Viser opslag med etiketten vejret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vejret. Vis alle opslag

fredag den 21. maj 2010

Temperaturforskelle over korte afstande.

Temp forskelle Printscreen fra Tv2 kl.17.56.

10 graders forskel mellem Esbjerg og Århus, så ved man godt hvilken af disse to byer man helst vil befinde sig i.

Der skrives lidt om det her.

lørdag den 8. maj 2010

I just loooove my big scarf!

DSC04360

Hvad bilder vejret sig ind?
At regne når det at slæbe en paraply med, kun bidrager til ekstra ral der skal slæbes rundt på.
Heldigvis havde jeg mit tørklæde på mig, det kunne redde mit hår fra at klaske alt for meget sammen klokken kvart i kvalme ude i regnen.

De der blåhårede gamle damer er nu ikke så dumme igen, når de hiver sådan en plastikhætte frem til at beskytte deres nysatte hår, når det drypper ned, eller er der bare lidt Ulla Terkelsen over det?

DSC04362

Så et par små fine sko på fødderne, de redddede mig fra en mindre tøjkrise, eftersom lærredsko som mine Vagabondsko ikke helt går i spænd med pencilskirt.

tirsdag den 20. april 2010

Så er det helt sikkert forår!

DSC04286De første spæde skud på en syrenbusk ved
Universitetsparken/Nørre Allé.

DSC04294(Dyre) danske tomater og agurk(er) – Mmm…

Nå ja, så er der også duften af den første omgang nyslået græs og det uforudsigelige vejr, hvor der sagtens kan komme sne og frost selvom kalenderen siger vi nærmer os slutningen af april.

lørdag den 23. januar 2010

De kolde fødders job

Puha, hvor jeg dog føler for postbuddene i øjeblikket og jeg husker selv hvordan det var at rende rundt som Bambi på glatis.

Hvilket jeg var så heldig at opleve da jeg var i "træning" som postbud i januar 2004, hvor der var faldet et fint hvidt lag hen over Odense, med glat fører til følge og husker især hvordan jeg nærmest måtte krabbe mig afsted henover Hunderupkvarterets glatte fortorv, ikke fordi beboerne ikke ryddede fortorvene, men fordi disse fliser kun er sikre på varme og tørre dage.

Jeg nåede at tage turen på røven et par gange i det glatte vejr, heldigvis kun med blå mærker og kolde lemmer til følge.

Men jeg er alligevel overrasket over hvor mange der er kommet tilskade i dette vejr i følge denne artikel.
Især vedkommende der er kommet så galt afsted at ryggen er brækket, har jeg ondt af.

Nok skal folk rydde fortorv og indkørsler for posten, men visse steder kan det bedre betale sig at lade være, af hensyn til fodfæstet.
Da min erfaring på området er at man faktisk står bedre fast på et ikke ryddet underlag, end på et ryddet og gruset/saltet underlag som postbud med kolde fødder, for de kolde fødder kan ofte ikke mærke hvor der er glat før benene er væk under en.

onsdag den 4. november 2009

Et tegn på at her er meget koldt.

... katten er rykket fra kurven i vindueskarmen, til indkøbskurven ved radiatoren...

Desværre er det ikke muligt at regulere på varmen selv, den er styret centralt fra.
Så der kommer først mere varme på, når temperaturen ryger under nul udenfor.

onsdag den 22. juli 2009

BZ Else

*pust*
*puuuust*
*smak*
*smak*
*puuuuust*

*skumle*
*skumle*
*puuuuust*

Forbistrede tordenfluer

*puuuuuuuuuuuust*
*skumle*


"Kære Thor.
Jeg ville blive mægtig glad hvis du ville svinge din hammer bare en lille smule, for jeg kunne godt bruge et kæmpe tordenskrald lige nu, da jeg blevet besat af tordenfluer, hvilket mildt sagt er irriterende.

Med Venlig Hilsen den tordenfluebesatte"


*puuuuuuuuuuuust*
*puuust*

mandag den 15. juni 2009

Når det regner får man fregner

... nej man får våde tæer.


Vandet når normalt ikke op over dette trin og det var kun knap to centimeter fra at nå kanten på det næste.