Hvorfor løbe, når man kan cykle?!

Sådan tænkte jeg i går, fordi en masse mennesker mente at de skulle løbe 42-komma-noget rundt i Dronningens København.
Så jeg fandt min cykel frem, fordi der var lidt uregelmæssighed i buskøreplanen, kunne jeg læse mig frem til.

Cykling er også godt, men når nu cyklen ikke har været i brug i noget nær et års tid, så kan det mærkes.
For selv en strækning jeg finder som relativ kort, som i fra stationen og ind til uni, så kan dette mærkes i dag.
For nøj min siddeflade er øm!
Så er det et hint til at man er ude af cykeltræning, for når sådan en som jeg, tidligere snildt klarede at tage 8-10 km på en dag uden problemer og selv de dage hvor den røg op på 20km tilbagelagte kilometre havde jeg ikke ondt.
Så føles det lidt som et nederlag at have ondt efter en cykeltur.

Så jeg ændre sætningen til: Hvorfor løbe OG/ELLER cykle, når man kan tage toget og/eller bussen?!

PS. Jeg hader forsat Valby bakke – Bolbro bakke (i Odense) er langt mere human!

Forår NU!

Nu har jeg nået mit mæthedspunkt overfor kulde og sne, længe efter så mange andre blegnæbede danskere.

Mine sko med det mindste antydning af hæle står og piver hver eneste dag i for øjeblikket, for vejret er ikke til andet end gummisko og omvendt kommer mine fleecetrøjer på overarbejde, da det er for koldt til at være fiks og fancy.

Jeg vil ud i det blå på min cykel i ført flagrende skørter og tynde strømpebukser!

Så forår NU! - tak.

Det røde bumletog og havelågen.

Så er der gode nyheder til alle der bruger S-toget dagligt, og ind imellem har overvejet at tage cyklen med, men ikke gjort det grundet prisen.
For resten af året kan cyklen komme gratis med, så længe den placeres de der til indrettede steder og ikke tages af og på i myldretiden på Nørreport.

Hvis dette bliver en succes, så forudser jeg et cykelkaos de dertil indrettede steder, når vejret bliver noget bedre, da der ikke kommer ekstra cykelplads i toget.

Jeg har i hvertfald fået en større lyst til at slæbe cyklen med, når vejret bliver mere tilforladeligt.

Utroligt så doven man bliver, da jeg boede i Odense var cyklen den dovne løsning og her er den kollektive trafik den dovne løsning.
Det er alligevel lidt morsomt.



Kilde:
Cyklen kommer gratis med i S-toget

En hylde og en cykel

Torsdag hoppede jeg på cyklen for at købe en hylde til min reol, for alt kan jo transporteres på en cykel, der skal blot lidt vilje til. Så jeg fik købt hylden og sådan her så det ud, med en hylde i cykelkurven. Hvilket ikke gør det let at cykle.

Så jeg overvejede denne løsning:

Hvilket alligevel ville være lidt for besværligt og koste penge/klip for både mig og cyklen, ja jeg er lidt nærrig.

Så slog det mig at klokken var mange og der derfor ikke ville være mange på vejen/cykelstien så jeg prøvede om hylden kunne ligge på bagagebæret, for det ville gøre hjemtransporten  noget lettere.
Så sagt som gjort:

 
Trods bredden på hylden voldte den mig ingen besvær i trampen på pedalerne og hylden står nu herhjemme i sardindåsen og venter på at jeg får taget mig sammen til at sætte den op.

Er du også løbet tør for dårlige undskyldninger?

Det er jeg nemlig.

Jeg faldt over et indlæg hos Camille angående cykelhjelme.

Det fik mig til at tænke over hele det med at køre med cykelhjelm.

Som barn havde jeg en fin hvid cykelhjelm i nutcasestilen, men da jeg så ikke længere havde cykelafstand til skole og mit hovede voksede, så voksede jeg fra hjelmen.

Da jeg så blev 16 og fik knallert, så fik jeg mig en hvid hjelm med visir og jeg kørte nødigt uden hjelm, følte mig så nøgen uden hjelmen, så hjelmen var på året rundt.
Om vinteren varmede den mine ører og om sommeren hindrede den at jeg fik indsekter i ansigtet.

Da jeg så flyttede til byen og cyklen skulle i sving som transportmiddel, skete det uden hjelm.
Har godt nok haft mange undskyldninger for ikke at anskaffe en hjelm, underligt nok følte jeg mig ikke nøgen uden hjelm på min cykel.

Men nu er jeg vist blevet moden til en hjelm igen og ikke mindst fordi man kan få en billig hjelm i den udformning, jeg er ude efter (se link på Camilles blog).

Skal jeg være helt ærlig, så fik jeg følelsen af at være nøgen, da jeg forleden cyklede sammen med forældrene.
Jeg sad på en fremmed cykel og denne usikkerhed over cyklen, fik mig til at føle mig nøgen.

Så nu har jeg planlagt at jeg skal have sådan en billig hjelm og skal helt sikkert stå klar foran netto for at få en af slagsen.

Som en anden barfodsindianer

Dagen i dag blev brugt på at cykle lidt rundt i et hjørne af København, orkede ikke at sidde på kontoret og lumre i dag.
Nå men dagens outfit plus mine sølvsandaler, nok kan jeg lide at være barfodet – men barfordscykelist der sætter jeg grænsen.

Når albuen kysser asfalten

Jeg kunne ikke forstå at min albue ikke var lilla-blå-rød spættet efter styrtet.

Det var den skam, jeg kunne bare ikke se det før armen kunne løftes og drejes og se venligst bort fra bingovingerne, har ikke lige et billedbehandlingsprogram ved hånden.
Mærket befinder sig på undersiden og er den farvelade som jeg forventede, det ligner de mærker jeg i min teenage tid fik efter sammenstød med min knallert, eller røvturene ned af forældrenes stejle trappe.
Rettere, de mærker var faktisk værre at se på.

Det er ikke sådan at være en klumpedumpeklovn.