mandag den 8. februar 2010

Så er det tid til at slå hjernen fra...

...for der kommer Paradise Hotel på tv3 nu.

Nu nærmer tiden sig - bevismaterialet

Ja, billederne er små - så klik en gang på billederne, det er i detaljen bevismaterialet gemmer sig.

Så nu er jeg kommet så langt i specialeprocessen, at jeg kan påbegynde at skrive selve specialerapporten og ikke kun brainstorme på hvad der kunne være vigtigt at få med.

Billede - speciale - gisp

Af bitter erfaring fra mit politisk organisatoriske arbejde, har jeg lært at nye udgaver af samme dokument skal kunne spottes allerede i navnet.

billede - speciale - et par timer senere

Et par timer senere er jeg kommet så langt at der er kommet både hoved og underoverskrifter/afsnit.
Samtidigt har jeg været forbi et klogt hovede her på gangen, som mere eller mindre bekræftede, at de tanker jeg havde gjort omkring emnerne der skal behandles i rapporten, ikke var helt skæve.
Hvilket er fantastisk, så er jeg kommet det skridt længere, dog mangler jeg en hulens masse bagggrundssøgning på “min” gas, så jeg skal i gang med at søge efter tidligere artikler om denne gas, for de to artikler jeg har nu er ikke rigtig nok som kildemateriale.

Det er lidt sjovt, jeg har lettere ved at forfatte blogindlæg end at skrive specialerapport – jeg tror at jeg vælger at konkludere at jeg er fuldkommen normal på det område.

Hørt i toget: Snobben

"Ej håndværker er ikke en uddannelse man vælger, det er en nødløsning. Det er for de dumme der ikke kan klare en boglig uddannelse."
Det kan man kalde klar tale, det var dog ikke de eneste guldkorn dette pigebarn underholdte med, for hun ytrede også at hun havde så meget mere livserfaring end sin to år yngre søster.
Hvor til kammeraten mente at livserfaring fik det til at lyde, som om hun var 10 år ældre og ikke kun to år ældre end søsteren.

Jeg takker dette tøsepigebarn for underholdningen i toget her til morgen, uddannelsessnobber som hende er uden for pædagogisk rækkevidde.

søndag den 7. februar 2010

I kirsebærets tegn

 

DSC03934

De er fine, men jeg købte dem ikke og alligevel fik jeg kirsebær lørdag.
Kirsebær som i kirsebærvin, hvilket passede fint ind i middagens tema 80’er suppe-steg-is, hvor det eneste der nok kunne havde fundet vej til bordet i 80’erne var isbomben, altså udover kirsebærvinen.
En rigtig hyggelig aften, det var hvad det var.

torsdag den 4. februar 2010

Nemesis for åben skærm

De sidste par uger har jeg her om torsdagen fulgt med i "Running in heels", som handler om tre praktikanter på Marie Claire.

Den ene af pigerne har haft de helt store rundsave på albuerne, for hver gang en af de andre to piger fik lov til at lave noget/deltage i noget, så har hun været misundelig over at den anden fik tjansen og flere af gangene har hun gjort hvad hun kunne for at være med til den pågældende ting.

Til evalueringen bliver de tre piger evalueret og det går ikke bedre end at, den ene af dem får et job som skribent, den anden får tilbuddet om at kontakte bladet igen, når hun har fået sit eksamensbevis, for en job i PR-afdelingen og hende med rundsavene på albuerne fik absolut intet, så meget for rundsave på albuerne, og trampen på de andre.

Jeg kunne ikke lade være med at fryde mig, for dette var beviset for at rundsave på albuerne ikke altid er et positivt træk, det handler om at vide hvornår de skal i brug og hvornår de skal gemmes væk.

onsdag den 3. februar 2010

Snip snip snip og væk var hestehalen (billedoverload)

Dette her er kort hår med muligheder, da frisuren er rimelig asymmetrisk, med mere kort hår ved den ene tinding og noget længere ved den anden og midt imellem er håret hellere ikke ens i længden.
Den ene side er lidt kortere foran øret end den anden og nakken er kort.
Billederne her viser frisørstylingen, men jeg også mulighed for en styling med 60’er vibes ved blot at vende sideskilningen.

Jeg er rigtig glad for håret og var det fra allerførste blik i spejlet hos frisøren, for jeg kunne ikke lade være med at smile stort, så glad var jeg for at slippe af med det lange hår.

DSC03915

DSC03906 DSC03921

 

 

 

 

 

DSC03922

Jeg overvejer nu om jeg skulle finde noget blond hjemmefarve og smide det i håret, da jeg opdagede at håret langs hårgrænsen i panden forsat er meget lysblond nærmest hvidlig (og ja det er naturligt – har været meget meget lyshåret som barn).
… og ja, håret ser nok en kende fedtet ud takket været hårsnasket frisøret hældte i.

Frisøren ( elev) lod til at være meget glad for at hun havde frie hænder indenfor den frisureidé jeg ønskede, for det er åbenbart ikke sket så tit for hende (endnu) og jeg synes det er fedt at være med til at give sådan en lidt friere hænder, for håret vokser jo alligevel ud igen.

tirsdag den 2. februar 2010

Arrrg.... Det kan ikke passe at det er smidt ud!!

Arrg... Jeg skal som tidligere skrevet til frisøren i morgen, så jeg har ledt efter det frisuretillæg hvor frisuren jeg gerne vil have noget der ligner (igen) er afbilledet rigtig godt, men det frisuretillæg er ikke at finde og det gælder for den skyld også de andre frisuretillæg jeg havde.

Så nu ender det med at jeg kommer til at medbringe to scrapbookark og min stylebook, for at kunne vise frisøren hvad jeg gerne vil have.

Helt klart ulempen ved ikke bare at skulle have klippet af i længden på almindelig vis, så nu håber jeg at frisøren er med på hvad jeg vil.

I denne søgen opdager jeg at de to sider i min stylebook, som jeg har med kortere frisurer, der har flere af modellerne samme ansigtsform som jeg selv.
Lidt pudsigt, når de billeder jeg ellers finder af kendisser med samme ansigtsform som jeg, har laaaangt hår - sådan en længde hår jeg kun ville kunne få ved påsathår.

Høstakken og saksen

Nu orker jeg det ikke længere, når balsam er en nødvendighed for at jeg kan frisere håret, så ved jeg det er på tiden at blive klippet.
Så onsdag ryger hestehalen, for at ændre hårets status fra høstak til medgørlig og jo jeg mener det seriøst, hestehalen ryger som i håret bliver kort at hårelastik bliver overflødig.

Så nu skal jeg lige have kigget i mine fotoalbum, for at finde et billede af hvordan mit hår sådan cirka skal se ud, så frisøren har noget at arbejde ud fra.

Uhh... Jeg glæder mig allerede.

mandag den 1. februar 2010

Jeg ved godt at der er trængsel på hylden, men…

... jeg lod mig friste af bogtilbudsstanden, så jeg kom hjem med denne bog:

DSC03904

Bogen eller rettere forfatteren har jeg fået anbefalet af en af pigerne på kontoret, så nu håber jeg at bogen er god.

Speciale sucks!

Nu har jeg så ramt det døde punkt i specialetiden, det tidspunkt hvor over halvdelen af tiden er gået og der så opstår noget hvor man finder ud af at man kunne have lavet tingene på en anden måde og allerede behandlet data skal behandles igen på en anden måde.

Dette er ulempen ved at rode med forskning på et nyt forsøg, for nye måder at optimere processen dukker hele tiden op.

Men det hele er ikke kun eddike, der er også lidt sukker at drysse ud over denne udvikling.

For hvis jeg skulle løbe tør for tid, så er det i orden at misse det sidste eksperiment, da det ikke er nært beslægtede med de to andre forsøg, der udover har jeg fået grønt lys til at skrive opgaven på dansk og ikke på engelsk, da mit engelske på formulerende plan på ingen måde svarer til engelsk på det plan hvor jeg kan høre/læse det og forstå det.

Så nu er det blot at gå i gang med arbejdet endnu en gang.