Efterlysning af lidt ultraviolet stråling.

Nogen der ude som tilfældigvis har 11 UV-C lamper liggende i skuffen, for jeg kunne godt bruge dem.

Kørte forsøg i dag og der skete mildest talt ikke en dyt, hvilket der bør når man fotolyserer (leger med UV-stråling).
Men der skete ikke en dyt, da kun to ud af de fire lamper sluttet til det pågældende system virkede, ergo jeg ville lige tjekke samtlige 16 lamper og resultatet var nedslående.
fem der virker, syv flimerende som lysstofrør nu går når de går døde og fire som var fuldkommen ude af funktion.

Så nu mangler jeg 11 UV-C lamper, som sagt når et problem løses opstår der et nyt.

Stor utilfredshed med tøjskabet!

Jeg kan godt mærke at indholdet i mit klædeskab ikke længere er mig, for jeg har kun lyst til at tage billeder af mine outfits nogle ganske få dag.
Det er vist det man kalder vink med en vognstang!

Jeg klart til det mere klassiske i en eller anden variant, hvilket jeg kan se på de billeder jeg har hentet fra style.com.

Skulle jeg iføre mig bukser, hvadenten det er businesslooket eller mere casual med jeans, så er følgende outfits noget jeg godt kunne bruge som udgangspunkt, hvis jeg havde pengene til at finde noget ligende i highstreetbutikkerne.

 Zac Posen FW09

3.1 Phillip Lim FW09

 Marc Jacobs FW09

Jeg er helt vild med sættet fra Zac Posen, det er super klassisk og alligevel ikke, hvis man ser nærmere på detaljerne på ærmerne.
Jeg er fan af fittet tøj og knap så pjattet med hele boyfriendshypen, for God sake I’m a woman!

Hr. Lims sæt er også lækkert, dog med en lidt mere fittet blazer ville det være perfekt – det ligner noget jeg har set i H&M.

Så er der MJ’s kombo af cardi og bukser med pressefolder (bukserne har jeg i en jeansvariant, men de kan ikke lukkes pt *ahem*), men jeg ved ikke lige hvad der sker for modellens frisure?
Dette sæt kunne jeg sagtens anvende i lab i modsætning til de to ovenstående sæt.

Får helt lyst til at hoppe i et par bukser igen, efter at have forsaget dem i et års tid og kun brugt det af nød.

Billedkredit: style.com

En lang politiker har sagt farvel

I nat døde Sven Auken 66 år gammel, hvilket er ingen alder i dagens Danmark.
Jeg har meget sjældent været enig med manden, ofte har jeg faktisk kaldt ham for Sven Afgift, de der kan huske 90'erne vil vide hvad jeg mener.
Vi fik i hans ministertid som Miljø og Energiminister en del afgifter på div. miljøfronten og til det kan man mene om det er godt eller skidt, men det blev indført.
Jeg husker ham også for kampen mod EU og de skrappere regler man havde i Danmark i forhold til EU.

Men det jeg husker ham allerbedst for, er faktisk folketingsvalget i 1990 hvor ham kom op af den berømte trappe på Christiansborg med sin datter ved hånden.
Hvorfor dette billede står så tydeligt for mig, skal jeg ikke kunne forklare.
Men det var nok det med at hans datter gik med op af trappen til gribbene med dere mikrofoner og kameraer.

Det med den politiske nysgerrighed har tydeligvis været der tidligt, for jeg har ikke været mere end otte år i 1990.

På opdagelse

I dag havde jeg en aftale på studenterrådgivningen og tog derfor tidligt hjemmefra, i tilfælde af at der skulle gå elmer i et eller andet med S-toget, sådan noget sker jo gerne når man er sent på den.
Så klokken var halv ti og dermed havde jeg en halv time der skulle fordrives med et eller andet, så jeg valgte at gå på opdagelse.
Bare sådan en lille bitte en af slagsen, så jeg fulgte strædet ned til en større vej, som viste sig at være rådhusstrædet, hvor jeg valgte at svinge til venstre ned mod kanalen.
Her mødte jeg næsten nede ved kanalen på højre hånd det albanske flag og dermed abassaden, ved kanalen fulgte jeg vejen venstre rundt og kort efter blafrede det georgiske flag ud fra muren af og dermed endnu en abassadebygning.
Lige inden næste sving om hjørnet mødte jeg et syn, hvor jeg tabte underkæben.
For der lå intet mindre end kulturministeriet i en bygning med en ydermur som på mange knaldhytter på landet ville blive solgt med ordlyden: "Håndværkertilbud"
Jeg blev mildest talt overrasket over hvor grim en ydermur der er ved kulturministeriet, den mur tror jeg næppe vil få positive anmærkninger ved et energitjek.
Jeg kender udemærket: Det er ikke det yder der tæller men det indvendige, men vi taler om kulturministeriet, man kunne vel godt bruge lidt af kulturmidlerne på at gøre noget ved ministeriebygningen.

Modemaskinen er i byen

Det er svært at overse at det halvårlige moderæs rammer København, samtlige tøjbutikker med respekt for sig selv er klistret til med streamers, Ilum har i samarbejde med Elle iklædt mannequiner med hovedtendenserne for den kommende sæson.
Flere butikker reklamere med ekstraordinært åbent på div. tidspunkter i denne uge og en kæmpe tv-skærm er sat op lige bag ved storkespringvandet, så Christiansborg gemmes bag dette, når man kommer fra Købmagergade af.

Det bliver spændende at se hvad de danske designere og mærker vil iklæde os til næste forår og sommer.

Hvor skal man sætte grænsen?

Lægevidenskaben i dag noget andet end det var for bare 30 år siden, for omkring 30 år siden fik man udviklet en reagensglasteknikken og de første reagensglas begyndte at se verdens lys.
Samtidigt er der sket stor udvikling på området omhandlende det ufødte barn, tidligere var der et gab mellem en senabort og en for tidligfødt.
I dag er denne grænse næsten udvisket, i det man i Sverige forsøger at redde fostre i 22. graviditetsuge, hvor man tidligere anså dette for værende en senabort, et foster som kvinden på den ene eller anden måde ikke kunne holde på.
Man ved at dissen meget små væsner er utroligt skrøbelige, de er langt fra "færdigbagte" og trækker kun vejret ved en maskine, de medicineres med det ene og det andet, for at hjælpe dem med at blive færdigudviklet.
Samtidigt er der risiko for at de ikke klarer den netop fordi de ikke er modne nok til at komme ud fra moders mave.
Ydermere er der stor risiko for skader af den ene eller anden art på hjernen.

Med alle disse teknikker og denne videnskab, så kan man stille sig spørgsmålet hvor langt skal man gå?
Hvornår skal man være kold og kynisk og sige: "Det er naturens gang"?

Denne hjælp til meget for tidligt fødte er som et spil russisk roulette, hvor kuglen i dette tilfælde er det barn der overlever uden nogen mén, skal man hjælpe fordi man kan eller kan man tillade sig at stille sig mere kynisk?

Det er et følelsesladet spørgsmål, da der ikke findes noget korrekt svar - det afhænger helt af den enkeltes mavefølelses omkring problemstillingen.

F**king speciale!

Der er kun problemer med det skidt, for lige så snart et problem er løst kommer et nyt til og sådan forsætter det hele tiden.
Det er enormt frustrerende ikke at kunne komme til at opsamle nogle resultater.
Det er på sådanne tidspunkter et teoretisk speciale ville være mere interessant (noget om græsset er grønnere på den anden side).

Jeg vil gerne have nogle data til at analysere og sidde at gå til i kedsomhed over at behandler i exel.

Jeg gider bare ikke tommelfingertrilleri!

De små kasser og ja det er mandag igen.

Så er det mandag igen og denne uges sang, er en genfunden sang for mit vedkommende.
I gymnasiet har vi sunget denne sang en enkelt gang eller to og siden har jeg glemt alt om noderne og kunne kun huske teksten.

Så lørdag aften da jeg sidder og stener Zulu's serieaften starter jinglen til serien weeds og lige pludselig tænkte jeg: HEY! Det er jo den og så måtte youtube i gang for at redde mig.

Så her er den:
Little Boxes med Peter Seeger.

Seneste køb

To pins blev det til, den ene en almindelig c-nål, mens den anden støtter de danske udsendte soldater.

Desuden har jeg en ting for pins.

Ville jeg købe den når prøven er tom?

I sidste nummer af Elle fulgte der en prøve med, på en håndcreme fra Dr.Hauschka, hvilket skulle være et sundt mærke - alt er selvfølgelig relativt, da der er kemi i.
Cremen ligger i mit penalhus og dermed med mig på uni, hvor luften er hård mod mine hænder i laboratoriet pga. ventilationssystemet. Så det har været let at komme til at bruge. Cremen er sådan set fin nok og tørrer rimelig hurtigt ind, men så er der lige duften!
For cremen er stækt parfumeret og fordi den er så parfumeret hænger duften ved temmelig længe, hvilket jeg ikke er særlig vild med.

Skal jeg komme med en konklusion, så er den ganske god men til den pris gør den ikke noget ekstra i forhold til den noget billigere håndcreme fra Matas, som oven i købet er langt svagere parfumeret.

Så nej, jeg holder mig til min lanolincreme fra Matas stribede serie, selvom Matascremen er en smule mere fed i det.