

Jeg købte den berygtede 80 kroners maxikjole fra H&M i torsdags og den var de der mere end 10 cm for lang.

Så planen var at vaske den pga. den kaffeplet der var på brystet og så lægge den op, hvilket viste sig at være en god prioritering.
For da kjolen var vasket og pletten var væk, så var kjolen også blevet de der 10 cm kortere!
- og nej, den var ikke krøbet vildt meget i bredden.

Så nu har korte jeg med mine sølle 160cm en maxikjole helt uden at have haft saksen fremme!

Som en bonus er stoffet mindre gennemsigtigt.

lørdag den 10. april 2010

Sparkle rose gold pineapple.

DSC04240

Føtex havde GOSH på tilbud med tre dele for en flad 50’er, så fristelsen var for stor (for en svag sjæl), så jeg kom hjem med en neglelak i farven Sparkle og to effect powder i farverne Rose gold og Pineapple.

Se! Se! Seee!!

DSC04229

Jeg fik den! JEG FREAKING FIK DEN!
Jeg har så været i otte butikker, en “dulle” tjekkede i en, havde en til at kigge i Odense og en i Svendborg og en til at tjekke i to andre butikker i det storkøbenhavnske.
Jeg nåede mine butikker i går uden held, så jeg gik og støvede rundt i Fields, i et mildest talt dårligt humør.

Da jeg kan se på min telefon at der er tikket beskeder ind på telefonen, samt er ubesvarede opkald fra to.
Så jeg ringer til det seneste af de to, det var min søster som skulle vide om hun skulle købe frakken hvis hun fandt den.
Hvilket jeg kun kunne svare ja til, og jeg havde ikke mere end lige afsluttet samtalen dag min veninde ringede.
Det viste sig at hun stod med frakken i hånden og skulle vide om hun skulle købe den.

Hold da op! Jeg blev simpelthen så glad, for sandsynligheden for at hun skulle finde den var ikke lige frem stor!

Så frakken er endelig min!
Hvad har jeg så lært at dette her?
Næste gang jeg står med sådan noge i hånden, så tager jeg det med hjem og tygger lidt på tanken hvis jeg har muligheden for det og returnerer det hvis det ikke er mig.

fredag den 9. april 2010

Det kunne se ud som om at jeg er heldig...

Tør dog ikke tro det før jeg ser det...

torsdag den 8. april 2010

Dilemmaet i prøverummet – en nyhed!

Det er snart tid til at smide vinterjakken ind i klædeskabet og finde det lettere tøj frem.

Det med at finde jakker der passer, er noget jeg normalt kan jagte meget meget længe uden at finde mere end en enkelt, hvis jeg da er heldig.
Så da jeg stod i H&M’s prøverum med hele to forskellige muligheder prøver jeg noget nyt, nemlig det at skulle vælge og ikke bare lade mig nøje.

Så jeg er gået lidt i tænkeboks omkring hvilken jakke jeg skal vælge, for der er fordele og ulemper ved begge valgmuligheder.

Mulighed nummer 1:

DSC04219 Kort sort jakke i kraftig kvalitet, i lidt samme snit som vinterjakken til 349kr – jakken kan vaskes i maskinen ifølge vaskeanvisningen.

Mulighed nummer 2:

DSC04217

DSC04216Beige trenchcoat med vidde forneden, i en knap så kraftig yderkvalitet, som den korte jakke men med meget kraftigt foer.
Jakken kan ikke vaskes i maskine ifølge vaskeanvisningen, men det har ingen af mine vinterjakker kunne men er alligevel blevet vasket.
Prisen er 399kr.

Begge jakker er nu vældig fine, det er helt uvant med sådan et dilemma.

tirsdag den 16. marts 2010

Man kan godt komme til skade ved shopping!

DSC04057

Jeg reddede mig en klemmelus i går, da jeg kæmpede med at proppe mine fede fødder ned i et par sandaler.
For 1..2..3 og AUUU… så fik jeg vredet min negl i kampens hede med sandalen.

Først troede jeg at neglen var flækket nede i huden, men den var kun bøjet.
Så da jeg kom hjem filede jeg neglen halvt ned i frygt for at jeg skulle gentage gerningen.
Her til morgen lagde jeg godt mærke til det blålilla mærke på neglen, da jeg kom til at røre neglen.

Så jo, man kan godt komme til skade når man bruger penge.

søndag den 14. marts 2010

Turen i H&M bød på mere end en kjole.

blandet fra H&M - marts 10

Jeg kom også ud med, fra venstre og rundt:
Et tørklæde med fugleprint, en håndcreme fra H&M’s organic cosmetic, en læbebalsam ligeledes fra organic cosmetic, en body scrub og endelig en sampark af ørestikke (skal lige råde bod på alle de øreringe jeg har mistet).

Kjolen ryger retur i morgen, for som Litzy skrev til indlægget:
”Når du er i tvivl, så er du ikke i tvivl”, så ringede en klokke og jeg går på jagt efter noget andet.

lørdag den 13. marts 2010

Når tvivlen hovedsaglig skyldes dankortets vriden.

DSC04030

Jeg købte denne kjole i H&M i dag og jeg er blevet lidt i tvivl om den.

Kan ikke finde ud af om jeg skal beholde den eller om jeg skal en tur forbi H&M på mandag.

Min strømpebukser matcher ellers fint med kjolen.
;)

torsdag den 11. februar 2010

Så kom der dagslys og dermed billede af seneste køb.

Som lovet i går er billedet af afløserne til de noget ødelagte Converse.

DSC03942

Farven er svær at afbillede, for det er sådan en gråbrun nuance lidt henad den farvenuace der er vildt hypet på neglelaksfronten pt.
Det nederste billede rammer nok farven allerbedst.

DSC03943

Nu hvor jeg har fået skoene på, blev jeg mindet om hvor stive sådan et par nye lærredssko er i stoffet.

lørdag den 16. januar 2010

Lidt basisvareshopping i H&M..

Beløbet blev: 517,70kr.



Rettere det ville det, hvis det ikke var fordi jeg fandt hele på udsalg og derfor kunne nøjes med at betale 169,50kr, hvilket vil sige en temmelig god besparelse.

Når man som jeg har et stort forbrug af strømpebukser, så kan det være en pebret affære at købe strømperne til fuld pris, så i udsalgssæsonen køber jeg stort ind af strømpebukser, så jeg slipper for at købe færre par til fuld pris.

Udover strømperne blev det til et par joggingbukser, selvfølgelig også på udsalg.

Når jeg taler om basisstrømper, så er der oftest tale om farvede/mønstrede strømper.

fredag den 4. december 2009

Der er en kæmpe fordel ved konservative fyrer!

Det er deres festpåklædning, som kvinde vil man sjældent være overdressed.

Hvorfor så det?
Jo svaret er simpelt, når der er fest er det kun et fåtal der ikke møder op i skjorte, slips eller fløjse, pæne bukser og jakke.

På den anden side så er det let at være en underdressed kvinde, hvilket sker meget sjældent til de rigtige festlige lejligheder.

Nå men, jeg er jo udstyret med to x-kromosomer og som mange andre af mine kønsfæller, så har jeg den der lille stemme i baghovedet der siger: "Ej, du kan da ikke dukke op i det samme tøj til to fester inden for det sidste halvår med den samme flok af mennesker."
Selvom fornuften siger at sandsynligheden for at de andre (kvinder) kan huske at man har haft dresset på inden for det sidste halve år ikke er pokkers stor, så bliver det let et kæmpe (luksus) problem.

Næste weekend har jeg så en julefrokost og fornuften siger at jeg saaaaaagtens kan genbruge en af de kjoler, der hænger i skaber og jeg sagtens kan bruge et af de to par høje festlige sko.
Samtidigt har jeg en anden side - ganske som Anders Ands to hjælpere på skulderne (engel vs djævel), hvor den anden side forsøger at finde på argumenter for hvorfor jeg skulle finde en ny kjole til anledningen.

Så nu står jeg med luksusproblemet, skal jeg lytte til fornuften eller til den knap så fornuftige side...

torsdag den 3. december 2009

Damn You Figleaves – 20% rabat de næste par dage.

Hvis det ikke var fordi at den størrelse jeg skal bruge, så ville jeg overveje om jeg ikke skulle købe BH’en på figleaves, da der vitterligt er penge at spare.
Jeg ville lige dele tippet om at spare penge, hvis man ikke selv skulle være tilmeldt figleaves nyhedsbrev.

Klik på billedet for direkte adgang til figleaves hjemmeside

tirsdag den 1. december 2009

Der er i den grad penge at spare!

Det er faktisk utroligt hvor meget man kan spare, ved at købe varen på en engelsk webshop, fremfor herhjemme.
Jeg taler her om undertøj og især hvis man tilhører den gruppe der har en barm, som ville gøre Pamela misundelig!
Jeg så støvede lidt rundt i sidste uge og havnede så i Magasin, hvor de igen har fået et udvalg af modeller fra Freya bestående af mere end to modeller, med priser startende fra lige omkring 400kr og så op til omkring 550kr, hvilket ikke ligefrem er billigt.
Så jeg gik hjem og åbnede indræven, bare for at se hvor meget jeg kunne spare på en bestemt model, ved at købe den på en engelsk wbshop.

Denne model faktisk, ganske simpel og i Magasin vil de have 400kr for selve BH'en.

Billedet er lånt fra figleaves.com,
klik på billedet for at komme ind til det rette sted på figleaves.

Så gik jeg hjem og fandt Bravissimo frem og her vil de have £ 28,50 + £5,50 i porto.
Med en valutakurs der forleden lå under ni danske kroner for et brittisk pund, så kræver det ikke mange tast på en lommeregner, for at regne ud at der er en del at spare.
Kursen jeg regnede med var sølle 8,1869, så med lidt tryllerylleri på lommeregneren kommer dette beløb frem: 278,35dkr at betale.
Det er en besparelse på 121,65dkr!

Figleaves er £0,5 dyrere end Bravissimo, så her må man slippe: 282,45dkr.

Det er alligevel en slat penge at spare på undertøj, hvis man vel at mærket kender sin størrelse i de forskellige modeller et mærke har.

Nu vil jeg tænke om der ikke er tale om en slags nødsituation, så der kan hentes penge på bufferkontoen til undertøjskøb, især når der er så meget at spare, selv når portoen er lagt oven i.

søndag den 22. november 2009

Københavnerdåser!! – men Odense kunne godt.

DSC03492

DSC03493

Jeg har som man kan se herover, to sæt huller i øreflipperne.
Da sådanne små prikker har det med at forsvinde ned i sort hul, så har jeg meget meget længe været på udkig efter nye “prikker” til øreflipperne og i København er de nogle dåser, i den smykkebiks jeg var inde i.
Her fik jeg nemlig beskeden: “Sådanne små nogle føres ikke, tror ikke jeg har set dem hos os – du skulle gå forbi en piercer.”
Hvilket jeg undrede mig meget over, da jeg har set masser af sådanne små ørestikker vest for Storebælt.

En gang tidligere havde jeg efterspurgt små øreringe (altså som i ringe), hellere ikke det kunne man klare, for sådanne små nogle førtes ikke.

Så i går var jeg forbi Rosengårdcentret i Odense og hvad så jeg?
Jeps, både små ørestikker og små øreringe og det var helt uden at gå til en piercer.

Hurra fo provinsen, så jeg fik lige købt mig to par prikker til ørene, til 60kr i alt.

søndag den 15. november 2009

Seneste køb: Nødhjælp til vinterpåvirket hud.

DSC03445

I den kolde del af året lider jeg lidt for tit af tørre læber og tørre hænder.
Jeg har de sidste par år været rigtig gode venner med “Hemp lip protector” fra The Body shop, det er den eneste læbepomade der har kunne redde mine læber, så jeg tænkte at håndcremen fra samme serie måske kunne være mine hænders redning.

Jeg har været igennem et hav af forskellige håndcremer og pt. er det en håndcreme fra matas de stribede der bruges, men den får ikke huden til at blive normal igen, så nu vil jeg afprøve denne fra The Body shop i håb om at mine hænder og især fingerspidser bliver fine igen.

Den sidste ting på billedet er en makeupsvamp, indrømmet jeg er lidt nærrig i forhold til at købe en pensel til min foundation, så svampen bruges indtil jeg eventuelt mener at jeg har behovet for en pensel.

fredag den 13. november 2009

H&M, Choo og hamstring.

I morges var jeg ind over Strøget og kom i den forbindelse forbi H&M på Amagertorv.

I vinduet har de smækket et par skilte op til de Jimmi Choo hungrende folk i morgen.
Skiltet viser nogle farvekoder, som betyder at man kan regne ud hvornår man kommer ind, alt efter hvor i køen man står, dermed ingen garanti for at varerne ikke er udsolgte når man selv når frem.

Ydermere er der begrænsninger for hvor meget man må købe, som jeg spottede det på skiltet drejer det sig om en genstand og kun i en størrelse.

Så dem der regner med at de skal i H&M for at hamstre og efterfølgende sælge det til langt over prisen på nettet bliver skuffet, medmindre de selvfølgelig slæber adskillige veninder med, som ikke er interesseret i kollektionen og samtidigt står først i køen.

Men jeg kan så ikke lade være med at tænke på, om denne begrænsning også gælder dem som skal til arrangementet i aften, eller om de har frit slag?

Det skal siges at jeg ikke er interesseret i kollektionen, forstået på den måde at det både er for dyrt ( i forhold til min økonomi) og sko i H&M meget sjældent passer mine fødder.

torsdag den 5. november 2009

Prinsesser, puf og pudder.

Kunne jo også bare kalde det seneste køb.

 DSC03356

DSC03357

DSC03367

En meget lang historie kort:
Toget kørte ikke, det var mylretid og alternativet var andre offentlige transportformer, som også var godt belastet af kunder.
Så jeg hoppede på metroen til Kgs. Nytorv og gik i H&M.
Det var så den korte historie.

I H&M fandt jeg pufærmebluserne, i sort og pudder.
Pudder er en farve jeg har haft et lettere anstrengt forhold til, og det blev ikke bedre af at være FARVEN ss09, hvilket jeg øffede lidt om tilbage i februar måned.
Jeg gav blusen en chance i prøverummet, og det gik ikke bedre end at jeg ikke kunne beslutte mig, hvilken af bluserne der skulle med hjem, for den pudderfarvede så ikke helt skeløjet ud – og det var her jeg opdagede at mit tørklæde så rent faktisk var i en kombination af farverne pudder og camel *ahem*.

Den berømte “MSS”-nederdel røg også med, men dette billede endte jeg med at slette, da jeg troede jeg sendte det via bluetooth til computeren – flooooot.

I Magsin gik jeg lige forbi MAC og købte den foundation, jeg skrev om i oktober.

Så har jeg vist også fået overophedet onkel Dan allerede på månedens fjerde dag…

PS. Billedkvaliteten sucks, men der er ikke meget lys i tændstikæsken, udover dagtimerne hvor jeg så ikke er hjemme.

mandag den 2. november 2009

Så mange fristelser...

Jeg besluttede mig for at en lille gave fra mig til mig, ville være på sin plads med den sejr jeg oplevede i dag.

Så jeg drøffede ind på Strøget og inden jeg så mig om var der mange ting der gerne ville med mig hjem, der var både et par dependlakke, et par lakker fra UO, en halskæde med en koralfarvet rose, som faktisk vil matche et sæt ørestikker jeg har (også UO), i Magasin var det et par sløjfeørestikker med "perler", den ønskede foundation fra MAC og sidst men ikke mindst og her kommer dilemmaet: Yndlings mascaraen fra Estée Lauder er endelig på tilbud igen.

Så jeg besluttede at det nok ville være mest fornuftigt, hvis jeg tænkte lidt over tingene og hvad der vil være det bedste valg.

Et svært valg!

lørdag den 24. oktober 2009

Når S står for Supersøster, Svendborg og Stjerner

Når storesøster efter indtagelse af for meget alkohol, (endnu engang) mister en ørering og denne gang var det ikke hvilket som helst ørering.
Det var øreringen jeg forelskede mig i, da jeg besøgte min søster i Svendborg og hun så gav mig i fødseldagsgave måneden bagefter.
Jeg var super glad da fik dem tilbage i maj måned, men at jeg så mister den ene under et halvt år efter, var temmelig bittert.

Så da min søster så tilbød at tjekke op med butikken om det ville være muligt kun at købe en enkelt stjerne, fremfor et helt sæt blev jeg vildt glad.
Endnu bedre blev det, da hun fortalte det kunne lade sig gøre og at ørestikkerne var på tilbud i butikken i denne uge, så var det endnu mere fristende at forhøre om hun ville købe et ekstra sæt til mig.

Tadaa…

Billede182_2

Hun skaffede både den manglende stjerne i lilla og sørme om hun ikke valgte et grønt par til mig, det skal dog siges at hun havde næsten frie hænder, så længe det ikke blev det lyserøde par (ud af lyserød, lilla, grøn og sort).

Ihh.. Jeg glæder mig til at mødes med hende på et eller andet tidspunkt hjemme på fyn.