From bad to worse! It's time for the arrival of Sherlock Scient.

Jeg skrev i mandags om en dårlig nyhed for mig som specialestuderende, det blev ikke meget bedre da jeg fik krabbet mig ind til Universitetsparken i dag.
For den "nye" gaslinje var helt nøgen og skulle have både tilsluttet gasindgangen fra gasflaskerne og gasudgangen til cellen samt tilkobling af ozonsystemet.

Disse ting er ikke helt nemme at gøre, da "fingrene" på denne gaslinje ikke er samme type som de to andre gaslinjer jeg har arbejdet på og derfor skulle der tænkes nyt.
Fair nok, det er også hvad der er sket - alt så tænkt nyt.
At det måske ikke er de mest fikse løsninger sådan a la Storm P, er noget andet.

Gaslinjen

 Den kreative løsning a la Storm P 
– to forskellige gummislanger (incl. et spændebånd) der forbinder teflonslangen med gaslinjen.

Men en ting er at samle tingene, noget andet er at få det til at virke og have et tryk der er på 0-1 mbar ved en tom gaslinje, til sammenligning er 1 atm. tryk omkring de 1012 mbar og trykket i dag har været på 1024 mbar.
Mon jeg kom derned?
Nej da, faktisk startede jeg nede på 4mbar og “min” trykmåler der måler i microns faldt utroligt langsomt oven i at den lå utroligt højt i værdi.
Så er der en lille alarmklokke der ringer og fortæller at noget ikke er helt som det burde være.
Så jeg tjekkede om ventilerne nu var tætte, om Storm P slangeløsningen var tæt, om gasindgangsslangen var tæt og om gummipropnødløsningen-for-der-mangler-en-ventil var tæt.
Jeg havde sågar ventilerne ude for fedte dem ind (med glidecreme for ventiler – som mig og ph.d’en sagde i munden på hinanden, humoren).
Hellere ikke dette hjalp, faktisk steg trykket for hver gang noget blev skiftet.
Så nu ligger det forbandede tryk (undskyld) og roder rundt oppe på 10-12 mbar, hvilket er alt for meget og temmelig skidt.

Så nu er der kun to mulige problembørn, det ene er oliepumpen og det andet er den revne der er i glasset på gaslinjen.

Revnen i gaslinjen

Det sidste er faktisk det værste, da vi så ikke har nogen gaslinje, hvilket vil være meget skidt for mit speciale.
For det ene vellykkede referenceforsøg jeg har er ikke godt, det er der ikke meget validitet i.
Så lige nu håber jeg på at det er pumpen der er problemet og ikke revnen, i det revnen ikke kan mærkes på ydersiden.

Dette her er rigtig skidt for mit speciale, hvis jeg skulle ende med kun at have et referenceforsøgsresultat, så lige nu krydser jeg fingre for at der sker noget som gør at jeg kan komme i lab i næste uge og lave de nødvendige forsøg.

Hvordan beskriver man smerte?

Nej, det er ikke girliegirls “hjerte rimer på smerte”, der er tale om her.

OBS! TABUEMNE BEHANDLES HEREFTER, LÆS KUN VIDERE HVIS DU KAN TÅLE AT LÆSE OM DET IKKE SÅ LYSERØDE KVINDE(UNDER)LIV.

Jeg mener det ærligt hvordan beskriver man smerte og hvordan beskriver man følelsen af smerter fra helvede?
Smerten jeg her taler om er menstruationssmerter, noget som de fleste kvinder på en eller anden måde oplever.
Nogle slipper billigt, mens andre nærmest ligger og vrider sig af smerte og nogle vrider sig af smerte mens de er doped af stærkt smertestillende medikamenter.

Menstruation er lidt et tabuemne man helst ikke taler om og smerterne skal man slet ikke nævne ude i (det fysisk) offentlige rum.

Nogle kvinder mødes endda med mistro og et klap på kinden når de møder deres læge, fordi vedkommende ikke tror på at de er så plaget af stærke smerter.

Hvorfor rive dette tabubelagte emne frem af skuffen?
Jo, jeg er en af de kvinder der er så heldig at jeg lider under kraftige menstruationssmerter, dog kun indenfor de første 24 timer, de varer dog ikke 24 timer men et sted mellem 4 og 12 timer.

Nu har jeg prøvet at stå i lejren med kvinder med svage – nærmest ingen smerter, noget jeg prøvede da jeg var i starten af 20’erne, hvilket var de første år efter mit indre hormonsystem igen var i balance, efter et hurtigt vægttab der medførte at mens forsvandt i 1½ år – trust me, you will miss you periods if you loose it!

Men efter et par år vendte de kraftige smerter tilbage igen, kraftige smerter som jeg også led under i teenageårene, men dengang kunne jeg ikke sætte ord på den forbandede smerte, noget jeg hellere ikke har kunne her de seneste par år, lige ind til tanken slog mig i morges.

Smerten følels som en kraftig influenza, sådan en der gør dig slap i hele kroppen, giver dig lede mavekramper, kvalme på grænsen til nu-kalder-jeg-på-ulrik, svedeture og fryseture på en og samme tid, en hyper følsom lugtesans og ikke mindst et ansigt så  blegt som en melorm.
Sådan føles smerten her og så er det vidst ganske forståeligt at jeg er sengeliggende sådan en dag og på ingen måder arbejdsdygtig.

Jeg er så ikke den eneste der har det så slemt, jeg har både mødt og hørt om kvinder som har eller har haft det værre end det og jeg ville ikke bytte med dem, for mit kan klares med to smertestillende tabeletter når smerten er lige omkring toppen, tager jeg dem før hjælper de ikke, tager jeg dem efter – well så er det ligesom forsent.

Så har man lavet undersøgelser der viser at kvinder i snit har flere sygedage end mænd og det er vidst ikke svært at finde svaret i nogle af disse sygedage.

Selvfølgelig er det klamt at tale om blod, væv og smerte omkring de nedre dele, det harmonerer ikke med alle de lyserøde billeder der ellers bruges til at omtale kvinders underliv på poetisk vis.

Hvad er det der gør at nogle nærmest ingen smerter har og andre lider, hvor meget spiller disse smerter ind på det øgede salg til pre-teen og andre ikke sexuelt aktive piger/kvinder?

Dette er hvad der får mig igennem smerterne fra helvede, tre ud af fire dele harmonerer bare ikke så godt med mit vægttabsønske, men når det er det eneste jeg kan få ned når smerterne fra helvede viser sig, så overgiver jeg mig til kaloriernes vold.
I øvrigt så oplever jeg at chokolade er mildt smertestilllende, så har brugt det i flere år i kombination med smertestillende piller.
På et tidspunkt læste jeg til min glæde at forskere har fundet ud at at det rent faktisk er mildt smertestillende, hvilket beviste over for mig at min egen mavefornemmelse ikke var så skæv igen.

Så i dag gjorde det ikke så meget at apparaturet i lab ikke fungerer, for jeg ville alligevel ikke kunne arbejde.
Kald det held i uheld.

Den anden påskedag på fyens land.

Skal æg spises alene, så skal det være af chokolade!

Mmm… Fynsk brunsviger, sådan godt med snask.

 Hæhæ… Tigeren er i tasken og kan ikke røre mig, så jeg kan godt lege med hendes line og daske lidt til tasken.

Koooooom nuuuuuuuuu… scor for pokker!

Ahh… 3+, tak fordi kampen i sender i dag er OB-EFB, men hvis OB så gad ramme netmaskerne fremfor EFB’s keeper så ville det være en lille tand bedre.

For hulan da også – scor så!

Dårlige nyheder for en slutspurtsspecialestuderende i atmosfærekemi.

I dag har jeg modtaget en mail med temmelig triste nyheder for mig, i det apparaturet mine forsøg laves i, er i en ukampdygtig tilstand da der mangles vitale dele såsom oliepumpe(r?) og ventiler til gaslinjen.

Så i stedet for to uger i lab, risikerer jeg kun at have en uge i lab idet der gerne gå to dage på at få hele systemet op at køre igen.

Så hybriden er blevet en lille trist hybrid på grænsen til at blive småstresset.

Er dog enormt glad for at jeg fik en mail om det i dag, fremfor at jeg skulle opdage det ved selvsyn i lab i morgen tidlig.

Nu skal forsøgsplanerne lige tænkes igennem igen, for nu ved jeg godt hvad der er vigtigst at få lavet af mine to typer forsøg og hvilket der kun bliver lavet hvis der bliver tid til det.

Hvilket er lidt noget tis, da det er planen at mine forsøg skal grifles ned i et scientific paper og så skal tingene gerne være i orden, hvis dette grifleri skal accepteres af tidsskriftet det indsendes til.

Man kan godt blive klogere af at læse (mode)blogs!

Der bliver tit smidt bitre stikpiller efter den såkaldte modebloggerverden, men hvis man gad læse lidt med rundt omkring.
Så kunne man blive klogere på andet end hvad næste sæsons hotte tendenser, men også på mere jordnære ting som hvad der kan være af huller på bloggervejen.

En af tingene er den såkaldte kommentarmoderation, noget jeg selv har haft sluttet til min blog fordi jeg gerne ville have en mail når der plingede en kommentar ind.

Så lærte jeg to nye ting over hos Vibeke omkring kommentarmoderation og hvilken betydning det kan have af negativ karakter.
Samtidigt lærte jeg hvordan jeg kan slippe for at godkende kommentarerne, men alligevel få mails om nye kommentarer.
En ting der har irriteret mig, da jeg slap for disse ting på min gamle tv2blog.

Så fremover vil I kunne se jeres kommentar her på stedet, fremfor at skulle vente på at jeg får snøvlet mig sammen til at godkende dem.

Modbevægelsen?? What the heck??

Ja, det var hvad jeg læste det som om, da der tikkede en venneanmodning ind på facebook.
Så læste jeg lige navnet en gang til og så stod der ikke Modbevægelsen, men modebevægelsen.

Så måtte jeg ind på profilen for at se nærmere på hvad det var for noget og der var der et link til en side ved samme navn.
Jeg måtte opdatere siden gentagne gange den aften, for den chrashede et utal antal gange.
Men nysgerrigheden var simpelthen alt for stor til at jeg ville opgive at se hvad det nu var for en fisk.

Efter et utal opdateringer af siden, fik jeg lov til at se hvad det der Modebevægelsen var for noget og jeg blev positivt overrasket.
For det er en genial side som har en ambition om at samle alt godt fra de danske modebloggere og en ting jeg er særdeles vild med, er deres inddeling hvor også livsstilklistermærket er taget med.
For af de mange blogge jeg følger der har mode som indhold, der er der ikke en som ikke har bare en lille bid af andet indhold end mode.

Det kunne blive et godt bekendtskab til at lære nye blogge og dermed nye overspringshandlingslæsninger at kende.

Hvis du ikke allerede er bekendt med Modebevægelsen, så sus ind forbi, den direkte vej findes ved at klikke på billedet her under:

Udover links til danske (mode)blogs, så forfatter modebevægelsen selv indlæg.

Et verdensklassecitat om mænds brug af halspynt.

Jeg faldt over følgende i et hjørne ude på det store internet, nærmere bestemt et sted jeg jævnligt kigger forbi.

Det går sådan her:

"Jeg så engang en film, hvor en gammel mand med butterfly selvironisk kommenterede på sin påklædning sådan her: Kun idioter går med butterfly til hverdag. Slips peger ned mod mandens kønsdele og fremhæver dem derved, idet opmærksomheden ubevidst ryger denne vej. En butterfly peger ud til hver side og fremhæver dermed kun hans ører, som bliver større, jo ældre han bliver. Hvilket jo ikke ligefrem er tilfældet for kønsdelene. "

Jeg måtte kvæle et grin inden i, fordi jeg lige med det samme kunne se samtlige sløjfe og slipsemænd af yngre dato for min indre biograf.
Nu ved jeg ikke hvor mange af dem der har et stykke stof om halsen til hverdag, men morsomt er det.

Mit gnaveben!!

En lille hund og et stoooort ben.

Da en af kattene gerne ville se nærmere på benet, så blev der knurret meget kraftigt og da pelskræet ville se nærmere på hundens ben, så blev der vist tænder!

Mit ben blev der sagt!!

Støj på linjen?

Endnu en gang tilpasses mine spektre og denne gang bliver forhåbentlig den sidste og jeg tilpasser i et meget lille vindue i spektret.
Kemikeren vil kunne se at der er tale om området 2860 - 2980 cm^-1 (udtales reciprokcentimeter).
Noget siger mig at der her er en hulens masse i mit lille vindue, som jeg ikke har set i nogle af de andre spektre og derfor ikke hører hjemme her.
Spørgsmålet er så hvad dette grums er for noget, det jeg kigger efter der de længste toppe der hen ad.

Nå men, så er der lidt at pludre om i diskussionsafsnittet i rapporten, det bør jeg klappe i mine små hænder over.