Æhm.. Jeg vil ikke vide hvorfor!

Så vidt jeg har fanget så betyder sådan en forslagsboks de forslag der senest er blevet googlet udfra det pågældende startord og jeg kan ikke sige andet end OMG! But why!
Jeg skulle selv google noget så uskyldigt som: “Hvordan med wordpress og egen side”.
Så de der forslag – jeg ved nu ikke heeeelt hvor stor relevans de havde for min søgning.
Okay, det er et par uskyldige imellem, men resten inkl. de tragiske:
Igen OMG.

I øvrigt, så ved jeg godt hvad sommeren skal gå med: Få bloggen og domænet op at køre, skal muligvis have fat i en der er lidt mere skarp end jeg, bare som støttepædagog på sidelinjen der kan komme med et par tips og tricks.

Og ja, jeg er jobsøgende – det røber min linje vidst ;)

Et lettere ramponeret S-tog i Århus??

But why?

Så triller man ind på Århus Banegård og lige til venstre for mig fanger mit blik et lettere ramponeret S-tog, altså af den udformning der drøner rundt på skinnerne i Kjøwenhawnstrup og omegn.

Hvorfor har man transporteret det helt til Århus, hvorfor står det og blomstre her?
Det giver jo ingen mening.

Uhh... tænk hvis jeg kom til at lugte af mig!

Sådan synes nogle mennesker at tænke, for hvem kender ikke det at gå ned igennem Strøget (eller hvilken som helst gågade i lille Dannevang) og passere en person der er blevet overfaldet af en parfumeflaske, og man kan så dufte vedkommende mange meter efterfølgende.
Eller dem der træder ind i bussen/toget/lokalet og det første man registrerer er deres duft, ikke naturligt duft men parfumeduften.

Kvalmende.

Så kan man tale om at have brugt den samme duft for længe, når man ikke længere selv kan opfange hvor kraftigt man selv dufter - at duften er blevet til en lugt.

Sådan generelt har jeg lagt mærke til at det er lettere at finde et produkt indeholdende parfume i en eller anden afskygning, end at finde en uden, alt skal sovses til i parfume, ligefra rengøringsprodukter, personlig pleje, dullegrejet og i det der lille ekstra (duftlys og rumfriskere).

Så er det lige at jeg spørger hvorfor?

Hvorfor vælger man at sovse sig ind i så meget parfume, at man lugter af en hel parfumeforretning, det forstår jeg ikke og kommer næppe nogensinde til det.

But why?! Hvilket tøj kan man have uden på?

Okay! Denne BH forstår jeg simpelthen ikke, jeg troede kun det var i skålstørrelse faldskærm eller amme-BH’er der kunne ligne noget der er løgn og her serveres en BH til mindre bebarmede kvinder, der i mine øjne ligner en fusion mellem en amme-BH og en brynjemodel.

Meget lidt køn er den i hvertfald, for hvordan kan den bruges andet end under en højhalset bluse?

Morsomheder i vaskehuset.

Man skal nok have oplevet det, for at forstå det.
MEN, i vaskehuset står der både vaskemaskiner, centrifuger og tørretumbler.

Med andre ord tøjet skal centrifugeres inden det bliver hældt i vaskemaskinen (eller hængt op hvis det ikke tåler tørring i maskine), så valgmuligheden med skånsom centrufugering i forhold til normal centrifugering i maskinen, må næsten betyde drivvådt og dryppende tøj, fremfor kun drivvådt tøj.

Ting jeg er trætte af: Version 100212

• Apparatur der ikke virker optimalt når jeg skal bruge det, men fint når andre skal (it's doesn't like me at all!)
• Strømpebukser der vælger at løbe marathon når der er frost og sne udenfor, således at et toiletbesøg kan ende i der-røg-strømperne-og-der-er langt-hjem.
• Databehandling der med god sandsynlighed skal laves om (Yiiipeeee - NOT!)
• Fælleskøkken hvor nogle folk "glemmer" at rengøre bagerist og bageplade efter tilberedning af klistret mad.
  
• Politisk korrekthed og de rigtige meninger og holdninger.
• De mennesker her i området der vælger at bruge stierne mellem tændstikæskerne som hundetoilet, så kan efterladenskaberne rigtigt ligge der og trone oven på sneen.
• Talentshows i tv.
  

Boom boom boom

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man kan holde ud af høre musik, der er så høj at bassen kan mærkes i gulv og i møblerne.

Dette er en af de største ulemper ved at bo på et kollegium, at nogle mennesker har et meget stort behov for at høre musik på fulde drøn.
Hvordan kan man have så stort et ønske om at belaste hørelsen, hvilket man gør ved at høre høj musik

Jeg begriber det ikke.

Nogle lege er lige en tand for platte.

Lige nu spreder en ny leg sig på facebook, og jeg synes den er lige en tand for plat.

Det er en leg hvor man i sin statusopdatering skriver farven på den BH man har på lige pt. og kun det.

Den der har fundet på det, har åbenbart syntes det var thihi sjovt at man skal skrive farven og man må ikke fortælle det til fyrene, for de vil helt sikkert undre sig over at der står en farve i opdateringen eller mere sandsynligt, temmeligt ligeglad med hvad der står.

Jeg forstår den ikke, det er en af de helt klart ligegyldige i mine øjne.

Nooo! Shame on You H&M!

Blomstrede legging?!
But why?

Det næste bliver blomstrede canvassko og så er mit flashback til 91-93 da fuldstænd perfekt, på den ikke fede måde, eller også er det blot sammensætningen her der bringer de knap så heldige skolepigetøjminder frem.

Jeg har meget svært ved at se en styling med disse leggings, så de bliver fede og det skulle ikke undre mig, at jeg en dag støder ind i en teenagepige med mget lidt respekt for sig selv og sin påklædning, således at dette par leggings bliver anvendt som bukser.

Hvem er bedst til at pudse glorier?

S og SF er ved at puste sig op og har gang i den helt store valgmaskine, her op til det kommende valg.
Linjerne er udstukket fra landsplan og partisoldaterne på lokalt plan spytter det ud.

Igen og igen hører jeg om den forfærdelige regering og hvordan de udsulter de stakkels børn, for de går i for dårlige skoler eller får færre skoler at gå på osv osv.
Alt dette er VK-regeringens skyld, selvfølgelig er det, det!

Eller også glemmer man lige det der hedder lokal prioritering ude i kommunerne, som ikke alle er ledet af en V eller K borgmester, der sidder faktisk en hel del S-borgmestre rundt omkring og man kan ikke se på børneområdet om det er en fra rød eller blå stue der er høvding.

Hele problemet med nedslidte skoler, nedslidte materialer og skolelukninger er altid et emne, som gerne bliver gjort rosenrøde i valgkampe eller slet ikke nævnt, for så kan man jo ikke klantres for noget vel?

I København har man valgt at renovere rundt omkring på skolerne de seneste år, men det er ikke gået stille for sig, for samtidigt med har man plastret skilte op på de pågældende skoler om at her har man gjort .... ting - sådanne skilte er ikke gratis og de penge de har brugt her, kunne være anvendt mere fornuftigt, således at naboskolen måske også kunne få gjort noget.

Så er der de andre nedslidte ting, de var også nedslidte i 90'erne i min skoletid, jeg husker de mange indslag i medierne om for gamle Europakort og dette var helt op til en gang i 98-99!
Det var selvfølgelig den borgerlige regerings skyld, nå nej - Statsministeren hed dengang Poul Nyrup Rasmussen og ville nok blive ked af, at blive kaldt borgerlig.

Skolelukninger, dette sker ikke kun i kommuner med borgerlig borgmester, faktisk har jeg hørt mere følelsesbetonede holdninger til at bibeholde små (dyre) skoler i kommuner med en Venstreborgmester, end jeg har hørt fra en Socialdemokratisk borgmester.

Humlen ved nedlæggelse af små skoler, er den gamle sang om at lokalsamfundet dør ud hvis skolen lukkes!
Her kløer jeg mig lige en gang i håret og spørger: "Hvorfor er der så ikke sket en tilvækst af børnefamilier til jeres område, nu hvor der er en skole?"

Små skoler er selvsagt noget dyrere at have kørende, for der skal være x antal lærere og de skal undervise i de x antal obligatoriske fag.
Det er logik for perlehøns at en lærer er dyrere at have rendende et sted hvor klassestørrelsen i snit er 10 end et sted hvor den er 15.

Nu har jeg selv gået på en skole med få elever, godt nok en privatskole, men en skole med få elever.
Faktisk gik jeg selv i den største af klasserne og i en del år den eneste klasse, som ikke var sammenlagt med klassen over/under.
Vi var hele 11-12 stykker i min klasse og klasserne der havde næstflest var på 7-8 elever!
Jeg føler ikke at jeg har fået en bedre undervisning ved at vi var så få.

Hvorfor renoverer man så ikke bare skolerne, kan man spørge sig selv om.
Nu kommer det, som jeg mener er den politiske sandhed gældende for hele spektret (hvad enten man tilhører rød eller blå stue)!
Der er hverken stemmer eller prestige i at renovere et toilet, eller et klasseværelse eller hvad det nu er der skal bruges penge på.

Det er da klart sjovere at poste penge i noget kultur, eller ældre da disse har stemmeret.

Så når jeg læser om socialdemokrater der hyler op om den dumme regering, så fristes jeg til at stikke dem en flaske med brasso og en pudseklud, for de kan starte med egen glorie først og til SF'erne: Hvorfor bankede I ikke Nyrup og Co i hovedet i 90'erne?

Eller handler det hele i bund og grund om, at man ikke vil anerkende at der er tale om kommunal prioriteringssag?
Skal pengene gå til Kultur eller til børn?

Fordi det er økologisk er det ikke nødvendigvis bedre!

Økologi er old school, så der er ikke alle de faaaaaaaarlige kemikalier i.

Det er lidt sådan det bliver markedsført - mellem linjerne, og det er da i grunden også smukt nok.

Men der er visse steder hvor ting bliver markedsført med et økologimærkat i måsen, hvor det er komplet åndssvagt og forbrugervildledende!

Fordi: Økologi = sundt og godt for miljøet!

Jeg taler her om skønhedspleje og dullegrej, men nu er miljø også dig og mig som forbrugere, og er man en af de heldige der vandt i allergilotteriet (her har jeg heldigvis ikke vundet noget - endnu 7,9,13), så kan mødet med sådan et økomærket/naturmærket være en knap så positiv oplevelse.

For er man heldig, så der noget i som allergikeren ikke er så pokkers gode venner med, og så er det et fedt at det er naturvenligt, hvis forbrugeren får det dårligt af produktet.

Lige som neglelakke hellere ikke pokkers sunde, og jeg nægter at tro på at en neglelak kan gøres sund, selvom jeg er stødt ind i mærker der hævder at det er lykkes dem at fjerne de dårlige ting.
De har med garanti erstattet dem med andre dårlige ting.

Så brug de økologiske og naturlige skønhedsprodukter, fordi du kan lide dem og ikke fordi de har stemplet, så simpelt er det.

Ehm… Jeg vil ikke vide hvem der køber OG går i sådan et par sko!

Nogle gange er der bare ting, hvor det er meget nærliggende at få tanken: Hvad hulan tænkte designerne på?
Det var så den første tanke jeg fik da jeg så skoen herunder.

Seriøst, hvem vil købe og gå i sådan et par sko, udover damerne inde omkring Istedgade?
Det vælger jeg at kalde en kikser Bianco!

Billedkredit: Bianco footwear

.. og julen varer lige til påske...

Eller rettere, den starter allerede i slutningen af uge 42, i hvertfald i Aldi.
Her stødte jeg ind i de første julede ting: Glögg, chokoladejulemænd og andet juleindpakket slik, de er dog ikke første butik med jul jeg har set.
Forleden så jeg julepynt hos søstrene Grenes.

Så fra nu af begynder det at gå stærkt, og der går snart jul i det hele.

Hvad skal man mene?

Biografopførsel

Når man går i biografen så forventer man en vis opførsel, for det er ikke nogen helt billig fornøjelse sådan en biftur.
1. Man undlader at slukke sin mobiltelefon, og sms'er på livet løs for at udgå at der er alt for mørkt i biografsalen.

2.Når der sker noget morsomt i filmen, så griner man HØJLYDT, så de sproglige finurligheder der måtte blive sagt på skærmen på ingen måde kan høres og man overlader de andre i biografen til at måtte nøjes med de danske undertekster.

3.Endnu bedre, så griner man højlydt sådan cirka 90% af tiden også på tider hvor der ikke er oplagt at grine.

4. Nå ja, hvordan kunne jeg glemme det, selvfølgelig så sidder man og taler med sidemanden under filmen, som sad man hjemme i sin egen stue.

Eller også er dette ikke den gode biografopførsel.

Småkagemel?? Melblandingen alle har ventet på – eller?

Nogle gange undres jeg meget over de ting der står på hylderne.
Vi kender allerede tærtedejsblandingerne (nøj hvor er en mørdej svær at blande!), men galskaben stopper ikke her, nu kan man også få SMÅKAGEMEL - ehm... I don't get it??

Det er jo ikke ligefrem fordi man slipper for at tilsætte de andre ting til ens småkager, dem skal man forsat tilsætte.
Så hvorfor overhovedet betale overpris for et kilo “småkagemel”, når man kan få to kilo for 10kr.
Jeg turde ikke se hvad der var tilsat melet for at gøre det småkageegnet, i skræk for at se en hulens masse sjove ting.

Så nu hvor jeg har plapret løs om hvor let det er at lave en tærtedej og småkagedej, så vil jeg smide to sikre opskrifter.

Tærtedej
3 dl hvedemel
150g fedtstof
2 spsk vand

Bland tingene sammen, og smid det på køl, hvis dejen er for blød.
Herefter lægges dejen i formen, hvad enten den rulles ud eller “bankes” på plads i formen.
Husk at prikke dejen! og er kanten på dejen meget høj, så læg et stykke sølvpapir i formen som støtte til kanten hele vejen rundt.
Forbag dejen, i en ovn ved 200 grader celsius, indtil den virker bagt.
Hvis dejen ønskes brugt til en tærte med koldt fyld, så bag til den virker gennembagt.

Dette er basisdejen, jeg bager den dog på slump, så jeg har i dag noget mere vand og noget mindre fedtstof i, end hvad opskriften forskriver.

Småkager
300 g hvedemel
200 g smør
100 g sukker

Bland tingene sammen og tril dejen til en pølse og smid det på køl.
Når den er kold nok, skæres pølsen i skiver og nu kan den drysse med kanelsukker (evt. med en lille klat æblemos under) eller de kan bages med det samme og pyntes i bagt (afkølet) tilstand.
Kagerne sættes i en ovn på 200 grader celsius i ca. 5 min.

Så kan det ikke gøres lettere, mørdej er noget af det letteste at arbejde med.

Twitterepidemien - but why??

Der kan vel efterhånden betegnes som en epidemi, når twitterbølgen rammer som en kædereaktion.

Jeg har endnu ikke set lyset mht. twitter, for basalt set er det statusopdateringen fra facebook - bare uden facebook.
De fancy synkroniserer så deres twitterprofil med facebook og har de en blog, så bliver den smækket på her.

Jeg synes statusopdateringen på facebook er fin nok, for mine udgydelser kommer alligevel enten via et par stikord der, eller skulle jeg have lyst til at pensle det ud for resten af verden, så sker det her på siden.

Direkte personlige henvendelser sker via sms, msn eller mail - eller uh uh et telefonopkald eller samtale ansigt til ansigt.

Måske er jeg provokerende, men jeg har bare ikke set lyset endnu.

Mig og Anders eller er det ikke snarere: Jeg er Anders?

Nogle gange får jeg den tanke at mit navn må være Anders og jeg har adresse på Paradisæblevej i Andeby.
For nøj, hvor kan jeg rode mig ud i uheld, både de 99% selvforskyldte (der trigges af noget) og så de der 1% selvforskyldte ting (hvor jeg så trigger det).

Jeg får gerne prøvet alle systemets huller, fejler, mangler og hvad der ellers måtte være og når det ikke er systemet, så min egen tålmodighed samt stædighed der kommer på prøve.

Jeg har en fantastisk evne til at ryge ind i problemer på uddannelsesområdet, først skiftet fra et-faglig til to-faglig over to fakulteter og de problemer det har givet på studieplanen og senere eksamensbeviset, nå ja og denne del har jeg forsat bøvl med viser det sig.

Så er der dispensationsansøgninger til reeksamener, man skulle tro at har man prøvet det en gang, så kender man proceduren til næste gang.
Nej da, for skifter man uddannelsessted, mens man har sådan en ting ufrivilligt hængende over hovedet, så kokser det fuldstændigt for dem.
For så ved ingen hvordan de skal forholde sig til tingene!
Her planlægger jeg så at sende en mail til studieniveau, for det kan ske at man har større viden omkring tingene på dette niveau end højere oppe i systemet.

Så er der problemet når man søger om optagelse et andet sted på et skævt tidspunkt (læs senere end første semester), så går der også ged i den, svaret på sådan en sag, får man kun hvis man rykker for det temmelig mange gange og svaret kommer først, når der bliver ansat en ny sekretær på kontoret, som rydder op i indbakken af ansøgninger (tilsyneladende).

SU er et helt kapitel for sig, for det er en ting der søges lokalt!
Hvorfor??
Så melder man sig ud på en uddannelsesinstitution og bliver meldt ind på en anden tilsvarende, så skal man søge SU (og evt. lån) igen.
Nå ja og til denne lille historie hører der med, at tingene i dag skal foregå elektronisk og ikke med søde rare postmand Per.

Min tillid til dette system kan ligge på et meget lille niveau, efter misæren med en ansøgning, der blev afleveret personligt og derefter forsvandt.
Så efterfølgende er alt blevet sendt som anbefalet og derfor passer SU-styrelsens lille nummer mig ikke, for kan jeg være sikker på at den er havnet hos dem og ikke i en eller anden elektronisk skraldespand ved en fejl?

Med alle disse udfordringer jeg er stødt på igennem tiden, så kan jeg ikke lade være med at konkludere, at der er ansat alt for mange mennesker rundt omkring, som laver hver deres lille ting uden at have en bjælde idé om hvad der sker på nabokontoret, selvom det ville være meget meget nyttigt eller for den sags skyld folk der laver det samme eller blot noterede når et nyt problem er opstået (undskyld udfordring) og derefter løst.

Det er så bare hvad jeg har oplevet, og når jeg har talt med andre rundt omkring - så tyder alt på at det er et hverdagsfænomen at der er problemer, jeg kan nævne:
Eksamener der fra centralt hold er blevet påstået at personen har gået til (som man i virkeligheden ikke har), kandidatbeviser der først er kommet efter meget lang tid, folk der ikke har fået ph.d-beviser, rod i studieforløb, ikke registrerede eksamenstilmeldinger selvom folk har fulgt kurset osv. osv. osv.

Så er det bare tilbage at spørge: H-v-o-r-f-o-r ? ?

PS. SU-sagen vedkender jeg mig som den der har kvajet sig gevaldigt grundet en forglemmelse og så priser jeg mig lykkelig for at have en mikroskopisk opsparing, som kan betale huslejen indtil der står penge på kontoen igen.

En modeting jeg ikke forstår, jeg tænkter ROSS når jeg ser det.

Jeg skal ærligt indrømme at læderbukser ikke er noget jeg finder særligt smart. Jeg bliver mindet om afsnittet i venner hvor Ross' har købt sådan et par, hver eneste gang jeg ser et par læderbukser.