Håndcremen til vinterplagede hænder.

Tilbage i november købte jeg endnu en håndcreme, blandt mange håndcreme i håndcremejunglen.
For mine hænder og især fingrespidser er hårdplagede i kulden, hvilket gør meganas når huden sprækker.

Så jeg overgav mig til en fra The Body Shops HEMP-serie, i det jeg i forvejen har været rigtig glad for læbepomaden fra samme serie.

Som man kan se på billedet herunder, så har cremen været i brug og det er jo ikke noget dårligt tegn.

Så en lille anmeldelse er vel på sin plads og i det skal selvfølgelig være i bedste (skrabet) Womanstil.

Konsistens:
Fed og kraftig, så den løber ingen steder når den kommer ud af tuben.

Effektivitet:
Cremen er temmelig fed og trænger rimeligt hurtigt ind og i forhold til andre cremer jeg har prøvet føles hænderne ikke ubehagelige i den tid cremen trænger ind, den føles blød og ikke ubehagligt klistret/fedtet – faktisk skrives dette indlæg med nyindsmurte hænder!
Jeg har desuden lagt mærke til at den virker bedst, når hænderne er smurt ind lige inden sengetid, for når jeg vågner har jeg de blø-de-ste hænder.

Blærværdi:
Hånden på hjertet, så er der ikke meget blær over tuben, og den skal på ingen måde ligge i en taske eller penalhus hvor den kan blive trykket, for så er der risiko for fedtet taske eller det jeg prøvede: Et pænt fedtet penalhus.
På den anden side så er håndcreme ikke lige just sexede at flashe.

Duft:
Der er parfume i, men ikke meget og jeg er sådan der bliver irriteret hvis min håndcreme dufter for meget, og denne her kan jeg kun dufte når hænderne er helt oppe ved næsen.

Pris:
Nu husker jeg de præcise priser, men den lille på 30ml står til ca. 50kr og den store på 100 ml står til ca. 100kr.

Samlet vurdering:
Spørgsmålet er så om jeg vil købe den igen?
Svaret er kort og godt: Ja!

Nå men hvordan har I så mødt hinanden?...

Jeg læste på et tidspunkt og jeg husker ikke om det var for to måneder siden eller om det var sidste forår, men i hvertfald læste jeg at det stadig var pinligt at have mødt kæresten igennem internettet, så pinligt at disse netdatende mennesker havde fundet på historier om hvordan de havde mødtes.

Denne artikel mindede mig om min egen oplevelse med mennesker mødt igennem internettet, for et par af mine veninder har jeg mødt på et internetforum.
I starten var det lidt underligt at skulle forklare hvordan man kendte dem, men med tiden er det blevet sådan mere naturligt for mig at tale om at jeg kender disse mennesker fra internettet, også selvom modtageren måtte tænke sit.
For at møde nye mennesker på internettet er vel ikke værre end når man møder nye mennesker på job, uddannelse, igennem venner, i byen osv.

Men det er som om at det forsat er taber-agtigt at få bekendtskaber og venskaber online, muligvis fordi det ikke er et socialt fællesskab i såkaldt normal forstand.

Hvorfor skjule at man har venner, måske rigtig gode venner som man har mødt online, for disse venner er vel lige så gode som dem man har mødt alle mulige andre steder offline?

Nogle af de mennesker jeg har mødt online, har det vist sig at jeg lige så godt kunne have mødt de steder jeg har været forbi ude i den virkelige verden, så forskellen mellem online og offline er måske ikke så stor som vi bilder os ind, på lige dette område.

Madplaner

Nu er januar næsten overstået og det er ikke en måned hvor jeg har tilbragt meget tid med at kokkerere, det har været meget junk af den slags der blot kan smides i miniovnen.

Det er i længden hverken økonomisk eller sundt, så nu vil jeg hive en gammel klassiker frem fra skuffen, nemlig madplanerne.

Det er noget jeg har arbejdet med før og med rimelig succes, så hvorfor ikke starte på det igen.

Det er noget besværligt til at starte med, når der skal menuplanlægges især når der ikke er pokkers meget opbevaringsplads i hverken det ene eller andet slags skab.

Med en god samling af kogebøger ville det være lidt smart også at bruge dem til andet end blot pynt.

Plus det ville være smart at få brugt nogle af de ting der står i skabet og ligger i fryseren, fremfor at optage plads eller blive smidt ud.

En af lasterne…

Nogle mennesker (kvinder) har massevis af sko i skabet, jeg er så en af dem med en masse bøger på hylden, hvor en stor andel af dem er kogebøger og i dag fandt jeg endnu en til samlingen.

Denne kogebog måtte med hjem, da den var svaret på den kogebogssøgning jeg har haft gang i meget meget længe.
For dette er en basiskogebog og en bedre basisbog en “God mad let at lave”, som bekendt er en kogebogsklassiker.

Så 150kr er i mine øjne en rigtig god pris for denne bog.

Nu kan jeg blive lakket godt til.

Tilbud i UO, to neglelakker for ens pris og så er der den der lille ting kaldes studierabat oven i, så den totale pris blev 63kr, hvilket er slet ikke er dårligt.
Jeg kan lige så godt udnytte studierabatterne i den tid jeg har muligheden for det.

Farverne er ikke så pokkers tydelige, men den ene er sort med lidt glimmer og den anden minder meget i farven om posen den ligger på.
Den brunelige har jeg så jagtet siden en gang i efteråret hvor jeg så den og havde planer om at købe den, men jeg ville lige tage en runde i butikken og da jeg vendte tilbage var den ene der stod der væk!
Mega meget øv, så jeg opgav lidt at lede efter den, så glæden var stor da den stod foran mig i dag og jeg slap den ikke denne gang, da jeg tog rundten i butikken!
My precious, som Golum ville sige det.

Så var jeg meget tæt på at købe en hat (på udsalg) og kirsebærlæbepomaden jeg nævnte forleden, men jeg overvejer det forsat.

Så tager man flødeboller med...

Men så er der nærmest mennesketomt på gangen, så flødebollerne røg ind på min hylde på kontoret.
For så var der ingen grund til at 24 flødeboller skulle stå der og glane ude på gangen.

I øvrigt så er de ikke så dumme igen i bagerudsalget i SuperBrugsen på Nørreport, for der kan man udover at få smurt sit rundstykke også få ost lagt på.
Det er sgu god stil!

I freaking did it! aka Femte gang er lykkens gang.

Yes! Femte gang er lykkens gang, for i dag tog jeg turen til Odense for at går til eksamen i et fag femte gang - ja du læste rigtigt.
Der står FEMTE gang, skræmmende ikke?
Hvordan er jeg kommet derud at jeg skulle op til eksamen en femte gang?
Svaret er ganske enkelt eksamensangst, og længe kunne jeg ikke lade være med at tænke at det var noget pjat at være så ræd, hysterisk og grådfyldt lige op til en eksamen, lige inden en eksamen, under eksamenen og sågar også efter.
Selv da jeg startede til en eksamensangstgruppe, var der noget i mig der tænkte: “pjathovede”, men da vi skulle lave en præsentationsrundte, så kom eksamensangsten op i mig og tårene stod ud af mig, rystede og var temmelig svimmel.

Lige der gik det op for mig, at det ikke bare var pjat – det var reelt eksamensangst.
Jeg fik til disse gruppesessioner redskaber til at håndtere min eksamensangst og et af redskaberne skrev jeg om her, og det virker faktisk skal jeg hilse at sige.

Jeg lærte også at det er tilladt at forkæle sig godt og grundigt inden eksamen, ingen grund til at vente med goderne til efter eksamen og så skulle jeg gøre noget nyt for at ændre på forløbet både før, under og efter eksamenen.

Så før eksamenen forkælede jeg mig selv – i går med en pizza (at den så var mærkelig og en smule skuffende er noget andet), i dag skulle jeg medbringe et magasin som jeg kunne læse i kort inden jeg skulle op til eksamen, for at få tankerne væk fra eksamenstankerne.
Jeg skulle tage tøjdyret med, som jeg havde med til eksamenerne i 3.G, fordi det ville minde mig om positive eksamenssituationer og få mig til at smile og slappe af.
Så var der den sidste ting jeg selv kunne gøre, jeg skulle ændre på mit mønster i forhold til det at være til eksamen.
Så jeg valgte at stå op inde i forberedelsen og stå op under selve eksamen, hvilket var befriende for jeg følte at jeg havde styr på situationen sådan.

Nu skal det lige siges at jeg var hamrende nervøs, havde kvalme og var fuldstændig tom inden i, men var så heldig at have en veninde i den anden ende af sms’er, som var der som mental backup, da hun har været igennem rumlen fornylig og selvom jeg havde svært ved at forestille mig at de positive ting hun skrev om, skulle overgå mig, så havde hun faktisk ret!

Nå ja, nu må jeg vel hellere udløse spændingen angående den eksamen.
Jeg bestod!
Jeg freaking bestod den og jeg nøjedes ikke kun med lige at bestå, for jeg fik hevet et fire-tal hjem, og det er jeg faktisk godt tilfreds med.
For jeg fik at vide at den ene del af eksamen lå til en højere karakter, men fordi den anden del trak ned, blev det ikke til mere.
Her kommer så det der gjorde at fire var tilfredsstillende, for den del jeg klarede mig godt i, er det område mit specialeområde er en hjørne af.
Så jeg gik ud med bestået og et selvtillidsboost på både det mentale og det faglige plan og det er lige så godt som en karakter!

Bladet jeg købte og modeblade er alletiders som afledningsmiddel, når man som jeg er kemiker. 

Selvom jeg forkælede mig selv aftenen inden eksamen, så kunne måtte en veloverstået eksamen fejres, hvilket betyder at jeg kun er et speciale fra at kunne kalde mig kandidat.
Så jeg fejrede en veloverstået eksamen med Asti og hurra for Søstrene Grenes at have det i små flasker!

Panic attack!

Ret ud i kroppen.

Træk vejret dybt.

Hold det 10 sekunder.

Gentag processen indtil der er ro i kroppen og der tænkes klart.

Tænk positivt.

Udskyd de grimme tanker.

Visualiser øjeblikket positivt.

Gentag hele processen om nødvendigt.

"Øje for øje"-strategien er sjælden en god politisk løsning.

Et tidligere medlem af den københavnske Borgerrepræsentation, skulle muligvis have talt til 100 inden han sendte sms'er mod mellemøsten med knap så rigtig oplysninger, noget der kan skade både Danmark men så sandelig også skubbe flere vælgere over mod Dansk Folkeparti.

Hvad er det så for en besked manden har sendt afsted mod mellemøsten?
Jo en besked hvor der står: "Danmark er regeret af et parti, der siger at muslimske mænd voldtager og myrder deres døtre og niecer." (kilde tv2 - sms-kæde sendt til den muslimske verden).

Manden har fået nogle fakta galt i halsen hvilket er lidt underligt, idet han er tidligere politikere og derfor burde han have en idé om, hvad der sker rent politisk og kende bare et par definitioner indenfor den politiske verden.
For han viser tydeligvis uvidenhed, om hvad det vil sige at være et regeringsparti og et støtteparti, eller også kan han ikke helt skille tingene af.
Hvilket han tydeligvis ikke har og det fremgår temmelig tydeligt i interviewet i linket.


Lige som kun en mindre gruppe af 2.G knægte laver ballade og pisser på alt og alle, og giver alle med et eksotisk navn et mindre pænt stempel, så er alle der stemmer DF eller er medlem af samme parti ikke idioter, det er kun nogle få der laver balladen.

DF er i dag blevet partiet og medlemmerne det er fuldt ud legalt at omtale negativt og mindre pænt uden reelle argumenter.

Nu kunne man tro, hvis man tog de meget farvede briller på, at jeg var vild med DF.
Men der tager man fejl, selvom de ind imellem kommer med nogle guldkorn (det gør partierne: A, B, F,V, Y og Ø som jeg hellere ikke er medlem også), Dansk Folkeparti er lidt partiernes Ekstra Bladet med deres gamle slogan "tør hvor andre tier".

Sodapops for the lips

Da turen alligevel gik ind til uni efter et par bøger, så kunne jeg ikke lade være med at slå et smut forbi Urban Outfitters, som om Uni og UO ligger lige ved siden af hinanden *host*.

Men havde hørt at der var tilbud på deres neglelakker og sådan udsalg generelt.
Men det var ikke det eneste jeg nåede at kigge på, for UO har gjort det igen med et par sjove læbepomader, der er både dem der er udformet som cupcakes og så disse to.

Sodavand til at stoppe på læberne, eller næsten da.
Men fristende det er de.

Prisen for sådan en læbepomade er 55kr.

 

Billedkredit: Urban Outfitters