Viser opslag med etiketten tøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tøj. Vis alle opslag

lørdag den 24. april 2010

Figenbladet lokker!

Jeg er en nærigpind og er ikke meget for at give overpris for noget, hvis jeg kan få det billigere et andet sted.
Hvis der findes noget der sælges til overpris i Danmark, så er det undertøj, faktisk er “mit” mærke nærmest dobbelt så dyrt i forhold til hvad jeg kan få det til i England.
Så når vi taler om +400 kr i Danmark, så er dobbeltpris vitterligt dobbeltpris.

I denne uge har Figleaves 20% rabat på udvalgte ting i “mit” mærke og jeg er faldet over et par modeller som godt måtte komme hjem til mig og til en pris incl. rabat på 175-193kr, så burde valget ikke være så svært, men valget er svært for skal jeg vælge en eller to modeller og i så fald hvilken/hvilke.

 

Billedkredit: Alle billeder er fra Figleaves, med link til den enkelte side.

fredag den 23. april 2010

To gange dagens.

Torsdag:

100422 prøverumsspejl Trenchcoat: H&M, (sort) top: Pieces, bluse: H&M,
tørklæde: Ichi, nederdel: Fransa, Strømper: H&M, sko: Vagabond.

Fredag:

100423 kontoret iført blyantsskørtBluse: Only, top: H&M, nederdel: H&M, strømper: H&M,
sko: Vagabond, halskæde: Pilgrim.

PS: Er billederne for små, så klik på dem og de blæses op.

Min aller go’este ven og pelsfjende.

DSC04309

Jeg er som bekendt ejer af et styks pelskræ, som ynder at gnide sin pels af de mest irriterende steder.
Her i blandt inde i klædeskabet, oven på tøjet!


DSC04310Nu er skabslågen rimelig let at liste op med en pote, så det er ikke fordi jeg ikke lukker lågen.

Nå men, i går da jeg ville finde tøjet frem til i dag, der opdager jeg at min nederdel er forvandlet til en pels.
Så er der kun en ting at gøre og det er at finde pelsfjenden frem og gå amok.

Sådan en klisterrullefætter er mere effektiv end de der velourbørster, da de ikke fanger de små fine dyrehår.

Til en flad 20’er, så er denne klisterrullefætter pengene værd, sådan vupti dupti så er tøjet pelsfrit.

Hvis man skulle være i sparehjørnet, så kan en stor rulle brun pakketape også bruges – sådan en af også effektiv.

Lige inden jeg skulle til at skrive dette indlæg valgte pelskræet at forsyne mine spliternye nylonstrømper med et hul på låret, hvilket er skyld i at mit lår nu stinker af neglelak, fordi jeg orkede at lede skufferne igennem for endnu et nyt par nylonstrømper.

tirsdag den 20. april 2010

Du ved at det er vaskedag når...

  • det eneste rene der er i skabet kun matcher med lidt (okay en hel del) god vilje.
  • du igen siger til dig selv: Hvorfor vaskede jeg dog ikke i går, eller i forgårs?
  • du er lykkelig over at du på studiet/arbejdet kan gemme dig i et rum for dig selv, fordi du ved at du ligner noget klædeskabet har kastet op.
  • du siger til dig selv: næste gang husker jeg at vaske FØR jeg ikke har noget tilbage i skabet.
  • du overvejer at overfaldet dankortet, men kommer i tanke om at så har endnu flere mulighed for at se dig i dit det-er-vaskedags-tøj.
  • du skriver lister om vaskedag fremfor at tage hjem og få gjort noget ved det!
Vaskedag er kedelig - især når man skal vade ned i et vaskehus.

fredag den 19. marts 2010

Jeg er ikke fan af mit klædeskab!

Det gik op for mig i går aftes at jeg mangler en forår/sommerjakke eller blazer.
Min gamle blazer er pænt medtaget af brug, den er simpelthen to-farvet nu, med en grøn nuance på ryggen og en anden grøn nuance på fronten.
Hvilket er pænt skidt, for mig og jakkejagt er et helvede uden lige, for enten ligner det et telt eller også er der ikke plads til barmen.

Jeg ender altid med at blive i rigtig dårligt humør jeg skal prøve overtøj, hvorfor skal det være så svært at finde en jakke eller blazer der passer både over skulder, bryst og i taljen?

onsdag den 17. februar 2010

But why?! Hvilket tøj kan man have uden på?

Okay! Denne BH forstår jeg simpelthen ikke, jeg troede kun det var i skålstørrelse faldskærm eller amme-BH’er der kunne ligne noget der er løgn og her serveres en BH til mindre bebarmede kvinder, der i mine øjne ligner en fusion mellem en amme-BH og en brynjemodel.

Meget lidt køn er den i hvertfald, for hvordan kan den bruges andet end under en højhalset bluse?

tirsdag den 16. februar 2010

Forår NU!

Nu har jeg nået mit mæthedspunkt overfor kulde og sne, længe efter så mange andre blegnæbede danskere.

Mine sko med det mindste antydning af hæle står og piver hver eneste dag i for øjeblikket, for vejret er ikke til andet end gummisko og omvendt kommer mine fleecetrøjer på overarbejde, da det er for koldt til at være fiks og fancy.

Jeg vil ud i det blå på min cykel i ført flagrende skørter og tynde strømpebukser!

Så forår NU! - tak.

fredag den 12. februar 2010

Morsomheder i vaskehuset.

DSC03939

DSC03941

Man skal nok have oplevet det, for at forstå det.
MEN, i vaskehuset står der både vaskemaskiner, centrifuger og tørretumbler.

Med andre ord tøjet skal centrifugeres inden det bliver hældt i vaskemaskinen (eller hængt op hvis det ikke tåler tørring i maskine), så valgmuligheden med skånsom centrufugering i forhold til normal centrifugering i maskinen, må næsten betyde drivvådt og dryppende tøj, fremfor kun drivvådt tøj.

torsdag den 11. februar 2010

Sommercravings.

I dag da jeg stod af bussen ved uni, stod der en pige ved fodgængerfeltet i en fin kridhvid broderie anglaise nederdel.

Lige der fik jeg lysten til at få fat i en kridhvid nederdel i broderie anglaise, hvilket betyder at jeg nok skal finde symaskinen frem for at få mig sådan en.

Jeg kunne også godt bruge den nu, hvis jeg havde en og ville bruge den med kraftige mønstrede sorte strømpebukser - det så rigtig fint ud.

Måske skulle jeg lægge mig på knæ for min veninde der er god til det at tilrette mønstre, og bestikke hende med aftensmad samt pandekager med is og chokoladesovs for at hjælpe mig med at få tilpasset et mønster.

mandag den 8. februar 2010

Jeg troede ikke at denne sætning ville komme på mine læber.

Men: "Fuck det, jeg skal jo bare være i lab."

Tegnet på at man er havnet i naturvidenskabersumpen, hvor det tøj der kommer på er det første og bedste på hylden, der kunne være laboratorievenligt.

fredag den 22. januar 2010

Du ved at alderen trykker når:

  • - du kan huske og har gået i blomstrede leggings sidste det var fremme, dengang hed det så gamacher isteder for.
  • - at gårdsangersko var hottere end hotte og kunne fås til billige penge i varehusene, og det var ikke kun ensfarvede man vadede rundt i, nej også i en blomstret udgave.
  • - skjorter i herre-look var det hippe og gerne en mønstret en af slagsen som du selv rendte rundt i.
  • - mavebluserne, I ved de der bluser der stumper og giver et kig til navlen og enhver med lidt respekt for sig selv havde sådan en, uden at skele til om det var klædeligt.
  • - plateausko, hvem havde ikke et sådan et par? De høje af slagsen har kostede en del forstuvede og brækkede ankler, hvilket nåede nyhedsudsendelserne.

mandag den 18. januar 2010

I heart Freya (how teen can one be?)

Mit undertøjsmærke er Freya og selvom det ofte er de samme grundmodeller tingene er lavet over, så er det helt fjong med mig, for så er jeg sikker på at få en model der sidder som den skal.

Selv deres bikinier er noget man har set før, men hvorfor fikse noget der allerede fungerer?
Til gengæld sker der lidt på detaljerne, når der ændres lidt på det eksisterende.
Det kan være farvevalget eller andre små detaljer.

Nedenstående bikiner er helt klart noget man har set før, og den bløde trekantsbikini er vel efterhånden en klassiker fra Freya.

Bandeaubikinien er rigtig fin og jeg er imponeret over at den findes helt op til en GG-skål, for denne type bikine kan have en tendens til at gøre barmen flad og lang.


Klik på billederne for at komme ind på de forskellige modeller.

Billedkredit: Lace.dk

tirsdag den 12. januar 2010

Model kartoffelsæk et, to, tre... syvmilliard

Eller noget i den stil følte jeg trådte ind i den lokale Vero Moda i dag, undskyld mig men så pænt er uformeligt oversize kjoler/bluser whatever der kan gøres oversize altså ikke altid og til alle.

For God Sake - I'm a cuvy woman, and I'm not the only one outthere! - og jeg er pænt træt af at se på uformelige klæder.

Put sådan en som mig i en oversize slash uformelig sag, så bliver der visuelt lagt alt for mange kilogram på mit korpus, hvilket vil gøre mine ben ligner et par korte tændstikker - IKKE KØNT!

Så få nu noget mere feminint, figurfittet tøj ud i butikkerne, for jeg er træt af at se på uformelige oversize bluser/kjoler parret med leggings (som gerne er let stumpende) over alt.

tirsdag den 5. januar 2010

Ønskelisten SS10

Man kan ikke starte listen for tidligt, eller jo det kan man sikkert nok.
Jeg har endnu ikke tjekket style.com for SS10, så det eneste jeg reelt har set for den kommende sæson er H&M's katalog.

Men det skal ikke afholde mig fra at have en liste med ting, min tøjhylde godt kunne bruge.
Hvis jeg nu skulle være så heldig at falde over noget på udsalg.

Min foreløbige liste over ønsker ser sådan her ud:

  • Hat(te).
  • Sneakers.
  • Farvestrålende strømpebukser.
  • Toppe til at tage under bluser med dybe udskæringer.
  • Toppe/bluser i andet materiale end bomuld.
  • Tørklæde(r).
Men mon ikke der sniger sig en nederdel eller kjole med hjem i løbet af det næste halve år?

torsdag den 3. december 2009

Det anbefaler de bare ikke! (om BH-løsninger)

DSC03561

Silikonestropper er bare ikke en løsning hvis man spørger mig, og slet ikke under spaghettistroppe.
Silikonestropperne har det med at blive gullige meget hurtigt.
Så hellere se en rigtig BH-strop, hvis man ikke er til den stropløse variant, end at se på sådan en plastikstrop!

Dog er stropløse klart at fortrække eller hvis man har barmen til det, brysttape eller strop/rygløse kyllingefilletter.

Det er dælme en ommer Femilet!

(Udklippet stammer fra en reklame for Femilet)

tirsdag den 1. december 2009

Der er i den grad penge at spare!

Det er faktisk utroligt hvor meget man kan spare, ved at købe varen på en engelsk webshop, fremfor herhjemme.
Jeg taler her om undertøj og især hvis man tilhører den gruppe der har en barm, som ville gøre Pamela misundelig!
Jeg så støvede lidt rundt i sidste uge og havnede så i Magasin, hvor de igen har fået et udvalg af modeller fra Freya bestående af mere end to modeller, med priser startende fra lige omkring 400kr og så op til omkring 550kr, hvilket ikke ligefrem er billigt.
Så jeg gik hjem og åbnede indræven, bare for at se hvor meget jeg kunne spare på en bestemt model, ved at købe den på en engelsk wbshop.

Denne model faktisk, ganske simpel og i Magasin vil de have 400kr for selve BH'en.

Billedet er lånt fra figleaves.com,
klik på billedet for at komme ind til det rette sted på figleaves.

Så gik jeg hjem og fandt Bravissimo frem og her vil de have £ 28,50 + £5,50 i porto.
Med en valutakurs der forleden lå under ni danske kroner for et brittisk pund, så kræver det ikke mange tast på en lommeregner, for at regne ud at der er en del at spare.
Kursen jeg regnede med var sølle 8,1869, så med lidt tryllerylleri på lommeregneren kommer dette beløb frem: 278,35dkr at betale.
Det er en besparelse på 121,65dkr!

Figleaves er £0,5 dyrere end Bravissimo, så her må man slippe: 282,45dkr.

Det er alligevel en slat penge at spare på undertøj, hvis man vel at mærket kender sin størrelse i de forskellige modeller et mærke har.

Nu vil jeg tænke om der ikke er tale om en slags nødsituation, så der kan hentes penge på bufferkontoen til undertøjskøb, især når der er så meget at spare, selv når portoen er lagt oven i.

torsdag den 26. november 2009

Tør du rose en fremmed?

I dag da jeg rendte igennem Magasin, så jeg en med den fedeste påklædning, hvor det var tydeligt at tingene ikke bare var kastet skødesløst på, det var så gennemført en påklædning.
Fin lille skjorte i 50'er stil og et par bukser i 80'er snit og selv briller og hår var med - det var en fed helhed.

Men turde jeg gå hen til hende og fortælle hvor fed hendes påklædning var?
Nej...

Jeg er dybt misundelig på dem, som har en tydelig gennemført stil også selvom det ikke er noget jeg selv ville trække i, jeg er simpelthen fuld af beundring for dem der har fundet ud af hvilke snit der klæder dem og komplimenterer dem bedst muligt.

lørdag den 7. november 2009

Lyserøde ben og kameravinkler.

pink legs nov 09

Utroligt hvad kameravinklen kan gøre ved en.
På det højre billede er mine ben utroligt korte og tykke at se på, mens på det venstre ser de lige en tand længere ud og lidt smallere, og det sjoveste er at længden på de to nederdele er den samme!

Jeg fandt så ud af noget andet, at rød og pink faktisk godt kan gå sammen, det var et forsøg og jeg havde ikke lige ventet at det faktisk ville se ganske okay ud.

onsdag den 2. september 2009

Grannies suspenders

DSC03089 
Grannies med hofteholderfornemmelser – 99kr i H&M.DSC03090

En elefant grannie kom marcherende... fandt at vejen var så interessant, at den byder op endnu en elefant grannie...

Forleden havde Fashion By Frium et indlæg om mormortrusser, med et billede af den ene af Olsen-tvillingerne.
Jeg skal ærligt indrømme at jeg har lidt et ambivalent forhold til sådan et par trusser, det er ikke noget af det mest fikse, fordi de går så højt op på maven.
Men de har alligevel deres berettigelse, især i disse tider hvor tingene gerne må være højtaljede og der kommer de til deres ret.
For man slipper for en ekstra overskæring længere nede på maven, som så kan ses gennem tøjet.

Så er der en anden tendes jeg har lagt mærke til hos H&M og det er hofteholdere, det er næste ikke til at komme uden om det.
Hvis jeg var en H&m størrelse, så havde jeg købt deres underkjolemodel med aftagelige strømpestropper.
Men hvis jeg nu skulle have et par hofteholdere, så kunne modellen på billederne overvejes.
Det er mormortrusser med aftagelige strømpestropper, lige der er der en 20-30 feeling over modellen, som gør dem lidt fine i mine øjne.

lørdag den 29. august 2009

Æble, pære eller bare helt ude af form og figur

Alle de kloge modehoveder har længe bevæget sig om ganske få former, det var nærmest som at enten havde man æble, pære, drengefigur eller timeglas og så var det også det.

Men jeg synes ikke rigtigt at jeg har kunne passe ind nogen steder med min store barm og knap så udprægede talje.
Hvilket ikke rimer på nogle af disse figurer, men så er jeg i flere omgange faldet over en ny måde at tænke disse figurer på.

Det er de engelske "what to wear"-damer Trinny og Susanna, som har udbredt en ny måde at tænke kvindelige former på.
I deres univers findes der 12 forskellige kvindelige former og jeg må sige at det gør det noget lettere at manøvrere rundt og finde en passende skabelon ens figur passer ned i.

Basis er i min optik forsat de gamle kendinge, men der er blevet vredet og strukket lidt i dem og så virker det hele knap så firkantet og noget mere overskueligt.
Jeg faldt så over en dansk side, som har kogt lidt videre på de engelske damer og sat danske ord og omrids på de forskellige figurer - dog vil jeg mene at der mangler en figur i den danske oversættelse.
Ved en kombination af de to sider er jeg kommet frem til den konklusion at jeg er vaseformet, da jeg kunne nikke genkendende til beskrivelserne af denne figur, som er:

  • Store bryster Let kurvet
  • Lang talje
  • Hofter i samme mål som bryster
  • Slanke lår og ben

Så det seneste billede jeg har taget som bekæfter figuren.

Det jeg så læser omkring figuren bekræfter mig endnu mere, for det er grundlæggende også det jeg har lagt mærke til i prøverummet, måske ikke lige med dette billede, da jeg har en sort rullekrave på og jeg mener ikke at jeg ser helt tosset ud i rullekrave.

Men prøv selv, hvis du ikke mener du passer ind i de normalt gængse figurer.