Foråret er over os

Snart bliver tiderne lysere og så skal vinterjakken smides.
I den anledning gik det op for mig forleden, at jeg rent faktisk ikke har nogen ordentlig forårsjakke eller blazer for den sags skyld.

Jeg har kun en grøn blazer, som jeg købte den sidste år i den grønne farve, fordi jeg ikke skulle have en sort en.
Resultat: Jeg står med en blazer i en knap så anvendelig farve.

Så nu bør jeg kigge efter en forårsjakke eller blazer, men jeg har ingen idé om hvad jeg leder efter.
Det ender sikkert med min gode ven frk. regnjakke igen i år, selvom andet vil være at foretrække.

Må bare undersøge mulighederne, selvom det bliver en ørkenvandring.

Sange som man kan sætte dato på

Der findes sange, som man kan sætte tid, sted og eventuelt også klokkeslæt på.

Sådan har jeg det med denne mandags sang, det er vitterlig en af de sange, som i den grad giver mig kuldegys

Filmen "Kærlighed ved første hik", kørte i biograferne lige omkring årtusindskiftet, jeg husker plakaterne for filmen, som også havde ramt mit gymnasium.
Jeg husker filmen, samt sangen godt af flere grunde.
For det første var jeg selv putter/ 1.G'er da filmen havde præmiere og kunne sagtens sætte mig ind i tingene og ikke mindst jeg havde læst bogen et par år forinden.

Men den ting som gør at jeg for alvor husker hvornår den kørte i biografen, er grundet den dag jeg var inde at se den.

Det var nemlig den. 3. december 1999 - dagen som senere er kendt for den orkan som ramte landet.

Nu til sangen:


God mandag.

Vabler, hævede fødder, høje hæle og ødelagte strømper.

Jeg ved ikke hvad der går galt, jeg har intentionerne om at få foreviget mig i mit festdress, har endda kameraet med.
Med når det kommer til stykket ender jeg med at tage billeder af alt andet og i dette tilfælde, utroligt mange billeder af "drengene" fra Århus af.
Men for dulen dævlen, jeg er en sucker for fløjser om halsen til festivitas, og i Århus er de endda så avancerede at en god del af dem render rundt med de selvbundne af slagsen om halsen.

De som ikke kom med fløjsen om halsen kom i slips, hvilket jo hellere ikke er dårligt.

Der er visse visuelle glæder man har som konservativ, så føler man sig som kvinde ikke overdressed, når man får kamp til stregen af de herrer.

Så en god del af mine festbilleder er med festklædte mænd og ikke et eneste billede af mig selv og mit fest outfit.

Men jeg vil prøve at beskrive det, så det gælder om at have en god fantasi.

Sort Marilyn Monroe ligenden kjole - dog ikke med halterneck.
Sort top under - så meget opmærksomhed behøvede "da girls" hellere ikke.
Sorte strømpebukser med sølvprikker og langs bagsiden af benene.
Sorte høje sandaler.

Håret var blevet godt touperet med en børste, hårlak og en god del hårnåle.
Det var tilpas skødesløst, så håret i den ene side dannede en vifte.

Jeg følte mig temmelig fancy-pancy festklar.

Vi skulle indtagen middagen et sted i byen og feste et andet sted, og da jeg tilhører den utålmodige slags, så gik jeg på mine 8-9 cm hæle adskellige kilometer igennem Århus, sammen med drengene og en enkelt pige mere.
Ergo jeg krydsede brosten og anden sjov vejbelægning i høje hæle!

Da vi kom til festlokalerne endte jeg på dansegulvet alligevel et par gange, og blev svinget rundt, så skørterne virkelig fløj rundt om ørerne på mig (næsten da).
Men det var nu sjovt alligevel.

Søndag var mine fødder ved at slå mig ihjel, de var godt hævede og det medførte en fin lille vabel på den ene storetå og al danseriet dræbte strømperne - et par helt nye strømper!

Men hvad, festen var helt i top, og det var nu det vigtigste.

Klumpen has return

Åhh.. godt med noget sprogligt mis-mask, der findes ikke noget bedre.

Jeg fandt ud af hvorfor mine data så højst mærkværdige ud i går, og jeg fandt først ud af det, da jeg havde kørt andet hold data igennem maskineriet - sådan små 18 dataark.

Jeg klumpen scient.hybrid, har lavet et eller andet med det ark som jeg skal gemme mine data i, inden de skal ind i exel.

Så noget der minder om 24 dataark skal laves op, og dermed også et halvt exelark.

Det er noget der er typisk mig, når kemi står blinker på store imaginære neonskilte, så skal et eller andet gå galt.

I undervisningsforløbene, fik jeg gerne smadret et eller andet eller på anden måde forsinket eller mindsket udbyttet af min reaktion.

Nu sker fejlene bare elektronisk, okay okay.
Jeg har lavet en lille bitte fejl i lab, hvor jeg glemte at lukke en hane og åbne en anden og så havde jeg noget snaller i systemet, hvor det absolut ikke hører hjemme.

Så der skulle pumpes ud og varmes på det, for at få hevet det ud.

Men så ved jeg også hvad jeg ikke skal gøre.

Databehandling

Findes der noget så kedsommeligt som databehandling?
Nej vel?!

Sidder her og generere data på min computer, og i det tilfælde er jeg nu glad for at jeg har computeren til at gøre arbejdet, fremfor pen, papir og lommeregner.
Men det er nu ikke specielt ophidsende at generere data, opsamle det i et format og indsætte det i et andet og tilsidst beregne skidtet.

Det er en langsommelig proces.

Jeg har en idé om at data er mindre kønne, efter at have lavet første beregning, det ser meget lidt kønt ud.
Det ligner ikke noget man kan konkludere ret meget ud fra, ud fra en enkelt beregning.

Men sådan er forskning, det går kun rigtig godt en mindre del af gangene.

Girlie neoprensleeve søges

Så fik jeg maskinen til at virke og det var med mig ved tasterne og min far som back-up i en anden landsdel.

Så ud med IE8, ind med IE7 og bingo-banko så kørte maskinen noget hurtigere og uden ballade.
Dette blev efterfulgt af installering af et af de essentielle programmer, der skal bruges til databehandlingen i mit speciale.
Så kørte det pludselig uden nogen form for fnidder!

Så kørte jeg diskoprydning og diskdefragmentering, til det sidste var det mere end tydeligt at det var filerne fra det nyligt installerede program der blev flyttet rundt på.

Hold da ferie, hvor er det lækkert at maskinen nu bare kører!

Nu til sagens kerne, I ved hvordan man gør en kort historie lang.
Jeg er på udkig efter et neoprensleeve til maskinen, for indpakning i et viskestykke holder ikke i længden.
Nu er maskinen et lille pus på 10,1" og det er ikke ligefrem fordi sleeves til sådan en lille fyr hænger på træerne, har kun fundet frem til en kedelig sort en.
Kunne ellers godt bruge en mere tøset indpakning af maskinen, nu hvor jeg valgte maskinen ud fra dens indhold og ikke indpakning.
Så er det jeg undres, hvorfor har man ikke fundet ud af at kombinere de to ting endnu?

Hvorfor er de mere tøsede pc'ere noget ral og de mere maskuline pc'ere dem med indhold, hvorfor findes der ikke nogen kombination?

Men kort sagt, jeg er på jagt efter et sleeve til det lille pus.

Anyone?

I det tekniske hjørne

Nogle gange skulle man næsten tro, at jeg er personificeringen af Bermudatrekanten, for når det drejer sig om computere, så er jeg ikke ligefrem den mest heldige person, i hvertfald ikke indenfor det sidste års tid især.

Min gamle bærbar gjorde knuder i stor stil og fornylig valgte den som bekendt at gå i sort, så fik jeg min venindes bærbar til låns, indtil jeg fandt en løsning på problemet.

Løsningen blev købet af en mini-pc.

Denne mini-pc har hellere ikke kørt glat, hvilket gjorde at den i går endte med at bøvle med Internet Explorer og den version den kørte der, så når jeg skulle ind på en side, så meldte den fejl og lukkede ned, samtidigt kunne den ikke hvergang finde ud af om den ville lukke rigtigt op for programmerne på computeren.

Det blev jeg temmelig frustreret over, så jeg startede med at smide det seneste program jeg havde lagt ind, helt af.
Det hjalp lidt på hastigheden, men ikke på browseren (IE).
Så det var ikke programmet der var problemet.
I dag er jeg så blevet hjemme fra uni, for jeg har intet at lave på kontoret når den ting jeg skal arbejde med ikke fungerer, som den skal.
Så jeg har smidt ting af og hentet ting ind på computeren ved fjernsupport til min far, som sidder i den anden ende af messenger (messenger er lukket op på venindens maskine).

Så i dag er jeg ved at opdatere, næsten på egen hånd, jeg er bare lidt stolt af mig selv!

I konservatismens navn.

GUD, KONGE, FÆDRELAND!
Som vidst er et af de udtryk man forbinder med konservative mennesker.

To weekender i træk står min kalender i konservatismens tegn, den netop overståede weekend var hos de ungkonservative og den kommede er det hos de studerende.

Hvad er så mere passende end sangen om de engelske dyder fra Skattenøen?

Så her er den, videoen er i grunden godt klippet godt sammen.

Var forslaget nu fra Horsens, eller var det Randers?

I ugen op til Konservativ Ungdoms Landsråd, har et af forslagene til Landsrådet været at finde i den danske medier, nemlig forslaget: Genindfør revselsesretten.

Første gang nyheden dukkede op hos DR, der stod der Horsens som forslagsstiller og Randers i selve teksten, de har så senere fået dette opdateret.

Forslaget er af klart kontroversiel karakter og som på Landsrådet blev livligt debatteret og til de, som måtte have set eller hørt om forslaget i medierne, er selvfølgelig nysgerrig efter at vide hvordan det endte.

Det endte med en nedstemning, dvs. KU går ikke ind for genindførelsen af revselsesretten.

Men mon ikke KU'ere alligevel, kommer til at høre for dette forslag blandt deres venner et godt stykke tid fremover?

Frem ad march!

Musik skal der til, det geniale stykke starter først 1:05 inde i videoen.

God lørdag aften.