... Kan jo for helvede ikke tjekke alting!

Tak til Harald Børsting for dette citat, det er uden tvivl er et af de allerbedste udtalelser en politisk person er kommet med (nej, han er ikke politiker - og så stopper jeg her inden jeg kunne komme til at skrive noget mindre pænt).

Da jeg så citatet dukke op på en status hos en på facebook, slog tanken mig:
Kunne man ikke bruge undskyldningen i forbindelse med speciale (eller enhver anden eksamen)?

Kunne han ikke med dette citat skabe en form for præcedens?
Det er jo ganske anvendeligt i mange sammenhænge.

Samfundslede?

Ja, det spørger jeg mig selv om for tiden.
Lad det være sagt med det samme, jeg ser yderst sjældent en nyhedsudsendelse i tv i dag, jeg kan snildt nøjes med de nyheder P3 bringer mig om morgenen.
Hvilket egentlig er utrolig, idet jeg for bare et par år siden, skulle have mit daglige "nyhedsfix", enten fra den ene eller den anden public servicekanal, fordi jeg måtte vide hvad der skete.

Jeg ved ikke hvad der skete, hvad der er årsagen til at jeg i dag sagtens kan nøjes med lidt nyhedslæsning på nettet hist og pist.

En af årsagerne kunne være et eksempel i stil med dette:

Spisesedlen for EB lørdag d. 29. maj 2010 

BT’s spiseseddel var ikke meget bedre, her var det (for 117. gang indenfor den seneste måned) Henriette Kjær der blev klasket op pga. den efterhånden oldgamle sag om gæld og hendes mand.

Så er det jeg spørger: Er der vitterligt ikke andre ting man kan klaske op på spisesedlerne ?
For at blive i samme genre så mindes jeg ligeledes sidste år, da en af mine politiske bekendte havnede på forsiden af flertallet af aviserne pga. hendes kærlighedsliv med en kollega fra andet parti.

Hvorfor kan sådanne ligegyldige historier have så meget kød på, at det er forsidemateriale?

Hvis det ikke er politikeres private vasketøj, samt gøren og laden der smækkes på spisesedler og forsider, så finder man navlepillende enkeltsager som man så jagter ordførere og Ministre med inde på Borgen, fordi det er jo også forfærdentligt synd for Maren i Kæret at hun ikke kan få det og det.
Hvorefter politikerne falder over hinanden for at gøre noget for stakkels Maren i Kæret.

Mens der kun sjældent kommer historier frem med reelle problemer, hvor sikkerhedsnettet i Danmark har kæmpe huller og lader borgere falde igennem, enten fordi de ikke har overskud til at råbe op eller fordi de instanser der skulle sikre, at de ikke kom så langt ud har fejlet.
Lige så sjældent ser vi de historier der kan betegnes som solstråler, hvor en svær situation er vundet på egen hånd.
Det vi reelt mangler et kritisk blik på, er vores velfærdssamfund som i mine øjne de sidste 50 år, har udviklet sig til et velfærdsmonster.
Vi har en stort uigennemsigtigt offentligt system, som ikke fungerer efter hensigtet, for de svageste falder forsat igennem og med svageste taler jeg ikke om Maren i Kæret, der ifølge hende selv har det i og åh så hårdt.
Nej, jeg taler om dem der ikke har overskud til at råbe op, eller de som pludselig har brug for en hjælpende hånd til at rejse sig op igen.
Dem er folk sgu ligeglade med, for de kan få lov at sejle deres egen sø.
Nogle af disse formår dog at have et overskud til at komme op igen selv, men det er der andre der ikke har.

Jeg er utrolig træt af middelklassens fugleungeskrig, journalisternes halsen efter sådanne historier og ikke mindst politikere der ikke formår at stoppe op og tænke over tingene, fremfor denne dansen efter de halsende journalister og fugleungernes fløjte.
For hvor blev den kritiske sans af?

Ekstra kommentar til indlægget:

Dette indlæg blev forfattet lørdag den 29. maj 2010, men da jeg var rødglødende da sidste punktum var sat, valgte jeg at sende indlægget i venteposition.
Jeg har vendt og drejet tanken lidt i de efterfølgende mange timer, ikke fordi jeg ikke turde udgive det, men fordi jeg følte mig temmelig alene med mit syn på danskerne og vores fælles samfund.
Men et indlæg af Mie Harder på hendes blog, (find hende over i højre side) var lidt det skub der skulle til.

Måske meget godt at jeg har fokus på specialet...

For der er godt nok sket en del på den politiske scene på det seneste, som det har kriblet i mine fingre for at udspyde et par spidse bemærkninger til noget nær alle på den politiske scene (hvis det da ikke er alle på den politiske scene).

*suk* politikere *suk*

Dagens (måske) naive tro på jurister...

Jeg var Store Bededag til konfirmation, hvor konfirmanden igen igen blev rost for sin ærlighed og retfærdighedssans - hvilket jo er ganske positive egenskaber og det har jeg stor respekt for.
Men jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da en af talerne sagde noget i stil med følgende i sin tale: "Med din ærlighed og retfærdighedssans ser jeg dig en dag ud i fremtiden som menneskerettighedsforkæmper, så jurist kunne være en vej du kunne gå."

Det skurrede lidt i mine øre det med ærlighed, retfærdighed og jurist i samme åndedrag.

For jurister er sgutte mere hellige end så mange andre mennesker, for er der nogle mennesker der er gode til at udnytte de små (og store) huller, så er det juristerne.
For den jurist der gør noget godt for en part, vil gøre noget skidt for en anden part og alt efter hvilke briller man tager på, så kan begge parter være den gode part, det afhænger helt og holdent af tolkning og eventuelle tidligere lignende sager.

Måske var det også ordet menneskerettighedsforkæmper jeg smilede lidt af, for det har lidt en lille klang af naivitet over sig i mine ører.
Måske er det min overbevisning om at man kan tvinge hesten hen til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke af det, der trigger her?
Måske har jeg bare ikke set lyset.

Ateisme, konge og fædreland

Må næsten være KU's nye motto.

"Øje for øje"-strategien er sjælden en god politisk løsning.

Et tidligere medlem af den københavnske Borgerrepræsentation, skulle muligvis have talt til 100 inden han sendte sms'er mod mellemøsten med knap så rigtig oplysninger, noget der kan skade både Danmark men så sandelig også skubbe flere vælgere over mod Dansk Folkeparti.

Hvad er det så for en besked manden har sendt afsted mod mellemøsten?
Jo en besked hvor der står: "Danmark er regeret af et parti, der siger at muslimske mænd voldtager og myrder deres døtre og niecer." (kilde tv2 - sms-kæde sendt til den muslimske verden).

Manden har fået nogle fakta galt i halsen hvilket er lidt underligt, idet han er tidligere politikere og derfor burde han have en idé om, hvad der sker rent politisk og kende bare et par definitioner indenfor den politiske verden.
For han viser tydeligvis uvidenhed, om hvad det vil sige at være et regeringsparti og et støtteparti, eller også kan han ikke helt skille tingene af.
Hvilket han tydeligvis ikke har og det fremgår temmelig tydeligt i interviewet i linket.


Lige som kun en mindre gruppe af 2.G knægte laver ballade og pisser på alt og alle, og giver alle med et eksotisk navn et mindre pænt stempel, så er alle der stemmer DF eller er medlem af samme parti ikke idioter, det er kun nogle få der laver balladen.

DF er i dag blevet partiet og medlemmerne det er fuldt ud legalt at omtale negativt og mindre pænt uden reelle argumenter.

Nu kunne man tro, hvis man tog de meget farvede briller på, at jeg var vild med DF.
Men der tager man fejl, selvom de ind imellem kommer med nogle guldkorn (det gør partierne: A, B, F,V, Y og Ø som jeg hellere ikke er medlem også), Dansk Folkeparti er lidt partiernes Ekstra Bladet med deres gamle slogan "tør hvor andre tier".

A og B hold, eller blot reaktionær - det er spørgsmålet sagde Kategorina.

Nu hvor der skal ryddes op på bloggen, så overvejer jeg også at rydde op i mine blogkategorier og i stedet samle dem i to.
Men men men... så kommer mit pleasergen ind forbi, for med disse to kategorier vil den ene for et favoritlignende stempel, mens den anden er de andre som jeg også læser, men ikke nødvendigvis som de første.

Er jeg et forfærdeligt menneske hvis jeg deler folk op, for har lært andre steder at A og B-hold ikke er noget positivt ladet og alle helst skal være på A-holdet, hvis man er bare en smule politisk korrekt.

Så skal jeg være i mit Rasmus-modsat lune (hvilket jeg er i tit) og være aldeles politisk ukorrekt og dele folk op i A og B, eller skal jeg være pisse reaktionær og have de nuværende kategorier i en mere støvsuget form?

Se det er det gyldne spørgsmål.

Når man lader to og to være fem

 Kilde: Urban 7. august 2009

I går i Urban var der en artikel om høje adgangskrav til diverse uddannelser, at snittet var faret i vejret siden sidste år.
Men det var så her journalisten måske skulle have researchet lidt på hvorfor snittet var lavere sidste år.
En del af det skyltes de nye krav til fag og niveauer på en lang række uddannelser, krav som havde været annonceret fra universiteterne siden sidste års studenter startede i gymnasiet.
Så sidste år var der en del nybagte studenter som skulle supplere fag/niveauer for at kunne søge ind på drømmestudiet, hvilket medførte at færre søgte ind og med færre ansøger, så var det en logisk konsekvens at snittet for den/de sidst optagne var lavere end normalt.
Så studier der normalt havde for mange ansøgere stod lige pludselig med tomme pladser/lavere spærregrænse og studenter, som under normale omstændigheder ikke ville være kommet ind kunne komme ind på drømmestudiet.

Hvilket i år har fået flere med et snit i samme ende som spærregrænsen sidste år, prøvede lykken i år samtidigt med at de som skulle opsupplere sidste år også har søgt og oven i hatten så er der dette års studenter, som kan gange deres snit med en faktor og dermed hæve snittet.
Hele denne cocktail har betydet at snittet er røget i vejret og flere er blevet afvist på prestigeuddannelserne.

Så hvis journalisten havde gjort sit arbejde rigtig godt, så havde vedkommende også kigget på snittene fra 2007 og sammenlignet med dem, de havde nok været bedre at sammenligne dette års snit med samt analyse over påvirkningen af nybagt-student-faktoren i forhold til tidligere.

Man kan altid diskutere om denne faktor er en god eller dårlig ting, men faktoren blev født mens vi forsat havde mange ufaglærte jobs, som nybagte studenter kunne udfører og derfor mindre incitament til at starte direkte på en videregående uddannelse.
Et politisk projekt som gav mening på daværende tidspunkt, men ingen kunne spå at der ville komme en nedtur hvor stor mangel på arbejdskraft ville blive til et stort tab af arbejdspladser (faglærte som ufaglærte).
Så denne faktor spår jeg en hurtig død, da den ikke længere giver mening, da der er et incitament til at starte lige efter studentereksamen for alle som ikke har et job på hånden, før de er blevet studenter.

Trykker du på den ""forkerte" knap?

Nordjyder giver ikke flaskepenge til nødhjælp

Undskyld mig, men der lugter lidt af grådighed dette her:
"Vi er selvfølgelig glade for alt, hvad vi får, men vil arbejde målrettet med at udbrede budskabet, så ALLE ved, hvordan de kan støtte med deres flaskepenge, siger Sander Schwartz fra Folkekirkens Nødhjælp."

Coopbutikkerne (incl Irma) indførte for nogle år siden en velgørenhedsknap på deres flaskeautomater, således at man fik muligheden for enten selv at indløse panten eller give pengene til velgørenhed.
Idéen fejler ingenting, for så kan folk vælge om de vil rende igennem butikken med en flaskebon der bliver mere og mere krøllet, inden de når frem til kassen eller man kan slippe for det bøvl og give lidt penge til velgørenhed.

Nu har man så undersøgt hvor der bliver trykket på knappen og hvem der har de mest skinnende glorier, men hov!
Nordjyderne skal da lige dunkes i hovedet, her donere kun 0,9 af kunderne deres pant til velgørenhed, sikke nogle egoister og kunderne i hovedstande topper listen med 1,8 der giver til velgørenhed og så er vi tilbage ved citatet fra før.

Det lugter temmelig meget af grådighed, for hvis 10% af kunderne donerede deres plaskepant, ville det hellere ikke være godt nok, og med garanti hellere ikke hvis 98% gjorde.

Min lyst til at støtte velgørenhed falder meget drastisk, når jeg læser/hører sådan en udtalelse.
Det er simpelthen usmageligt.

Skal din ven have en sundhedsmake-over?

Det var lige hvad der lød fra tv2 for et par minutter siden.

Praxis mangler åbenbart indhold, siden de beder seerne om at tippe deres venner og familie som spiser lidt for usundt/motionere for lidt osv.

Hvor ville jeg blive edderspændt rasende hvis nogle meldte mig til sådan et program, for det er utidig indblanden i andres måde at leve på.
Hvorfor er det blevet legalt at kommentere de som indtager et stykke chokoladekage fremfor en stængel blegselleri, eller ham/hende som ikke lige finder en løbetur i det grønne vildt ophidsende.

Hvis man mener nogle i ens omgangskreds lever lidt for uhensigtsmæssigt, så kommentere man det ikke, medmindre man bliver bedt om råd.

Men det skulle ikke undre mig at der findes folk derude, som vil melde deres omgangskreds til sådan et program, uden at offeret har ytret ønske om det på nogen måde.
Det er simpelthen usmageligt, sundhed er blevet et offentligt anliggende, det er nutidens gabestok.

Føj siger jeg simpelthen, føj!

En smule naivt?

Påskefrokoster her i landet er gerne lig med øl og snaps.

På bordet jeg sad ved, var der selvfølgelig også en snapseflaske og pludselig fanger mit øje noget nyt ved flasken, et piktogram af gravid kvinde med en streg over.

Det er næsten ikke til at gætte hvad det betyder, men så er det jeg tænker hvor naiv er man lige, når man trykker et piktogram af en gravid kvinde på en flaske snaps?
Er der virkelig nogle der er så naive, at de tror at det vil gøre den helt store forskel?

At kvinden som ikke mener at alkohol skader, ved synet af dette piktogram vil se lyset og tænke: "Guuuuud, er det virkelig rigtigt at jeg ikke må drikke alkohol, så må jeg jo hellere sætte glasset fra mig."



De fleste i dette land bør på et eller andet tidspunkt have hørt om sundhedsstyrelsens anbefalinger angående alkohol, og senest har de indledt en kampagne specifik rettet mod kvinder i den fødedygtige alder, som går rundt med babyprojektet i tankerne.

Dette piktogram er i mine øjne dybt latterligt og rykker næppe så meget som en millimeter ved folks holdning til alkohol.

Med gravide og alkohol er som gravide og tobak, man vil altid kunne finde mange som siger: Min mor/moster/faster/mormor/farmor nød alkohol/tobak og børnene tog ikke skade af det.


Men okay, jeg og min sidemand (kvinde) fik et billigt grin over piktogrammet på flasken.

Rebeller med skjorte og slips

I disse dage har SFU landsmøde, hvor de vel på lige fod med andre politiske ungdomsorganisationer diskuterer politik.
Deres landsmøde fik et par minutters kommentarer på Nyhederne, hvor det blandt andet blev nævnt at det var landets største ungdomspolitiske organisation - Tillykke må man vel sige.

Men så er det paradokset kommer, der var sgutte meget rebelsk socialist over de ung-"socialister" der blev ramt af en journalist med sin mikrofon.
Ingen af disse unge mennesker der var i tv, kommenterede negativt mod moderpartiets højredrejning (og hvem er det ellers der i seneste par år har hylet op om en højredrejning i dansk politik?? Bare en strøtanke).
En af pigerne der blev interviewet havde ikke nogen mening?!

Skræmmende, man siger ikke ja til at stå foran kamera og mikrofon og så ikke have nogen mening, det er jo ikke X-faktors 15. sec of fame!

Til at kommenterer på SFU's meget lidt rebelske unge, havde man en fra SUF og KU's Landsformand Rune Kristensen, som kom med det berømte Schlüterske citat fra 50'erne: "KU skal ikke være partiets dikkende lammehale."

Sagt på en anden måde, partiet skal ikke forvente at KU bare klapper i hænderne, når partiet udtaler sig.

Det er på sin vis meget komisk, at det er de "pæne "ungkonservative der tør råbe op imod moderpartiet, og de unge "socialister" nærmest agerer fanskare for Villy og partitoppen, fremfor at komme med socialistiske visioner.

Så meget for pæne slipsedrenge på overfladen, men som indholdsmæssigt har mere bid end en flok SFU'er.

Køn lig kvalifikation

Hvis der er noget jeg ikke forstår, så er det begrebet 'kønskvotering', hvor kandidaten til en given post er bedre til posten kun grundet sit køn og ofte er der er tale om kvindekønnet.

I Norge indførte man for et par år siden kønskvoteringer i bestyrelser, således at x % af bestyrelsens medlemmer skulle være en kvinde.
Hvilket ikke har været nogen ubetinget succes, da visse bestyrelser har måtte vælge en kvinde fremfor en mand, kun på grund af kønnet og ikke fordi vedkommende nødvendigvis har været den bedst egnede.

Her til morgen hører jeg så i radioavisen på P3, at Moderaterne i Sverige har indført kønskvotering til næste Riksdagsvalg, fordi kandidatfordelingen er skæv rent kønsmæssigt.
Ikke nok med det, så har de også indført erfaringskvotering, hvilket vil sige at x antal af deres kandidater må ikke have stillet op før/valgt før, husker ikke lige hvilken en af dem der er tale om, men det er i og for sig ligegyldigt.

Nu kommer det skræmmende så, Moderaterne er det konservative folkepartis søsterparti hinsidan.
Se det er skræmmende at et konservativt parti på papiret direkte går ind og udstikker sådanne retningslinker, at man skal opfylde visse mere overfladiske kriterier end kandidaternes substans.

Drude Dahlerup havde selvfølge en udtalelse om dette i radioavisen, og hun lød som en der ikke kunne få hænderne ned og mente at svenskerne igen er kommet langt foran os danskere!

Hvorfor er kønskvotering en positiv ting, hvorfor er kønnet i sig selv en kvalifikation?
Hvor fedt er det lige at blive valgt desideret pga ens køn og ikke for ens faglige eller politiske kvalifikationer?

Hvor ender det?
Når man så har opnået lighed via kønskvotering, hvad bliver det næste så?
Alderskvotering?
Uddannelseskvotering?

Mavesur gammel gimpe!

Det kunne godt være mig, den sidste torsdag i februar 2009.

Det startede i bussen ind mod Nørreport, hvor jeg var kommet på og havde sat mig på et ledigt sæde, på det inderste sæde så der kunne være plads til en mere.
Stoppet efter sætter en sig ved siden af mig.

Ved det efterfølgende stop, myldre det ind med mennesker, der iblandt to gamle herrer som nærmest i det øjeblik de træder ind højlydt brokker sig over de unge nu til dags over at de ikke rejser sig for de ældre mennesker, for de unge har simpelthen ingen respekt.
De forsætter samtalen med at den ene er lidt ældre end den anden og de bare må holde fast, nu når ingen vil rejse sig.

Hende ved siden af mig, må åbenbart have fået så dårlig samvittighed over det, at hun tilbyder sin plads og så diskuterer de to herrer om, hvem der skal ned at sidde.
Jeg er overbevist om at de fiskede efter at jeg også rejste mig op.

Men nej!
Normalt ville jeg rejse mig op, men når man starter med at brokke sig i det man træder ind af bussen og opfører sig ubehøvlet, så er jeg den der demonstrativt vælger at overhøre sådan en gang ævl.
For hvis man vil have respekt, så bør man også selv udvise respekt for andre, for det er en ting der i mine øjne går begge veje.

Inde på strøget svinger jeg forbi McD, og mens jeg sad der kom en tilsyneladende døv yngre mand ind, som ville sælge nogle papirlapper med noget tegnsprog på.
Han tiggede indirekte efter penge og igen blev jeg kold.
Han har været udenlandsk, for en dansk døv har nærmest alle muligheder for at få en uddannelse - hvor kun personens egen lyst kan bremse.
Fordi man er døv er man ikke udstødt af samfundet, så det billede den tigger gav udtryk for der, er et billede af en tigger som er sendt til landet for at hive nogle penge hjem.
De to andre borde gav penge til manden, og jeg gav intet.

Sådan noget tiggeri gør mig i dårligt humør, ikke fordi jeg har dårlig samvittighed, men fordi jeg er irriteret over at der kommer sådanne folk udefra kun med det ene formål at tigge penge.

Uh, det kan gøre mig mavesur!

Hver en kubikmeter skal udnyttes!

Nu er jeg efterhånden pænt træt af, at se på flyttekasser i sofaen og mellem sofa og sengen, tøj og køkkengrej som vælter rundt på de samme hylder i skabet og at kassen med hobbybøger/kogebøger er krøllet sammen indenunder sengen.

Så nu skal der presses endnu en reol ind på mine små 13kvm og hvor meget det er i kubikmeter, orker jeg ikke regne på lige nu, andet end der er 2,5m til loftet.

Og dog, lommeregneren blev fundet frem mens jeg lavede et hurtigt overslag i hovedet, hvor den menneskelige beregning kun var en kubikmeter for lav.
Men hva', en kubikmeter fra eller til, der skal altid være plads til et udsving på +/- 1 (valgfri enhed).

Så jeg har kig på et par reoler hos Ikea, det er prisen er den begrænsende faktor her (ja ja, frk. nærrigpind I know).
Så nu er spørgsmålet om reolen skal være omkring 175cm høj eller om den skal være 194cm høj.
Begge er med fem rum, den lave kan ifølge papirerne klare 20kg pr hylde og den lave kun 10kg pr hylde.

En af veninderne har tilbudt sin assistance til at slæbe den godt 20kg tunge pakke fra Ikea og hjem til mig.
Det er et vældig sødt tilbud, mon ikke det så ville være på sin plads at byde på varm kakao og kage for den tjeneste? (politisk ukorrekt)
Måske noget sundere? (politisk korrekt).

Men hvor glæder jeg mig til, at sofaen rent faktisk kan bruges som sofa, og ikke kun som opbevaring af flyttekasser.
At mit tøj ikke skal flette tråde med gaflernes tænder og knivenes skær og mine hobbyting er til at komme til igen.

Miljø og Europa Parlamentet

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Måske nærmere bureaukratiske og oldnordiske foranstaltninger der står i vejen.

Ja, jeg taler her om Europaparlamentet og dets flyttecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg, hvor man flytter bunker af papir, MEP'ere og ansatte til Strasbourg for et par dage hver måned.

Fordi man engang da ruder konge var knægt, besluttede at Frankrig også skulle have en luns af aftalen for fredes skyld.
Hvilket var fint nok, men i dag er det noget der koster knaster at flytte mennesker og papir på.
Der er pt. 785 MEP'ere, hertil bør der lægges en assistent til pr MEP'er, hver person kan fylde en plastikbakke med de papirer der skal bruges i de dage de befinder sig i det franske.

Alle disse papirer transporteres med lastbiler, menneskerne tager fly eller tog, mellem de to byer.

Økonomisk kan de fleste regne ud at det næppe kan være helt billigt, så for at undgå et økonomisk chok af rang, så har jeg ikke tjekket tallene.

Så til det miljømæssige spørgsmål og det som alle politikere taler om (fordi det er populært), nemlig CO2.
Noget de kærer politikere gerne vil have os almindelige dødelige til at nedsætte udledningen af og derfor har de formuleret målsætninger for hvad Europa skal gøre for klimaet.
Her ville det så være naturligt, at parlamentarikerne besluttede at parlamentet kun skulle befinde sig i Bruxelles.
Men det tør man ikke af hensyn til de franske protester der ville komme over handlingen, da der står nedfældet på papir at cirkusset skal befinde sig i Strasbourg 12 gange årligt.

De seneste par måneder, er parlamentarikerne sluppet for flytteriet, da taget i Strasbourg faldt ned og endda ned over det område hvor den største af de parlamentariske grupper har pladser i salen.

Men man kan kun undre sig over den politiske indstilling til de ting, de ønsker at befolkningen gør, hvilket er: Gør noget for klimaet, sænk jeres forbrug.
Men man gør ingen ting selv.
Hvilket ellers ville have både en økonomisk gevinst og en miljømæssig gevinst.
Det miljømæssige er ikke kun udledningen af CO2, men også alle de andre sjove ting af partiker og stoffer, ting der mediemæssigt ikke får samme bevågenhed.

Sukkerknald

I denne uge var jeg sammen med nogle politiske fæller en tur til Bruxelles, for at se lidt til det europæiske liv dernede set med politiske såvel som lobbyistiske briller, samt en god del belgisk øl.

Det sidste arrangement der var på programmet inden turen gik til lufthavnen var en tur på et bryggeri, som lavede øl via gamle principper og såkaldte rene varer, med en lettere øko-hippie-flipper-flower-power-politisk-korrekthed over det.
Fik vi fik en rundtur på bryggeriet, hvor der blevet slået på den renhed der var over netop deres øl og så at der ikke var tilsat sukker, efterfulgt af en moralsk prædiken om hvidt sukker, alkohol, samt alkohol og graviditet og ikke mindst de forfærdenlige ting der er tilsat konsumøl.

Det sidste, så vælger jeg det syn at kemikere skal også have noget at leve af, det samme gælder lægerne når folk er kommet til skade i en brandert og resten skal smide pengene efter konsumøllen, så de to første grupper har noget mønt på lommen at leve for - det er et stort kredsløb!

Guiden fik talt deres produkt op som værende helt vildt fantastisk, da vi så kom til det punkt hvor vi skulle smage på to af produkterne, så lod det til at der var en skuffelse at spore, for øllet var småsurt.
Der var vist flere af os, som kunne have brugt en sukkerknald eller mere i øllen.

På vej derfra sang en af mine rejsefæller et par strofer: "sugar sugar, oh honey honey", hvilket gav mig inspirationen til dette indlæg samt valg af sang.
For dele af sangen passer da ind: SUGAR!