mandag den 31. maj 2010

Samfundslede?

Ja, det spørger jeg mig selv om for tiden.
Lad det være sagt med det samme, jeg ser yderst sjældent en nyhedsudsendelse i tv i dag, jeg kan snildt nøjes med de nyheder P3 bringer mig om morgenen.
Hvilket egentlig er utrolig, idet jeg for bare et par år siden, skulle have mit daglige "nyhedsfix", enten fra den ene eller den anden public servicekanal, fordi jeg måtte vide hvad der skete.

Jeg ved ikke hvad der skete, hvad der er årsagen til at jeg i dag sagtens kan nøjes med lidt nyhedslæsning på nettet hist og pist.

En af årsagerne kunne være et eksempel i stil med dette:

DSC04423Spisesedlen for EB lørdag d. 29. maj 2010 

BT’s spiseseddel var ikke meget bedre, her var det (for 117. gang indenfor den seneste måned) Henriette Kjær der blev klasket op pga. den efterhånden oldgamle sag om gæld og hendes mand.

Så er det jeg spørger: Er der vitterligt ikke andre ting man kan klaske op på spisesedlerne ?
For at blive i samme genre så mindes jeg ligeledes sidste år, da en af mine politiske bekendte havnede på forsiden af flertallet af aviserne pga. hendes kærlighedsliv med en kollega fra andet parti.

Hvorfor kan sådanne ligegyldige historier have så meget kød på, at det er forsidemateriale?

Hvis det ikke er politikeres private vasketøj, samt gøren og laden der smækkes på spisesedler og forsider, så finder man navlepillende enkeltsager som man så jagter ordførere og Ministre med inde på Borgen, fordi det er jo også forfærdentligt synd for Maren i Kæret at hun ikke kan få det og det.
Hvorefter politikerne falder over hinanden for at gøre noget for stakkels Maren i Kæret.

Mens der kun sjældent kommer historier frem med reelle problemer, hvor sikkerhedsnettet i Danmark har kæmpe huller og lader borgere falde igennem, enten fordi de ikke har overskud til at råbe op eller fordi de instanser der skulle sikre, at de ikke kom så langt ud har fejlet.
Lige så sjældent ser vi de historier der kan betegnes som solstråler, hvor en svær situation er vundet på egen hånd.
Det vi reelt mangler et kritisk blik på, er vores velfærdssamfund som i mine øjne de sidste 50 år, har udviklet sig til et velfærdsmonster.
Vi har en stort uigennemsigtigt offentligt system, som ikke fungerer efter hensigtet, for de svageste falder forsat igennem og med svageste taler jeg ikke om Maren i Kæret, der ifølge hende selv har det i og åh så hårdt.
Nej, jeg taler om dem der ikke har overskud til at råbe op, eller de som pludselig har brug for en hjælpende hånd til at rejse sig op igen.
Dem er folk sgu ligeglade med, for de kan få lov at sejle deres egen sø.
Nogle af disse formår dog at have et overskud til at komme op igen selv, men det er der andre der ikke har.

Jeg er utrolig træt af middelklassens fugleungeskrig, journalisternes halsen efter sådanne historier og ikke mindst politikere der ikke formår at stoppe op og tænke over tingene, fremfor denne dansen efter de halsende journalister og fugleungernes fløjte.
For hvor blev den kritiske sans af?


Ekstra kommentar til indlægget:

Dette indlæg blev forfattet lørdag den 29. maj 2010, men da jeg var rødglødende da sidste punktum var sat, valgte jeg at sende indlægget i venteposition.
Jeg har vendt og drejet tanken lidt i de efterfølgende mange timer, ikke fordi jeg ikke turde udgive det, men fordi jeg følte mig temmelig alene med mit syn på danskerne og vores fælles samfund.
Men et indlæg af Mie Harder på hendes blog, (find hende over i højre side) var lidt det skub der skulle til.

søndag den 30. maj 2010

Deja-vu, har vi ikke set det før?

Taske set på Asos, hvor jeg fristes til at spørge:
Har vi ikke set det et eller andet sted før?

Asos har denne her:

Net-a-porter har haft denne sag fra Mulberry:

Typen af taske er sådanset ikke en opfindelse af den dybe tallerken, da det er lidt hen i genren af de klassiske skoletasker, som de frejdigt svinger med i gamle danske film.

Men mon ikke designerne der har leveret tasken til Asos er blevet inspireret af andet end gamle skoletasker…

Billedkredit: Asos og Net-a-porter.

fredag den 28. maj 2010

Køøøb mig - køøøb mig!

Nope, dette er ikke et indlæg om seneste erhvervelse efter et raid i H&M, Zara, GT, Maggadulle og hvad de forskellige butikker i KBH nu end hedder.

Nej, det er om at sælge sig selv og gøre sig selv uimodståelig for en arbejdsgiver, så de forhåbentlig ansætter en.

Sådan en ansøgning er rigtig svær at skrive, for man skal skrive hvorfor at det pågældende sted skal ansætte lige præcis mig som skriver netop denne ansøgning, så den både rummer personlighed og faglighed.
Det er lidt af en balancegang at få alle disse ting med på relativt få linjer.

Men jeg klør på, for jeg vil rigtig gerne have et job og faktisk rigtig gerne have det her - så håber jeg på at det ikke er et af den slags der er besat på forhånd.

torsdag den 27. maj 2010

En vigtig beslutning er truffet!

colorful molecule 

Så blev opsigelsespapiret hentet, stregen i sandet er trukket og bægeret er fyldt.
(Mmm.. herligt med en masse sproglige perler).

Jeg har truffet en beslutning der på sin vis ikke har været så svær igen, men samtidigt en lidt underlig en af slagsen.
For når jeg forlader tændstikæsken så flytter jeg hjem til forældrene – kun for en periode.

Tingene hvor jeg bor er blevet lidt for spændende og da størstedelen af de jobs der er relevante for mig befinder sig vest for Storebælt, rettere vest for Lillebælt.
Så er det rart at kunne have en midlertidig base på øen i midten, fremfor at have en bolig i KBH, der skal rodes rundt med hvis jobbet viser sig at være i Skagen (tænkt eksempel!).

Det er lidt underligt at være 28 år og så rykke hjem til forældrene også selvom det er midlertidigt, det bliver hårdt at leve i en flyttekasse, for det er reelt det der sker.
Men hellere leve i en flyttekasse der, end at overveje at man skal holde sig inde i tændstikæsken efter mørkets frembrud.

Så nu glæder jeg mig til at pakke mit liv ned i kasser og midlertidigt flytte derud hvor kragerne har madpakken med.

tirsdag den 25. maj 2010

Jeg ville egentlig holde min kæft men...

Storfamilie på Ærø rammes hårdt

Undskyld mig, men det er da ikke statens ansvar at forsøge en familie, man vælger da forhåbentlig at få børn fordi man gerne vil have det og ikke fordi der følge en pose penge med fra staten?

Børn koster penge og en kæmpe børneflok koster: Tada.. mange penge.

Hellere dårlig humor end ingen humor!

Mangel på søvn - trang til kaffe – specialelede - tomme huller – semigråvejr – spændetrøje – omskrivning af kilder – trang til is – syning der er løbet – 17 milliarder noter – det forsømte forår – drivhuseffekt – drivhusgasser – Q-test – UV – IR – kilder – figurer – tabeller – ligninger – flere ligninger, tabeller og figurer – blød beskrivelse – videnskabelig beskrivelse – bilagsbøvl – modstridende videnskab – frustrationer => medfører dårlig humor.

Men som sagt dårlig humor er bedre end ingen humor, og så kom jeg i tanke om dette billede jeg tog på Nørreport engang i sidste uge: 

DSC04390

Måske er det bare mig der kan se det sjove i teksten på den lastbil?

Are we there yet??

Nope!
Så blev afleveringsfristen lige forlænget en uge, min vejleder mente at jeg havde brug for det og censor accepterede det.

Det er sådanset både en god og en dårlig nyhed.
Det gode er at jeg får lige et par dage ekstra til at få finpudset tingene og den dårlige er at jeg er ved at kaste op over at min hverdag kun består af en enkelt ting.

mandag den 24. maj 2010

Hvorfor løbe, når man kan cykle?!

Sådan tænkte jeg i går, fordi en masse mennesker mente at de skulle løbe 42-komma-noget rundt i Dronningens København.
Så jeg fandt min cykel frem, fordi der var lidt uregelmæssighed i buskøreplanen, kunne jeg læse mig frem til.

Cykling er også godt, men når nu cyklen ikke har været i brug i noget nær et års tid, så kan det mærkes.
For selv en strækning jeg finder som relativ kort, som i fra stationen og ind til uni, så kan dette mærkes i dag.
For nøj min siddeflade er øm!
Så er det et hint til at man er ude af cykeltræning, for når sådan en som jeg, tidligere snildt klarede at tage 8-10 km på en dag uden problemer og selv de dage hvor den røg op på 20km tilbagelagte kilometre havde jeg ikke ondt.
Så føles det lidt som et nederlag at have ondt efter en cykeltur.

Så jeg ændre sætningen til: Hvorfor løbe OG/ELLER cykle, når man kan tage toget og/eller bussen?!

PS. Jeg hader forsat Valby bakke – Bolbro bakke (i Odense) er langt mere human!

søndag den 23. maj 2010

Banan uden pyjamas, men med kuglepens ansigt.

Må man lege med maden Jeg er ved at blive godt tosset, arbejder på fulde drøn med at få samlet enderne på specialet, kommenterer på livet løs mine resultater og nu er jeg godt smadret.
Så selvom jeg burde få styr på lidt figurhalløj og tabeller, så er jeg på nippet til at sige: Zzzz…

I dag nåede jeg et punkt hvor jeg sad lidt fast i skriveriet og tænkte:
”Hmm… Jeg har en kuglepen og to bananer – det kan jeg sikkert få noget sjov ud af”.
Så billedet taler vist for sig selv…

lørdag den 22. maj 2010

Guud ja, det er Pinse.

Så er det jeg siger Fåååårk! (ikke gaffel - men ja, bandeordet skrevet "pænere"/på teen-måden).

Det går lige op for mig at det er Pinse og dermed kun få åbne butikker de næste to dage.
Må lige undersøge hvad der rent faktisk befinder sig hjemme i min fryser samt køkkenskab - ja, for i køleskabet er der ikke ret meget at komme efter.

Udover det, så har jeg en hulens masse at se til når vi når torsdag i den kommende uge - der er rigtig mange ting jeg skal have tjekket op på, ordnet og undersøgt.

Listen er temmelig lang efterhånden, måske burde jeg få det skrevet ned og ikke kun have det i hovedet, det kunne lige passe at jeg glemte at få gjort en af tingene, for de er alle af temmelig vigtig karakter!

Back to work!