At slå tiden ihjel i toget

Når jeg alligevel ikke har andet at foretage mig i toget, så kan jeg lige så godt udnytte tiden til at læse lidt op på forvaltningsret.

Nu jeg alligevel er ved emnet "tog", så er mit favoritsted at sidde i toget, rent faktisk mellemgangen, på de sæder der er der.

For der er sjovt nok mere stille der end i selve vognene.

Det er muligvis lidt køligere, men mere stille og derfor perfekt sted at læse.

Computerdoktoren

Min elskede staionære pc med billedrørsskærm (billedrør ved man hvad er!) er ved at blive tjekket igennem inden den flytter landsdel med mig.
Så nu er den blevet udstyret med "ny" blæser, hvor der ikke er knækkede vinger.
Den er nærmest blevet lydløs, hvilket jeg næsten ikke kan huske hvornår den sidst var det.
Samtidigt har den fået noget der minder om næsten 400% flere RAM, fra cirkus 250 MB Ram i hukommelse til lige godt 1GB i hukommelse.
Det er noget der vil kunne mærkes.

Samtidigt er der fjernet temp-filer og andre irriterende småskrammel filer, sådan noget som er hobet sig op og ikke har kunne klares på et par timer med diskoprydning.
Der har været noget nær 2GB af sådanne overflødige filer, det er altså mange!

Det er rart af computeren bliver renset for alt dette skidteras og en frisk computer står tilbage.

Lemminger er der nok af.

Så fandt jeg en mini hat til en overkommelig pris - mor gav (ellers 20 kr).
Hatten er fundet i SuperBedst af alle steder.

Når albuen kysser asfalten

Jeg kunne ikke forstå at min albue ikke var lilla-blå-rød spættet efter styrtet.

Det var den skam, jeg kunne bare ikke se det før armen kunne løftes og drejes og se venligst bort fra bingovingerne, har ikke lige et billedbehandlingsprogram ved hånden.
Mærket befinder sig på undersiden og er den farvelade som jeg forventede, det ligner de mærker jeg i min teenage tid fik efter sammenstød med min knallert, eller røvturene ned af forældrenes stejle trappe.
Rettere, de mærker var faktisk værre at se på.

Det er ikke sådan at være en klumpedumpeklovn.

Fusk og svindel!

Når man får mandlen ved fusk og svindel. Den eneste der ikke snød var vedkommende som fik mandlen - altså mig. Mandlen var plantet i min portion og jeg gjorde mig umage for at skjule den pokkers mandel og så var resultatet givet på forhånd! Fuskere!

At leve i nuet.

I dag i kirken til julegudstjenesten, så kom præsten ind på emnet eventyr i dagens prædiken.
For eventyr er ikke en sandfærdig historie, men de pointer der fremkommer i eventyr kan man sagtens anvende i virkeligheden alligevel.
Præsten nævte kort eventyret om grantræet (af HCA).
Grantræet blev ved at have tanker om hvad det kunne ønske sig og hvad det gerne ville opnå, fremfor at leve i nuet og nyde hvert øjeblik, i stedet stræbte det efter et eller andet.
Noget som det ikke kom til at opnå, istedet endte det som pindebrænde i kaminen.

Selvom jeg har læst grantræet flere gange, så har denne åbenlyse pointe ikke kommet frem til mig.

For det er jo rigtig nok, vi som mennesker er overordnet set dårlige til at leve i nuet, i stedet drømmer vi om det som kan ske i morgen eller i næste måned, eller noget som vi ikke har kendskab til sker.

Et af de tidspunkter hvor de fleste af os befinder os og lever i nuet er netop i julen, hvor tiden helst ikke skal gå for stærkt.

Lad os beholde denne følelse de resterende 364 dage i året og ikke kun den ene dag.
Lad os nyde det øjeblik som er her og nu også selvom det måtte været et dårligt øjeblik, hvis vi også tager de dårlige øjeblikke til os, så kunne det være vi kunne tage ved lære af dem og ikke gentage den pågældende "succes".

24. december: Nu har vi atter jul igen...

Så er vi nået frem til dagen, som mange har stresset sig selv op til.
I aften skal går mange til det store julebord med alle de traditioner som hver familie har.
Der skal fortæres fugl og steg i uhyggeligt store mængder, og det skylles ned med kartofler i forskellige forklædninger og andet julet.
De fleste vælger sikkert også at slutte måltidet af med ris kogt i mælk og vendt i opblæst fløde.

Det er så i aften man kan samle alle de forskellige indslag der har været i denne måned på bloggen.
lige fra kanelen, vaniljen, alkoholen, panodilen og kolosterolen.

Husk på det er ikke hvad man spiser mellem jul og nytår der er problemet, men hvad man spiser mellem nytår og jul.

Glædelig jul til alle der måtte læse med her.

23. December: På falderebet...

Her skulle have været et naturvidenskabeligt indlæg i julekalenderen. Men en tur til lægen og derefter en tur forbi røntgenafdelingen åd af tiden. Der var heldigvis intet galt, "kun" et indvendigt blåt mærke. Men jeg fik da afprøvet noget stråling i praksis. Bare kald mig forsøgskanin.

22. december: Når du ser et stjerneskud..

Nu er det mandag og så er en kombination oplagt.

En af de sange som jeg forbinder med jul er denne og ja, sangen er den fra overskriften af.
Der er desværre ingen billeder til, men en god sang bør også nydes uden visuelle effekter.



For at få den daglige dosis julekemi og for at blive i genren.
Mange har vel i folkeskolen prøvet at kaste jernstøv hen over en bunsenbrænder, for at se hvad der skete ved det.
Når man så hvad der skete, så gik det op for en at man lige havde lavet en stjernekaster.

Og så har man lavet sit eget lille fine stjerneskud.

Man har et standpunkt til man tager et nyt...

Da jeg startede denne blog op, lovede jeg mig selv højt og helligt at denne ikke skulle indeholde politiske bøvser og forbindelser.

En af de ting jeg ikke burde have lovet mig selv, for det er som et rigtigt nytårsforsæt!
- Ikke til at overholde i længden.

Det tog mig trods alt et halvt års tid at falde i, meget længe at holde et løfte af den art.

Jeg har tilføjet et par småpolitiske blogge i dag, skrevet af nogle ganske søde og rare mennesker.

Nu jeg er inde på den politiske bane, så har jeg præsteret et par gange at trække min egentlige holdning ud i ekstremerne, når jeg egentlig ikke har gidet at tale om politik (ofte har alkohol været inde over).
Sjovt nok så har modparten fået sådan en sjov kulør i hovedet, fordi jeg stædigt har holdt fast i min "holdning".
Ovenstående er yndlingsfinten, selvom den er lidt ondskabsfuld, eller hvis jeg virkelig ikke har orket en diskussion, så er der lydt et: "Vi bliver jo alligevel ikke enige, så skal vi ikke drikke en øl i stedet?" efterfulgt af et venligt, bestemt og sigende smil.

Det lettede...